Spring til indhold

Vi skal blive bedre til at samarbejde på verdensplan, hvis vores befolkninger og økonomier skal kunne modstå COVID-19

Kronikkens forfattere tæller følgende udviklingsministre: Rasmus Prehn fra Danmark; Peter Eriksson fra Sverige; Gerd Müller fra Tyskland; Ville Skinnar fra Finland; Gudlaugur Thór Thórdarson fra Island; Dag Inge Ulstein fra Norge og Anne-Marie Trevelyan fra Storbritannien.

Verden er i undtagelsestilstand. COVID-19 respekterer ikke landegrænser. Der er andre globale kriser - ikke mindst klimaforandringer, men denne pandemi udgør en mere umiddelbar fare, når det gælder helbred og menneskeliv.

I takt med, at virussen spredes globalt, står det klart, hvor alvorligt den udvikler sig. Ligesom de økonomiske og humanitære konsekvenser bliver mere og mere åbenlyse. Samtidig viser erfaringer fra andre infektionssygdomme som HIV og Ebola, at underlæggende samfundsproblemer som social ulighed, fattigdom og konflikter blot forværrer situationen.

Konsekvenserne af COVID-19 er allerede mærkbare, og de kommer til at vokse. Fattige og skrøbelige stater bliver hårdest ramt pga. deres allerede svage sundhedssektorer. Især kvinder vil opleve en forværring af deres økonomiske, sociale og sundhedsmæssige vilkår og vil i større grad være i risiko for at blive udsat for vold.

Men vores motivation for at skrive denne kronik rækker ud over solidaritet med udviklingslande og stater, hvis økonomier i forvejen er skrøbelige. Vi bliver nødt til at tage et globalt ansvar og handle i forhold til COVID-19, hvis vi ønsker at beskytte vores egne befolkninger og økonomier. Vi skal tage vare på vores nationale forhold, men det er samtidig bydende nødvendigt, at vi også samles om en global multilateral indsats. Udviklingslandenes svage sundhedssektorer udgør en af de største farer med hensyn til den globale spredning af virusset.

For at maksimere virkningen af vores indsats, både økonomisk og i felten, er det vigtigt, at alle lande både i og uden for EU arbejder tæt sammen. Af samme grund bør internationale partnere, inklusive FN og FN’s fonde og programmer, sætte maksimalt ind for at bekæmpe pandemien, begrænse dens konsekvenser, styrke forberedelsesindsatsen og derved øge chancerne for, at smittede bliver helbredte.

Vi ønsker at prioritere følgende områder:

Den umiddelbare indsats
En solid, koordineret indsats, der støtter de mest skrøbelige lande, er essentiel. En af de mest effektive måder at gøre dette på er at bakke op om det multilaterale system og dets partnere i felten gennem økonomisk støtte i form af kernebidrag. Vi bakker fuldt og helt op om WHO og organisationens rolle som global leder og koordinator af den sundhedsmæssige indsats mod COVID-19 og anerkender samtidig vigtigheden af andre globale sundhedsorganisationer som GAVI, Den Globale Fond og Unitaid. Vi bakker fuldt ud op om FN’s generalsekretærs globale humanitære appel til fordel for de mest sårbare befolkningsgrupper herunder særligt flygtninge og internt fordrevne, der i forvejen er midt i humanitære kriser.

Løsninger skal være for alle
En effektiv global indsats må bero på, at alle har adgang til vaccine, nye behandlingsmuligheder og testning. Den internationale Koalition for Epidemisk Beredskabsinnovation (CEPI) spiller en vigtig rolle i udviklingen af en sådan vaccine, ligesom vores egne landes forskningsinstitutioner. Vi bør samarbejde om udviklingen af en vaccine, som kan være klar så hurtigt som muligt, og som tilbydes alle uanset købekraft. Her vil GAVI-alliancen (et offentligt-privat globalt sundhedspartnerskab) spille en central rolle, både i kraft af sin ekspertise og sit globale netværk. Samtidig må vi ikke se bort fra, at der findes andre kritiske helbredsproblemer.

Mobilisering af den nødvendige finansiering
Sammen med FN og andre internationale organisationer skal vi handle hurtigt og implementere en international målrettet og gennemgribende hjælpepakke. Hjælpepakken skal støtte de berørte befolkningsgrupper økonomisk samt i forhold til sundhed, ernæring og sociale aspekter. Vi opfordrer alle kreditorer til at samarbejde og i fællesskab med Verdensbanken og IMF vurdere mulighederne for midlertidige lempelser af tilbagebetaling af lån i de mindst udviklede, skrøbelige lande. Vi må stå sammen og mobilisere yderligere ressourcer udover udviklingsbistand, hvis vi virkelig vil gøre os håb om at styrke landenes modstandskraft mod spredningen af coronavirus. Den private sektor kommer til at spille en afgørende rolle i at sikre innovative løsninger og mobilisering af kapital, der skal holde handel i gang og forsyningslinjer åbne. Dette vil være til gavn for både udviklingslandene og udviklede lande. Sådanne løsninger vil i første omgang bidrage til at holde hånden under økonomierne og i sidste ende bidrage til at genopbygge dem igen.


Ingen skal lades i stikken

Vi bliver nødt til at sikre os, at de befolkningsgrupper, der er hårdest ramt her og nu, får den nødvendige hjælp, så vi kan sikre social beskyttelse og adgang til fungerende sundhedssystemer samt fødevarer. Især FN, Verdensbanken og IMF bør indtage en ledende rolle. Vi skal sikre beskyttelse af de mest sårbare befolkningsgrupper, inklusive kvinder og piger. Uddannelse skal fortsat være højt prioriteret. Sikring af GAVI’s vaccineforsyninger er en lige så vigtig prioritet. For de millioner af mennesker, der rammes af pandemien i de fattigste lande, står almen adgang til en vaccine højt på vores prioriteringsliste. På den længere bane skal vi styrke indsatsen for at forbedre social sikkerhed og almen sygeforsikring.

Vi står ved vores principper
Vigtige og dyrtkøbte erfaringer fra kampen imod HIV og Ebola taler deres tydelige sprog: den indsats, vi vælger, bør baseres på principper om lighed, hvad angår køn, inklusion, menneskerettigheder og international ret. Vi forpligter os til at forsvare disse principper og forventer, at vores samarbejdspartnere deler dem. Medier, aktivister, civilsamfund samt uafhængige eksperter spiller alle en rolle i opbygningen af den indsats.

Misvisende historier skal tilbagevises
Hvert land må håndtere COVID-19 på bedst mulig vis, men vi fortsætter med at arbejde for en åben, transparent, ansvarlig og ærlig tilgang. Vi vil håndtere enhver form for bevidst og ubevidst misinformation så resolut som muligt, og vi forventer, at vores internationale partnere gør det samme.

Building back better
Vi har nu chancen for at styrke den globale sundhedssikkerhed. Investeringer i systematisk indsamling, analyse og offentliggørelse af epidemiologiske sundhedsdata i alle berørte lande, er et oplagt sted at starte. Samtidig har vi nu muligheden for at bevæge os bort fra et snævert fokus på sygdomme og lidelser i sig selv og tage et første skridt henimod at tænke over sammenhængen mellem en sund livsstil, sunde samfund og et sundt miljø og det bedst mulige forsvar mod fremtidige pandemier.

Tænk langsigtet fra starten
Epidemien vil få kolossale socioøkonomiske konsekvenser. Allerede nu har millioner af mennesker mistet deres jobs. Vi bør benytte denne mulighed til at tænke langsigtet og fokusere på klimaet og vores evne til at modstå klimaforandringer; vi bør fokusere på grønne jobs og vedvarende energi og bedre social beskyttelse. Vi bakker op om FN’s generalsekretærs opfordring til at holde fokus på FN’s verdensmål og Parisaftalen om klimaforandringer i COVID-19 genopbygningsstrategien - og vi støtter generalsekretærens opfordring til en global våbenhvile.

Vi forpligter os til at arbejde for disse mål ved at anvende og mobilisere politisk vilje, gennem teknisk viden og via finansielle ressourcer. Og vi opfordrer alle andre lande til at tilslutte sig denne fælles mission. Vores eneste mulighed for at håndtere denne sygdom er at stå sammen.