Spring til indhold

Nærområder, klima og rettigheder er centralt i ny strategi 

Af Flemming Møller Mortensen, udviklingsminister og minister for nordisk samarbejde (S)
Altinget, 24. marts 2021

Vi er trådt ind i handlingens årti. Vi har under 10 år tilbage til at nå verdensmålene - og vi har travlt. Alt for mange mennesker lever i dyb fattigdom. Vi driver rovdrift på vores fælles klima og natur. Alt for mange steder prøver værdikonservative kræfter at undertrykke piger og kvinders rettigheder. De værdier, vi tror på – menneskerettigheder, demokrati og frihed – er under pres. Og de grundlæggende årsager til irregulær migration og fordrivelse bliver ikke færre. Disse nedslående tendenser er alle ble-vet forværret af corona-krisen. 

Der er med andre ord behov for at sætte ind over en bred kam, men samtidig holde fokus på det, vi skal og kan forandre. Det er det, jeg håber kan lykkes med den ny udviklingspolitiske strategi. Tak for alle indlæggene her i Altinget, der viser hvor kompleks en sag udviklingsarbejde er: Ulighed og fattig-domsbekæmpelse, nærområder og migration, partnerskaber og bæredygtig samhandel, klima og miljø, sundhed og beskyttelse af piger og kvinder og marginaliserede grupper, menneskerettigheder, trosfri-hed og styrkelse af civilsamfund – alt sammen er vigtige komponenter i udviklingsarbejdet. Vi har i ministeriet derudover fået mere end 90 høringssvar fra alle typer af organisationer. Jeg er oprigtig glad for – og imponeret over – det store engagement.

Tre fokusområder
Vores nuværende strategi – Verden 2030 – var født af optimisme. Verdensmålenes og Parisaftalens dengang nylige vedtagelse og fremgang i verdens demokratier. 
Verden 2030 blev – til forskel fra tidligere strategier – til på baggrund af en bred politisk aftale for at imødegå det daværende pres på at sænke bistandsniveauet. Det samme pres er der heldigvis ikke læn-gere, og udgangspunktet for den kommende strategi er derfor på flere områder væsentligt anderledes i dag. Den verden vi kigger ind i, står over for store udfordringer. Og vi har ikke midlerne til at nå hele vejen rundt. Det er derfor afgørende, at vi fokuserer vores indsatser i en ny udviklingspolitisk strategi. Her ser jeg særligt tre områder, hvor jeg mener, at Danmark kan og skal gøre en forskel:
For det første, skal det være en strategi, som fokuserer på irregulær migration, skrøbelighed, nærområ-der og tvungen fordrivelse. Som kan sætte retning for nye innovative tilgange og tage fat i de grund-læggende årsager til irregulær migration og fordrivelse. Som kan bane vejen for et mere retfærdigt og humant asylsystem. Og som kan bidrage til at skabe det håb og de muligheder, der gør, at mennesker og særligt unge ser en fremtid for sig, dér hvor de er. Det gælder ikke mindst i Afrika.

Målet er, at vi skal hjælpe flere, end vi evner i dag. Vi skal ikke acceptere, at mennesker sætter deres liv på spil på en farefuld rejse over Middelhavet og langs farlige smuglerruter. Og vi skal ikke accepte-re, at de svageste lades i stikken. Dem, der ikke kan eller har råd til at flygte.
For det andet, skal det være en strategi, som sætter klimaet og den grønne dagsorden i centrum. En strategi, der bidrager til at hæve de globale klima-ambitioner og give mindre CO2 udledning. Som har fokus på klimatilpasning, modstandsdygtighed, adgang til rent vand og natur og miljø, særligt i de fat-tigste og mest sårbare lande og regioner. Og samtidig skal den sikre en grøn og socialt retfærdig øko-nomisk genstart på den anden side af corona.
For det tredje, skal det være en strategi, som sætter de værdier, vi tror på – demokrati og menneskeret-tigheder – i centrum. Som gør os i stand til at sige fra over for brud på menneskerettighederne og au-toritære stater. Som sikrer piger, kvinders og minoriteters rettigheder og unges muligheder. Som styr-ker civilsamfundets råderum. Og som når ud til dem, der er allermest sårbare. 

Partnerskaber er en præmis
Vi har søgt input fra udviklingseksperter fra blandt andet civilsamfund, FN, den private sektor og forskere. Det er helt centralt, at den ny strategi baserer sig på den mangfoldighed og den kolossale viden og erfaring, som en bred række af danske og internationale aktører besidder. At den bygger på vores mange års erfaring med godt og solidt udviklingssamarbejde. Men også at den forholder sig til verden, som den ser ud i dag. Med nøgtern realisme og samtidig med et ønske og en vilje til forandring til det bedre for flest mulige. I den sammenhæng vi vil indgå gensidigt forpligtende partnerskaber med vores partnere – og vi vil være parate til at sige fra, hvis gensidigheden er væk, og grundlæggende vær-dier ikke efterleves. 

Afrika er et tema for sig. Det er verdens fattigste og mest udsatte kontinent. Det er det kontinent, der er længst fra at nå verdensmålene. Det er her, at mange millioner af de allermest sårbare mennesker befinder sig. Og det er her, at befolkningen frem imod 2050 vil blive fordoblet. Hverken Danmark eller noget andet land kan grundlæggende løse problemerne alene. Derfor arbejder vi for et stærkt og forpligtende internationalt samarbejde, bl.a. gennem FN og udviklingsbankerne. Her kan Danmark gå forrest. Ved markant at øge Danmarks humanitære indsats og bistand til skrøbelige stater og nærom-råder. Ved at presse på for at mere retfærdigt og humant asylsystem. Og ved i EU at stille os i spidsen for et historisk løft af Afrika. 
Vi lever i en brydningstid med kolossale udfordringer, hvilket også er blevet påpeget i flere indlæg i Altingets debat. Vores tryghed og velstand afhænger af, at verdens udfordringer håndteres. Coronakri-se, naturkatastrofer, konflikter og fattigdom i verden rammer også Danmark, når sygdomme spreder sig, eller mennesker flytter sig. Det er derfor i vores interesse at tage globalt ansvar. Det gør vi gen-nem vores udviklingssamarbejde. Ved at fokusere vores indsatser på forebyggelse og være der, når katastrofen rammer. Ved at gå forrest og være en troværdig international partner, der rykker dagsord-ner i EU, FN, udviklingsbankerne og gennem det nordiske værdifælleskab. 

Jeg ser frem til at fortsætte processen frem mod en ny udviklingspolitisk strategi. Debatten her i Altin-get har – igen – vist mig, hvor engagerede og innovative danskerne og danske organisationer er.