Spring til indhold

Global varehandel november 2019

24.01.2020  16:40
Global varehandel faldt 0,6 pct. i november 2019. Årsstigningstakten faldt til -0,6 pct.

I faste priser faldt den globale varehandel 0,6 pct. i november i forhold til oktober, viser den se-neste sæsonkorrigerede opgørelse fra CPB World Trade Monitor1. Årsstigningstakten, dvs. væksten de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, faldt yderligere ned i negativt terræn til -0,6 pct.

I november var USA den eneste region, som kunne fremvise en stigning i vareeksporten i for-hold til oktober, mens der var fald for alle øvrige. For vareimporten var der ligeledes fald for alle regioner, bortset fra Kinas import, som steg 3,1 pct. i forhold til måneden før. På årsbasis, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, er den samlede varehandel for alle regioner, bortset fra Østeuropa og USA, faldet, men også disse har oplevet en markant tilbage-gang i væksten. Størst har faldet været for Kina, Asien og Afrika/Mellemøsten.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheføkonom Jacob Warburg på tlf. 33921214/25267569 eller jacwar@um.dk

Download rapporten med tabeller og grafik her



Seneste nyt

    Se alle