Spring til indhold

Tale ved Foreningen Nordens 100 års konference "Nordens ansvar for FN's Verdensmål 2030", den 15. april 2019

Tillykke til Foreningerne Norden med jeres 100 års jubilæum. 

Allerede tilbage i 1915, mens 1. Verdenskrig rasede, skrev den danske øjenlæge Heerfordt sit første politiske skrift om nordisk samarbejde. Om han var langsynet eller nærsynet ved jeg ikke, men fremsynet, det var han!

Heerfordt søgte i de følgende år at skabe opbakning til udviklingen af et nordisk samarbejde. Men man skulle gå grueligt meget igennem før det i 1919 nåede til etableringen af foreningerne. Der opstod personfnider, diskussioner om formålet og om hvilke lande der skulle være med fra starten. Delegationer blev sendt hid og did, og Heerfordt selv blev kørt ud på et sidespor. Ja det lyder vel egentlig næsten, som om det kunne være noget der foregik i 2019.

Ved oprettelsen af den danske forening i 1919 sagde erhvervsmanden Foss, at opgaven i forhold til de beslægtede folk i Norden var ”at uddybe fællesskabsfølelsen mellem dem og at styrke deres samvirke indadtil og udadtil.”

Den programerklæring kunne vi også tilslutte os i dag. Men her 100 år efter oprettelsen af foreningerne, må man alligevel spørge: Er det nordiske samarbejde stadig relevant? Gør Foreningerne Norden, Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd reelt en forskel for borgere og virksomheder? I Nordisk Ministerråd har jeg været med til at stille de spørgsmål, og vi arbejder nu med at udvikle en ny vision og gøre arbejdet mere fokuseret og resultatorienteret.

Jeg vil nævne tre konkrete initiativer, jeg allerede har taget for at gøre samarbejdet mere aktuelt og nærværende.

Fra 1. januar i år er Infonorden oprettet, så borgere og virksomheder bedre kan få svar på spørgsmål, om de så angår samarbejdet generelt, ansøgningsmuligheder eller grænsehindringer.

LGBTI arbejdet er blevet forankret i Nordisk Ministerråd. Det var da også på tide, at LGBTI kommer på Ministerrådets dagsorden både i det interne nordiske samarbejde og i det globale værdiarbejde.

Vi har vedtaget en samlet mobilitetshandlingsplan, som skal sikre et mere konkret arbejde med at undgå nye unødige grænsehindringer og samtidig få fjernet gamle hindringer. Det skal være lettere for f.eks. unge der gerne vil prøve lykken ved at tage til et andet nordisk land og virksomheder skal i højere grad opleve Norden som deres hjemmemarked.

Men Ministerrådet kan ikke løse udfordringerne alene. Vi har brug for aktive foreninger, virksomheder og borgere, der skubber på og bidrager til udvikling af det nordiske samarbejde.

På konferencen i dag har I valgt at sætte fokus på Nordens ansvar for FN’s Verdensmål. Vi har et stort ansvar i Norden. Først og fremmest et ansvar for at opfylde målene i vores egen region. Det er vores primære ansvar, og kun ved at stå stærkt selv kan vi understøtte arbejdet med verdensmålene globalt.

Jeg vil fremhæve to helt centrale temaer i arbejdet med Verdensmålene. Det er demokrati og klima. Temaer, som vi også ved optager de unge, og som er af afgørende betydning for kommende generationer.

Demokratiet har svære kår. Retsstatsprincipper og borgerrettigheder rulles tilbage i mange lande verden over. Liberalt demokrati er ikke længere så entydigt den stærke model for økonomiske og sociale fremskridt. Ligestillingen har svære kår. 

Det pres, vi oplever, gør det nødvendigt, at vi står fast i Norden og arbejder aktivt med værdier og engagement i demokrati både internt i Norden og globalt.

Også på klimaområdet ser vi ungt lederskab. Svenske Greta Thunberg på 16 år har gennem sin stædighed og klare budskaber fået skabt en global ung bevægelse på klimaområdet. I Norden ser vi også unge samle sig om initiativet. For nylig demonstrerede unge herude foran Christiansborg og fik også lejlighed til at tale med statsministeren. Det er stærkt med de unges engagement. Vi skal lytte til de unge. De nordiske lande skal stå sammen for at øge ambitionerne i de globale reduktionsindsatser og fortsat gå forrest i den nødvendige grønne omstilling. 

Demokrati og klima kan være emner, der binder de unge i Norden sammen. Men vi må erkende, at vi lever i en tid, hvor afstande ikke betyder så meget, hvor de unge begår sig på engelsk, og hvor det nordiske tilhørsforhold nok ikke opleves så stærkt. Den kulturelle reference ramme er lidt ved at gå tabt. Børn i dag vokser ikke længere i samme grad op med Pippi, islandske sagaer eller mummitrolde.

Men så fik vi heldigvis SKAM. Århundredets bidrag til nordisk samhørighed, kultur og sprogforståelse. SKAM har vel gjort mere for at binde Norden sammen end alle vi ministre, parlamentarikere og foreninger til sammen har kunnet opnå gennem møder og nye initiativer. I forbindelse med Nordisk Råds session i Oslo sidste år mødte vi nogle af skuespillerne fra SKAM, og nu skal jeg ikke nævne navne, men det var yderst populært også for Folketingsmedlemmer at få taget selfies med dem. Ja SKAM har virkelig fat i noget.

Nu begynder så Foreningerne Nordens næste 100 år. Udfordringerne er mange både med at udvikle samarbejdet, forsvare værdifællesskabet og fastholde samhørigheden. Jeg håber, at I kan bruge 100 året, til at få nyt momentum i organisationsarbejdet og ikke mindst få mere fat i de unge. Tillykke med de 100 år.