Spring til indhold

En kronprinsesse og Østens mystik - dagbog fra rejsens 2. og 3. dag

Af  Rasmus Prehn, minister for udviklingssamarbejde

Nordjyske Stiftstidende, 6. december 2019

Mit hektiske program med Kronprinsessen er fortsat de seneste dage. Vi har mødt nyfødte børn, jordemødre og religiøse ledere, vi har besteget et tempel og været til frokost hos sultanen - og så har vi taget hul på fejringen af 70-året for de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Indonesien, der finder sted til næste år.

Hvis jeg skal begynde med det mest eventyrlige, så må det næsten blive frokosten hos sultanen af Yogyakarta. Det var virkelig en oplevelse. Sultanatet er det sidste i Indonesien - og sultanen er dermed den sidste ikke-demokratisk valgte guvernør i Indonesien (sultanen er pr. automatik guvernør). Det synes jeg selvfølgelig ikke er i orden. Men når det er sagt, så må jeg tilføje, at sultanen af Yogyakarta i hvert fald på nogle områder er en moderne leder. Han kæmper en ligestillingskamp for retten til, at hans datter skal overtage sultanatet efter ham, hvilket er imod traditionen, som lyder, at det skal gå til en søn. Det har skabt opstand og ufred mellem sultanen og hans brødre, der kæmper for at en af deres sønner i stedet skal overtage.

Siden jeg som barn læste ‘Hodja fra Pjort’ har jeg drømt om at møde en sultan, så det var lidt som et eventyr. Eneste skuffelse var at vi ikke fløj dertil på et flyvende tæppe.

Inden frokosten på sultanens palads besøgte vi et af verdens største buddhistiske templer, Borobudur, på Java. Selvfølgelig iklædt batikskjorte, hvilket den lokale skik foreskriver.

Det er et priviligium at få sådan et kulturelt punkt med i programmet - især som nu hvor jeg også er fungerende kulturminister.

Dagen forinden var vi på besøg hos Den Nationale Jordemoder Sammenslutning, hvor vi fik indblik i en kedelig tradition i Indonesien.
Næsten hver anden pige i Indonesien bliver omskåret. Det er altså et fuldstændig vanvittig mange i et land, som på mange måder ellers er forholdsvist progressivt og moderne.

FN’s Befolkningsfond (UNFPA), hvis eksekutivdirektør, Natalia Kamen, jeg også har haft rejseselskab med på denne rejse, støtter de indonesiske jordemødre, bl.a. gennem en forbedring af deres uddannelse - netop for at oplyse om de farer, der er forbundet med omskæring.
På mødet fortalte en ung jordemoder, hvordan hun for nogle år siden holdt op med at omskære de nyfødte piger - men lod mødrene forstå, at det var sket - og at alt var fint. Men efter noget tid kunne kun ikke længere skjule sine løgne, og hun begyndte i stedet at tale åbent om sin modstand mod omskæring for ad den vej at overbevise de nybagte mødre om, at de ikke skulle lade deres små piger omskære. Jeg er vanvittig imponeret over hendes mod.

Under besøget i Yogyakarta indledte vi 70-års jubilæet for de diplomatiske forbindelser mellem vores to lande. Det var en eventyrlig aften krydret med det bedste fra begge lande. Middagen var tilberedt med et mix fra både det nordiske og det indonesiske køkken. Og midt under middagen kom balletdansere fra begge lande på scenen. Alban Lendorf, der er uddannet fra Den Kongelige Balletskole, dansere overfor indonesiske Wenny Halim.

Forinden havde Kronprinsessen budt velkommen. På sin som altid overbevisende måde talte hun om det dansk-indonesiske forhold, om HM Dronningen og Prins Henriks besøg i Indonesien i 2015 og hendes egne indtryk fra rejsen. Det var en meget fin og nærværende tale, som hun sluttede med ønske alle gæster ‘selamat menikmati’.