Spring til indhold

Debat: Danske eksportarbejdere skal ikke betale prisen for corona

Af Udenrigsminister Jeppe Kofod (S), formand for FH Lizette Risgaard, formand for Dansk Metal Claus Jensen, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF
Avisen Danmark, 22. maj 2020

Omkring 825.000 danske jobs er knyttet til vores eksport, viser en analyse fra Dansk Industri. Bag det tørre tal, gemmer der sig dygtige medarbejdere og gode arbejdspladser, der skaber værdi. Ikke bare for deres respektive virksomheder, men for samfundet som helhed. For Danmark.

Det er simpelthen et grundlag for vores velfærdssamfund og for vores hverdag, at slagteriarbejderne, smedene, lagerarbejderne chaufførerne og så videre producerer, transporterer og sælger produkter, som udlandet vil købe.

Og det vil de. For det er nemlig varer af høj kvalitet, som de danske eksport-arbejdere producerer. Derfor er der generelt også stor efterspørgsel efter danske varer og produkter i udlandet. Men i takt med at corona-krisen har muteret til også at også være en international økonomisk krise falder efterspørgslen. Økonomien er mange steder trang – både privat og hos virksomhederne.

Alt for ofte, bliver det de ansatte, som mærker den hårdeste konsekvens. Alene i april er over 20 millioner job gået tabt i USA. Det er triste nyheder i sig selv, og det er også en udfordring for danske eksportarbejdspladser, eftersom USA er Danmarks største eksportmarked uden for EU.

Samtidig ser vi bekymrende tegn på protektionisme og handelshindringer. Hvor lande giver positiv særbehandling til egne virksomheder, som måske ikke er så konkurrencedygtige som de danske, for, på unfair vis, at holde udenlandske varer ude.

De tendenser udgør en trussel for et globalt ræs mod bunden på løn- og arbejdsvilkår. Hvis den handelsmæssige konsekvens af corona-krisen bliver, at pris bliver det eneste konkurrenceparameter, så er det en direkte trussel mod lønmodtagerne.

For så bliver arbejdstagerne presset på arbejdsforhold og løn. Og så stiger det globale problem med såkaldt arbejdende fattige. Helt almindelige mennesker som simpelthen ikke får nok i løn til at opretholde en helt basal levestandard for dem selv og deres familier. Vel at mærke på trods af, at de har et job – og ofte flere på samme tid. Vi må sige det helt klart. Folk i arbejde bør ikke være afhængige af velgørenhed for at få fyldt køleskabet op eller for at give deres børn nyt tøj, når det gamle bliver for småt.

Det er dybt uretfærdigt. Det er komplet uacceptabelt. Det må ikke blive konsekvensen af krisen – hverken herhjemme eller globalt. Det handler om retfærdighed. Når krisen kradser, må regningen ikke blot sendes videre til arbejdstagerne.

Herhjemme er der taget vigtige skridt for at holde hånden under danske arbejdspladser. Da corona-krisen ramte os viste den danske model endnu engang sin styrke. På rekordfart blev en trepartsaftale forhandlet på plads mellem fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen. En aftale, der i skrivende stund har holdt hånden under flere end 170.000 danske job. En aftale der viste, at både arbejdstagere, arbejdsgivere og regeringen var klar til at tage fælles ansvar.

Nu er det tid til at sikre, at man også internationalt – og særligt i EU – står vagt om vores høje standarder for arbejdsmiljø og -forhold.

Derfor vil vi styrke vores samarbejde mellem regeringen og fagbevægelsen i kampen for fair, fri og bæredygtig handel. Det vil vi gøre, for at sikre at danske eksportarbejdspladser kommer bedst muligt gennem krisen.

Men vi vil også mere end som så. Vi vil bruge krisen til at presse på i EU og globalt for en mere grøn og social retfærdig tilgang til international handel og til international konkurrence. For vi ved, at krisen kan være både en trussel og en mulighed for at forandre den globale handel til det bedre.

Derfor vil vi arbejde aktivt for flere og nye handelsaftaler, der respekterer de grundlæggende arbejdstagerrettigheder. Og at der slås hårdt ned på prisdumpede varer, unfair konkurrence og social dumping. Vi vil ikke acceptere, at den globale handel bliver til et ræs mod bunden på løn- og arbejdsvilkår.