Spring til indhold

Verdenshandlen må ikke ende som Det Vilde Vesten

Af udenrigsminister Jeppe Kofod (S)
Berlingske, 15. april 2020

Verden bliver ikke den samme efter coronakrisen. Vi står midt i, hvad der tegner til at blive den største økonomiske tilbagegang siden 1930erne. Finanskrisen risikerer at blegne i forhold. Det står klart, uanset om man ser på verdenshandlen fra broen på et handelsskib, fra produktionshallen på en industrivirksomhed eller, som jeg, fra Udenrigsministeriet.

Tilsammen er EU-landene verdens største og mest attraktive marked. En global handelsmæssig sværvægter. Det til trods, har vi alle mærket de negative handelsmæssige konsekvenser af coronakrisen.

Vi har oplevet, hvordan hvert enkelt land har truffet nødvendige beslutninger om, hvordan den akutte krise skulle håndteres. Og vi har set, hvordan de handelsstrømme, vi før satte vores lid til kunne forsyne os i så rigelige mængder, svandt ind. Nærmest over natten.

Vi har derfor skullet sikre forsyninger af helt basale ting. Ting som vi ellers har taget for givet: medicin, værnemidler og ja, noget så banalt som håndsprit. Produktionen har ikke kunnet følge med efterspørgslen. Men vi har også set, hvordan livsvigtige varer blev standset ved grænserne, før de kunne nå frem til de kunder der havde købt dem. Moderne pirateri er det blevet kaldt.

Det er den virkelighed, vi står i nu. Vi må gentænke, hvad der er kritisk infrastruktur i Europa – og vi må handle derefter.

Når jeg – per videokonference – mødes med mine EU-handelsministerkolleger i dag, har jeg et enkelt, men vigtigt budskab: Lad os sørge for, at vores lande ikke kommer til at stå i samme situation igen.

Vi skal, sammen i EU, tage ansvar for, at verden ikke udvikler sig til det handelsmæssige Vilde Vesten, som vi har set under coronakrisen. Hvor lande tvinges til at udkæmpe handelskrige i miniature-format over adgang til værnemidler. Og globale markedsfejl og grådig kapitalisme tvinger priser på medicin og udstyr op i prislejer, hvor verdens fattigste lande umuligt kan være med. Det skal vi ikke acceptere.

Derfor mener jeg, at vi i EU har en forpligtelse til at sætte os i spidsen for en anden vej. En retfærdig vej. Arbejde aktivt og globalt for, at den nødvendige økonomiske genoprejsning kommer til at ske på en fair og bæredygtig måde. Sikre, at det ikke bliver alles kamp mod alle.

Her har vi brug for et solidt sæt internationale regler, som sikrer, at en aftale er en aftale, og at den stores og de riges ret ikke tæller mere end de smås. Som kan forhindre de sørgelige eksempler, vi har set på, at livsvigtige forsyninger som medicin er blevet tilbageholdt. Det gør vi bedst via fælles regler i verdenshandelsorganisationen WTO.

Konkret har jeg drøftet med både handelskommissær Hogan og min nederlandske kollega, hvordan vi fælles i EU kan videreudvikle en hollandsk idé om en global aftale i WTO om fair handel med essentielle sundhedsprodukter i krisesituationer – såsom netop nu. Det er en god idé.

Det er også nødvendigt. For fri, fair og regelbaseret handel er netop nu truet som formentlig aldrig før. Samtidig har WTO været handlingslammet siden december. Det er farligt.

Derfor er det afgørende, at vi får WTO tilbage som en samlende faktor og upartisk mægler i handelspolitiske konflikter. Det kræver en massiv international indsats. Den kan – og bør – vi gå foran med og levere i fællesskab i EU. Så vi kan reformere WTO og holde Kina og USA med ombord. Så vi sammen kan forhindre det handelspolitiske Vilde Vesten.