Spring til indhold

Dagbog 3: Ungdommen er fremtiden - særligt i Mali

Af Rasmus Prehn, minister for udviklingssamarbejde

Nordjyske, den 5. februar 2020

Jeg er taget videre til hovedstaden i Mali, Bamako, hvor jeg bruger min sidste rejsedag. Kontrasterne slår en, så snart man lander. I gaderne er der pyntet op med nytårspynt – store farverige lysfigurer i alverdens farver. Samtidig er man ikke i tvivl om, at det er et land præget af krig. Vi kører tværs gennem byen i skudsikre biler med bevæbnede vagter og ankommer til hotellet efter en halv times tid. Hele vejen rundt om bygningen er der en høj mur af sandsække med pigtråd på toppen.

Mali står med række udfordringer, og det virker umuligt at danne sig et overblik. Siden 2012 er det kun gået i den helt forkerte retning med sikkerhedssituationen. Mali er nu et land, hvor befolkningen jævnligt oplever massakrer, henrettelser og overfald fra blandt andet jihadister og kriminelle grupper. Halvdelen af landets befolkning lever i ekstrem fattigdom. Over 640.000 maliere lever i usikkerhed for ikke at have mad nok til deres familier. Til sommer forventer man, at det tal vil eksplodere, så det rammer over 1 million mennesker. 2020 ser derfor ud til at blive den værste fødevarekrise for Mali siden 2014.

Men midt i de mange dystre tal og forfærdelige historier, så er der også et håb. Som vi også ofte taler om i Danmark, så er ungdommen fremtiden. Det gælder særligt i et land som Mali, hvor 80% af befolkningen er under 35 år. Det er derfor vigtigt for mig at mødes med den maliske ungdom. Hvad er deres perspektiver? Hvad håber de på? Hvordan kan vi bedst hjælpe dem til at skabe en fremtid for Mali?

Fra morgenstunden møder jeg et ungepanel, som den danske ambassade i Bamako arbejder sammen med. Det består af unge fra civilsamfundet og den private sektor. De unge er med til at sikre, at vi hele tiden har fingeren på pulsen i vores udviklingssamarbejde.

Det første, de unge nævner, er behovet for at kunne tage en uddannelse og få et job. En stor udfordring i Mali er de ca. 300.000 unge, der hvert år strømmer ud på arbejdsmarkedet uden de store chancer for at få et job. De unge vil gerne uddannes i noget praktisk, så de kan skabe deres egne job. De bad os om at uddanne færre embedsmænd. Flere af de unge i ungepanelet er iværksættere. Præcis ligesom i Danmark fylder iværksætteri en stor rolle i Mali - særligt blandt de unge. Men de har brug for træning, midler og hjælp til at komme godt for start. Om eftermiddagen havde jeg mulighed for at besøge nogle af de unge iværksættere, som Danmark har været med til at støtte. Unge ildsjæle, der har skabt deres egne virksomheder og arbejder med alt fra 3D-printning til produktion af bæredygtige cremer.

De unge, jeg har mødt, fortalte også om de konsekvenser frustrationer i værste tilfælde kan have - radikalisering. De siger, at der er dele af det maliske samfund, der er blevet glemt. De dele bliver nu tiltrukket af jihadister. Det gælder særligt børnetiggerne på gaderne. Børn, der er blevet udnyttet og efterfølgende efterladt på gaden til sig selv. Terrorgrupper ved, at børnene er sårbare og forstår at udnytte det til at rekruttere. Det skal vi for alt i verden arbejde for ikke sker!

Hvem end jeg mødte - om det var ungepanelet eller de unge iværksætter med nye idéer, var beskeden klar. Der er behov for at tage ungdommen alvorlig. Den besked tog jeg med videre, da jeg mødtes med Malis premierminister. Vi talte også om det vigtige emne, at kvinderne i Mali får seks børn hver i gennemsnit. Det er ikke holdbart, og de maliske kvinder skal have ret til at bestemme over deres egen krop. Hvis vi vil sikre den bedste fremtid for Mali, opnå fred og bæredygtig udvikling, så er den kommende generation afgørende. Første skridt er at lytte til de unge selv.