Spring til indhold

Danmark donerer vacciner til Slesvig-Holsten

31.05.2021  23:11
Regeringen har besluttet at donere 59.300 doser vaccine fra AstraZeneca til grænseregionen Slesvig-Holsten. Doserne har udløb 30. juni 2021. Danmark har i forvejen udlånt 55.000 doser til grænseregionen Slesvig-Holsten.

Udenrigsminister Jeppe Kofod udtaler:
“Jeg synes, det er enormt positivt, at vi med denne donation kan hjælpe vores naboer i grænseregionen, som vi har et tæt og godt forhold til. De overskydende vacciner, vi har på lager i Danmark, skal selvfølgelig anvendes inden udløbsdatoen. Slesvig-Holsten er et sted i deres epidemi, hvor de vurderer, at de nu og her vil kunne drage nytte af AstraZeneca-vaccinen.”

Regeringen vurderer løbende muligheden for at donere vacciner til udlandet.

For yderligere information om henvendelser fra udlandet i forbindelse med corona:

Kontaktpressevagten@um.dk

For sundhedsfaglige spørgsmål ang. vacciner.: Kontakt pressevagt@sum.dk

For yderligere information om donationen, praktiske detaljer og logistik: presse@ssi.dk