Spring til indhold

Irans fungerende ambassadør til samtale i Udenrigsministeriet

04.02.2020  14:00
Udenrigsministeren indkaldte den 3. februar den fungerende iranske ambassadør Ali Karim Sarmadi til møde med Udenrigsministeriets fungerende direktør for udenrigspolitik i sagen vedrørende gruppen ASMLA.

Under mødet udtrykte fungerende direktør for udenrigspolitik på den danske regerings vegne, at det var helt uacceptabelt, at iranske og saudiske konflikter udspillede sig på dansk jord.

Det blev dertil understreget, at sigtelserne imod tre ASMLA-medlemmer i Danmark for spionage til fordel for Saudi-Arabien på ingen måde retfærdiggjorde oplysningerne, som PET offentliggjorde i oktober 2018, om en iransk efterretningstjenestes spionage i Danmark med henblik på planlægning af et attentat. I relation til denne sag var en iransk føringsofficer netop blevet varetægtsfængslet in absentia.

For yderligere information: Presserådgiver Sissel Christine Søe, 51837414