Spring til indhold

Norden klima-frontløber i Afrika

Af Flemming Møller Mortensen, udviklingsminister og minister for nordisk samarbejde (S), Dag Inge Ulstein, udviklingsminister Norge (Kristelig Folkeparti) og Per Olsson Fridh, udviklingsminister Sverige (Miljöpartiet).

Her i Norden er sommeren på vej, og vaccinationsprogrammerne er godt i gang. Vi er ved at have styr på corona-smitten. Men corona-pandemien er langt fra ovre. Især i verdens fattige og skrøbelige lande er situationen vanskelig.

Pandemien udfordrer de i forvejen meget svage sundhedssystemer, mens klimakrisen mange steder underminerer grundlaget for landbruget. Tilsammen sætter det samfund under massivt pres. I 2020 oplevede verden, ifølge FN, for første gang i årtier en stigning i den globale fattigdom.

Med vores stærke økonomier, effektive regeringer og solide sundhedssystemer har vi her i Norden en helt anden modstandskraft, når kriserne rammer. Derfor mener vi også, at vores lande har en særlig forpligtelse over for udviklingslande, der er under pres. Det kræver en langsigtet indsats at skabe mere retfærdig og bæredygtig udvikling. Derfor er Danmark, Norge og Sverige blandt de fem lande i verden, der gennem årtier konsekvent har levet op til FN’s målsætning om niveauet af udviklingsbistand. Det skal vi blive ved med. Samtidig skal vi tilpasse vores indsats til nye udfordringer. Det gælder ikke mindst den voksende klimaudfordring.

Til efteråret afholdes COP26 i Glasgow. Danmark, Norge og Sverige er ambitiøse, og vi arbejder målrettet for fremdrift i klimaforhandlingerne. I vores del af verden taler vi mest om vigtigheden af grøn omstilling for at reducere verdens udledninger. Det er en meget vigtig opgave, som vi absolut skal løfte. Men for udviklingslandene er øget ambition for klimatilpasning et kardinalpunkt for succes i Glasgow.

Vi har i de nordiske lande en lang og stolt tradition for medmenneskelighed og mellemfolkeligt samarbejde.

FN’s første bæredygtighedsmål handler om at afskaffe fattigdom. Det er et centralt mål i alle vore tre landes udviklingspolitik. Verden har gjort fremskridt, men det går langsomt.

Med de allerede alvorlige konsekvenser af klimaforandringer risikerer det at gå meget langsommere. Landene i det sydlige Afrika oplevelevede for eksempel langstrakte tørkeperioder i 2016 - som konsekvens blev mere end 30 procent af befolkningen ramt af fødevareusikkerhed.

I 2018 hærgede orkaner Mozambique, Zimbabwe og Malawi - mere end tre millioner mennesker blev ramt og skaderne på infrastruktur blev opgjort til cirka to milliarder USD. For Afrika vurderes omkostningerne af de klimaforandringer, der allerede pågår at løbe op i mindst syv milliarder USD.

Oveni estimerer FN, at corona-pandemien alene i 2020 skubbede mere end 70 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom. Løsningen er ikke at vælge mellem konkurrerende prioriterer, men at arbejde med gennemtænkte indsatser, der sætter ind på flere fronter på én gang.

Klimaforandringerne risikerer at fordrive mere end 143 millioner mennesker inden 2050. Det er de fattigste og mest sårbare befolkningsgrupper i udviklingslandene, der bliver hårdest ramt. Fordi de i forvejen er udsatte og har mindst at stå imod med. Derfor stiller udviklingslandene krav om øget klimafinansiering til at udbedre de skader, klimakrisen allerede nu forårsager.

På den baggrund står spørgsmålet om klimafinansiering centralt i forhandlingerne frem mod Glasgow. Vi går forrest med en øget indsats for klimatilpasning. Det er velkomment, at også FN’s Generalsekretære har opfordret til at sikre, at 50 procent af vores klimaindsats går til klimatilpasning. Vi bygger på den stærke nordiske tradition med mennesket i fokus gennem ejerskab, fattigdomsbekæmpelse og styrket modstandskraft. For at få gennemslagskraft er det samtidig vigtigt, at udviklingslande prioriterer klimatilpasning i deres egne nationale budgetprocesser.

Som udviklingsministre i tre klimaambitiøse, nordiske lande, vil vi spille en særlig rolle og præge den internationale dagsorden, både frem mod COP26 og efter Glasgow.

Derfor er vi sammen engageret i den rådgivende bestyrelse for det globale center for klimatilpasning (Global Center on Adaptation). Her vil vi arbejde for, at mange flere lande forpligter sig til at øge deres bidrag til den globale klimafinansiering - og en voksende andel heraf til tilpasning. Samtidig vil vi sætte fokus på, at der leveres konkrete resultater til gavn for samfund og mennesker, med ligestilling, unge og beskæftigelse i centrum. Det er særligt vigtigt på verdens fattigste kontinent, Afrika. Både på landet og i byerne.