Spring til indhold

EU vil stoppe handlen med kopivarer

01.02.2012  20:18
Handlen med kopivarer koster hvert år EU et trecifret milliardbeløb. Derfor har EU-landene indgået den såkaldte ACTA-aftale, der skal sikre en bedre international håndhævelse af ophavsrettigheder og patenter. Læs her mere om ACTA.

Handlen med kopivarer koster hvert år EU-landene et trecifret milliardbeløb. Det rammer designere, kunstnere og produktionsvirksomheder.

Derfor har EU-landene indgået den såkaldte ACTA-aftale, der skal sikre en bedre international håndhævelse af de immaterielle rettigheder som ophavsrettigheder og patenter.

Læs her fakta om ACTA (Anti Counterfeiting Trade Agreement)-traktaten:

Hvorfor er der brug for ACTA?
Virksomhedernes muligheder for at beskytte deres immaterielle rettigheder som ophavsrettigheder, varemærker og patenter er afgørende for vækst og beskæftigelse i Danmark og EU. Handlen med kopivarer er tredoblet i perioden 2005-10 og koster årligt EU et trecifret milliardbeløb. Det rammer designere, kunstnere og produktionsvirksomheder. Hvis virksomhederne ikke kan beskytte sig mod den ulovlige kopiering, mister de deres indtægter og kan i sidste ende blive nødsaget til at lukke deres virksomhed. EU og Danmark har allerede effektive regler på området. Men det er der mange af vores vigtige samhandelspartnere, som ikke har.

Hvad er målsætningen med ACTA?
Formålet med ACTA er at få en bedre international håndhævelse af de immaterielle rettigheder som ophavsrettigheder og patenter. Det gælder blandt andet civil og strafferetlig håndhævelse, digital håndhævelse og grænsekontrol. Traktaten udbreder de regler, vi allerede har i EU - og som er bedre end WTO’s regler - til en række lande uden for EU, som er vigtige samhandelspartnere for Danmark og EU. Traktaten gør det dermed lettere for virksomhederne at håndhæve deres rettigheder, bl.a. i USA, Japan, Korea, Mexico, Marokko, New Zealand, Singapore og Schweiz. Og det er til gavn for vækst og beskæftigelse i såvel Danmark som i de øvrige EU-lande.

Hvad gør ACTA ikke?
Traktaten skaber ikke nye rettighedstyper, men sigter udelukkende på beskyttelse af de eksisterende. ACTA ændrer heller ikke på, hvad der er lovligt og ulovligt og skaber ikke behov for hverken ny EU- eller dansk lovgivning.

Vil ACTA begrænse brugen af internettet?
ACTA sigter ikke på at begrænse borgernes adgang til internettet eller indføre censur af hjemmesider. ACTA indeholder ikke bestemmelser, som pålægger internetudbyderne et juridisk ansvar for indholdet af materialet på internettet udover det, som allerede følger af de gældende EU-regler, herunder bl.a. E-handelsdirektivet, og dansk lovgivning. E-handelsdirektivet blev i Dan-mark implementeret i 2002 via E-handelsloven. E-handelsloven indeholder i §§ 14-16 bestemmelser, der fritager internetudbyderne for ansvar for indholdet af materiale på internettet, når internetudbydernes aktiviteter udelukkende er af teknisk, automatisk og passiv karakter.

Er ACTA i strid med grundlæggende rettigheder i Danmark og EU?
ACTA retter sig mod håndhævelse af immaterielle rettigheder. Den indebærer IKKE nogen indskrænkning af de grundlæggende rettigheder, f.eks. ytringsfrihed og retten til privatlivets fred, som fastlagt bl.a. i Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Respekten for disse rettigheder er indskrevet flere steder i ACTA traktaten, bl.a. i artikel 27. For Danmarks vedkommende medfører traktaten hverken ændringer i den gældende lovgivning eller i borgernes adgang til eller brug af internettet.
 
Konkrete eksempler på ACTA aftalens anvendelse:

Eksempel 1: Ulovlig kopiering og salg af dansk designet tøj
En dansk tøjfabrikant, som opdager, at fabrikantens designertøj er kopieret og nu sælges i et andet ACTA-land, vil som følge af reglerne kunne få standset salget af det ulovligt kopierede tøj og få beslaglagt evt. ulovlige kopivarer. Dette vil være nemmere for fabrikanten end tidligere, da procedurerne for at få stoppet ulovlighederne er ensartede i EU og det pågældende land.

Eksempel 2: Hvad betyder ACTA for musikeren?
I forhold til udlandet giver ACTA-traktaten musikeren en bedre mulighed for at håndhæve sin ophavsret. ACTA gør, at en musiker kan regne med klare og effektive retshåndhævelsesregler på højde med dem, der gælder i EU, i de øvrige ACTA-lande.

Det betyder f.eks., at et dansk rockband er bedre stillet, hvis deres hit bliver piratkopieret og gjort gratis tilgængelig på internettet i et ACTA-land, hvor beskyttelsen af ophavsretten ikke tidligere har været så effektiv, som den er i Danmark og EU. Skulle det ske, har bandet nu sikkerhed for, at ACTA-landenes retssystemer kan hjælpe bandet med at få holdt krænkeren ansvarlig og få fjernet den ulovlige piratkopi fra internettet.

ACTA ændrer ikke ved musikernes muligheder for at håndhæve deres ophavsret inden for Danmarks grænser efter gældende dansk lovgivning, herunder retsplejeloven.

Eksempel 3: Hvad betyder ACTA for internetudbyderen og hjemmesideudbyderen?
ACTA ændrer ikke ved det ansvar og de pligter, som internetudbyderne allerede har efter dansk lovgivning. Internetudbyderne kan ikke blive gjort ansvarlige for indholdet af materiale på internettet, når internetudbydernes aktiviteter udelukkende er af teknisk og automatisk karakter.

ACTA ændrer heller ikke på det ansvar og de pligter, som hjemmesiderne har, hvis der deles ulovligt materiale (f.eks. film eller musik) via deres hjemmeside. Hjemmesideudbyderen kan kort fortalt ikke gøres ansvarlig for det indhold på hjemmesiden, som deles af andre via denne, hvis udbyderen ikke har kendskab til ulovligheden heraf.

Hvis en musiker finder ud af, at hans musik bliver delt ulovligt via en hjemmeside på internettet, har han allerede i dag muligheder for at få sat en stopper for ulovlighederne ved at gå til domstolene, f.eks. for at få nedlagt fogedforbud eller søge erstatning.
 
Eksempel 4: Hvad kan man gøre over for piratkopiering?
Piraten, der uden tilladelse og uden at betale rettighedshaveren piratkopierer musik og film og fildeler det gratis på internettet, får sværere ved at flygte fra sit ansvar. ACTA-traktaten gør, at producenten af en film er blevet sikret de retlige redskaber, som han skal bruge i et andet ACTA-land for at sætte en stopper for fildelingen af hans film fra en hjemmeside i det pågældende land og eventuelt få erstatning. ACTA-traktaten har udbredt de muligheder for at håndhæve immaterielle rettigheder, bl.a. ophavsretten til film og musik, som vi har i Danmark og i EU, til at gælde endnu flere lande i verden.