Spring til indhold

Udviklingspolitik er vores fælles ansvar

Af Udviklingsminister Rasmus Prehn og forperson for CISU – Civilsamfund i Udvikling Katrine Skamris

Avisen Danmark, den 5. februar 2020

Rigtig mange danskere bruger deres fritid på at hjælpe andre i de fattigste lande i verden, hvor mennesker lever et langt mindre privilegeret liv end os. Det kan ske på mange måder. Gennem arbejde i en genbrugsbutik. Som indsamler for en nødhjælpsorganisation. Eller i en af de mange folkelige udviklingsorganisationer, der for eksempel styrker seksualundervisningen i det nordlige Ghana eller modarbejder online seksuelt misbrug af børn på Filippinerne.

Når vi møder de mange frivillige rundt om i landet, taler mange begejstret om det bånd, der får dem til at fastholde det frivillige engagement. At mærke fællesskabet ved at være sammen om en sag. Andre drives af eventyret, der får dem til at veksle deres fritid med en frivillig indsats. Det gælder for eksempel dem, der rejser ud i verden med en udviklingsorganisation. Det kan også være det sociale, der trækker. Det frivillige arbejde kan simpelthen være det sociale omdrejningspunkt i deres hverdag. Her hvor man mødes og snakker om løst og fast over en kop kaffe – og på forskellig vis ønsker at gøre en forskel for andre mennesker.

Ligegyldigt af hvilken årsag folk vælger at engagere sig i verdens udvikling, skal der lyde en kæmpe tak herfra. Det er fantastisk, at så mange lægger kræfter i det frivillige arbejde. Men vi vil gerne engagere endnu flere. Udenrigsministeriet har derfor oprettet en ny pulje på 20 millioner kroner, som frivillige organisationer kan søge til projekter, der engagerer danskerne i at skabe økonomiske og sociale forandringer i udviklingslandene. Vi skal have flere med, og vi håber på fælles ansøgninger fra nye kredse, nye aktører og nye netværk.

Men engagement handler også om mere end frivillige hænder i udviklingsarbejdet. Det handler om at kende til Danmarks udviklingspolitik – og om at tage stilling til den. Udvikling af verdens fattigste lande skal ikke bare været noget, som regeringen tager sig af. Nej, udvikling skal være vores fælles ansvar. Noget, som vi er stolte af og bakker op omkring. Og her er plads til forbedring.

Udenrigsministeriet får hvert år lavet en undersøgelse af hvor mange danskere, der bakker op om Danmarks udviklingssamarbejde. I den nyeste undersøgelse for 2019, svarer 57%, at de er tilhængere af Danmarks udviklingssamarbejde. Det er præcis det samme niveau som i 2018 – og i øvrigt på niveau som de seneste 5-6 år.

Der har tidligere været en højere opbakning til udviklingsbistanden, og det tror vi på, der kan komme igen. Der er nemlig også positive tegn i årets undersøgelse. F.eks. kender 75 % af danskerne Verdensmålene. Så det er i den grad en dagsorden, der er slået igennem. Vi danskerne er godt klar over, at vi er forbundet med resten af verden – også når det handler om at skabe bæredygtig udvikling. Hos de unge er kendskabet til verdensmålene endnu højere. Og de engagerer sig også. Hele 24 % af de unge har været frivillige i en udviklingsorganisation. 

Men hvorfor er det vigtigt, at danskerne engagerer sig, kan man spørge. Det er det, fordi den frivillige indsats gør en kæmpe forskel. Eksempelvis har Verdens Skove med tusindvis af danskeres støtte bevaret, hvad der svarer til 12.362 fodboldbaner af regnskov i Costa Rica, Ecuador og Nicaragua. Og flere end 12.000 elever på ungdomsuddannelserne gav i november én dag af deres uddannelse for, at unge med handicap i Uganda kan få en. Det er den form for solidaritet og engagement, udviklingspolitikken skal være båret af.

Uden det folkelige engagement og frivillige arbejde ville Danmark ikke kunne skabe de samme resultater ude i verden. Tag for eksempel CISU’s knap 300 medlemsorganisationer: De har tilsammen over 300.000 frivillige, som i gennemsnit bruger 14 timer om måneden på frivilligt arbejde.

Når udviklingssamarbejdet bygger på frivillighed er det med til at skabe en tæt og ligeværdig relation mellem de danske organisationer og partnerne i Syd. De personlige kontakter skaber tillid, hvilket er vigtigt for projekternes succes. Det gælder særligt i de hjørner af verden, hvor civilsamfundet er under pres.

Den nære relation er også en gevinst for de mange frivillige danskere, som er engageret i udviklingssamarbejdet. For mange bliver det personlige møde med mennesker fra andre dele af verden en øjenåbner for, hvor godt vi egentlig har det herhjemme.

Information om ansøgningsmuligheder til puljen kan findes på CISU’s hjemmeside (www.cisu.dk) fra april 2020.