Spring til indhold

Jeg var rystet - men vi kan virkelig være stolte af Mary

Af Rasmus Prehn, minister for udviklingssamarbejde

BT, 16. december 2019

Smilet fra en nyfødt baby kan få ethvert hjerte til at smelte.

Det skete også for Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen og mig, da vi i sidste uge besøgte Indonesien sammen med direktøren for FN's Befolkningsfond (UNFPA) Natalia Kamen. Vi var på besøg på en dansk støttet sundhedsklinik og stod i et lille underbelyst lokale.

Jordemoderen trak langsomt det grønne gardin til side. Bag gardinet gemte sig en ung kvinde, der netop havde født en skøn lille pige. Datteren var takket være sundhedsklinikken sund og rask og meget smilende, og moderen lyste på den måde, som kun nybagte mødre gør.

Og vi strålede med. Lykkestunden blev ikke mindre af at høre fra kvinden. Hun fortalte med udmattet stemme, hvor meget sundhedsklinikkens hjælp havde betydet.

Jordemødrenes indsats i et land som Indonesien, der har en noget anden kultur, end vi har i Vesten, kan betyde forskellen på liv og død. Professionel hjælp før, under og efter en fødsel er med til at mindske mødredødeligheden betydeligt.

I Indonesien dør to kvinder i timen af graviditets- og fødselsrelaterede årsager. Det svarer til 305 mødre for hver 100.000 fødsler. Til sammenligning er tallet i Danmark seks. Det er derfor et område, som vi i Danmark gør meget for at bakke op om – både moralsk og økonomisk.

Kronprinsessen og jeg besøgte efterfølgende Den Indonesiske Sammenslutning for Jordemødre, hvor de mildt sagt var rige på hjerteskærende og maleriske historier. Og de kunne samtidig fortælle os om en skræmmende statistik: nemlig at hver anden lille nyfødte pige i Indonesien bliver omskåret. Hver anden. Jeg var rystet. Ikke mindst fordi Indonesien så småt er begyndt at kravle op ad velstandsstigen.

En lokal jordemoder fortalte os sin personlige historie bag den grusomme statistik. Som en del af sit job havde hun tidligere omskåret de små pigebørn umiddelbart efter fødslen. Det havde gjorde ondt på hende hver eneste gang.

Men på et tidspunkt holdt hun simpelthen op. Hun undlod dog at sige det til de nybagte mødre. Hun lod som ingenting. Hun lod, som om at nu var den sag klaret. Men hemmelighedskræmmeriet nagede hendes samvittighed. Til sidst besluttede hun sig for at kæmpe kampen mod omskæring helt åbent. Dét er, hvad jeg kalder mod. Hun stod op mod normer, traditioner og religiøs fortolkning. Bestemt ikke uden fare for egen situation.

Det er den slags kampe, vi skal støtte. Det er den slags modige kvinder og kræfter, vi skal støtte. Og en af de fremmeste til netop det, er vores egen kronprinsesse. Utrætteligt kæmper hun for, at piger og kvinder i hele verden skal have ret til at bestemme over deres egen krop.

For ingen nyfødt pige har valgt, at hun vil omskæres. Alle verdens piger – og kvinder – skal have ret til selv at bestemme, om de vil giftes, og hvornår de vil giftes. De skal hverken giftes som børn eller have børn som børn. De skal tværtimod i skole. Det burde være ganske enkelt – det burde være en naturlig menneskeret. Derudover giver det i øvrigt også virkelig god mening. Det er nemlig sådan, at de samfund, hvor kvinder har mest indflydelse og uddannelse, det er også de samfund, der er mest lykkelige, lige og innovative.

Jeg er dybt taknemmelig over, at der findes modige kvinder som jordemoderen i Indonesien, der kæmper kampen åbent og konkret. Og jeg er taknemmelig over kvinder som Kronprinsessen og Natalia Kanem, som kæmper for at få større synlighed om udfordringerne.

Danmark skal støtte begge kampe. Og vi skal have flere med. Ligesom vi fik, da vi sammen med Kenya var vært ved den store konference Nairobi Summit i oktober. Her fik vi mere end 170 lande til at afgive konkrete løfter på, hvordan de vil fremme piger og kvinders sundhed og rettigheder. F.eks. vil Kenya helt forbyde omskæring inden 2021. Det er stærkt. Og det er jeg sikker på, at både Kronprinsessen og jeg kommer til at holde dem alle op på igen og igen de kommende år.