Spring til indhold

Større tryghed om erhvervsfremstød i Corona-krisen 

24.09.2020  16:42
Corona skaber stor usikkerhed om muligheden for at gennemføre erhvervsfremstød. Regeringen har stort fokus på behovet for at hjælpe dansk eksport i gang igen. Derfor er der afsat yderligere 10 mio. til at kompensere koordinatorer af fælles erhvervsfremstød, og dermed deltagende virksomheder for tabte udgifter, idet en Corona-særordning på området forlænges året ud. Det er godt for eksporten, og dermed godt for Danmark. Eksporten som helhed ventes at aftage med 10,2%, og vareeksporten specifikt med 7,7% i 2020. 
Udenrigsminister Jeppe Kofod udtaler i den forbindelse: 

”Alle brænder for at komme ud over stepperne og få genstartet dansk eksport. Men Corona-krisen medfører bare en stor risiko for, at rigtig meget bliver aflyst, også eksportfremstød. Her er det vigtigt, at vi holder hånden under erhvervslivet, så man trods risikoen fortsat tør investere i at planlægge fælles fremstød. Så som handelsminister er jeg rigtig glad for, at vi nu kan fortsætte med at hjælpe erhvervsorganisationer og virksomheder, som arbejder for at fremme dansk eksport via erhvervsfremstød til udlandet.”

For yderligere kontakt: 

Udenrigsministeriets pressevagt, pressevagten@um.dk 



Seneste nyt

    Se alle