Spring til indhold

Centraleuropæiske underleverandører giver konkurrence til Asien

04.10.2012  11:19
Centraleuropæiske underleverandører oplever vækst i leverancer i alt lige fra mekaniske komponenter i både jern, stål, aluminium og kobber til sprøjtestøbte eller bearbejdede emner i plast eller tekstiler, folier, tryksager.

Konkurrencedygtig, kvalitetsbevidste og fleksible. Det er det ry, de tjekkiske, slovakiske og ungarske leverandører har fået. Derfor kan danske virksomheder godt rette blikket mod det centraleuropæiske marked for sourcing som alternativ til leverandører fra Asien. Den kortere distance vil samtidig betyde transporttid på under et døgn og daglige transporter til Danmark.

Størstedelen af de centraleuropæiske industrivirksomheder er hovedleverandører til den tyske industri, og det er den primære årsag til den høje koncentration af underleverandører i Centraleuropa. Det nære forhold til den tyske industri betyder samtidig, at de centraleuropæiske underleverandører er ISO-certificerede og vant til høje og nøje kvalitetskrav. Eksempelvis er de vant til de tyske ”DIN-normer”.

I øjeblikket oplever de centraleuropæiske underleverandører stigende efterspørgsel fra vesteuropæiske virksomheder, som trækker produktionen tilbage til Europa på grund af dyr transport fra og ufleksible leverandører i Asien. Valget falder derfor ofte på Centraleuropa.

For yderligere information:
Den danske ambassade i Prag
Jess Møller Knudsen
Tlf.: +420 257 531 600 ext. 131 / +420 724 939 902
E-mail: jeknud@um.dk
Hjemmeside: http://tjekkiet.um.dk/da/eksportraadet/