Spring til indhold

EUs grønne hjælpepakker er en gylden chance for jobs og klima

Af Kim Fausing, Jens Birgersson, Mads Nipper, Connie Hedegaard, Jeppe Kofod, Dan Jørgensen
Berlingske, 9. maj 2020

Vi står ved en skillevej.

Coronapandemien har udløst en dyb økonomisk krise. Samtidig ligger klimakrisen som en konstant understrøm, der ikke er blevet mindre vigtig, fordi vores opmærksomhed har været andetsteds. Ifølge FN var 2019 det næstvarmeste år nogensinde, og det ekstreme vejr vil kun eskalere yderligere, hvis vi ikke handler.

Når vi nu sætter kursen, både nationalt og som internationalt samfund, kan vi vælge enten at søge hurtige, gammelkendte løsninger drevet af fossile brændsler, der vil forværre klimakrisen yderligere. Eller vi kan vælge at genstarte økonomien på en måde, der samtidig accelererer den grønne omstilling og fremtidssikrer vores samfund. Valget er vores, og valget skal træffes nu.

Det er afgørende, at vi ikke gentager de fejl, der blev begået i efterspillet til finanskrisen i 2008, hvor den globale genopretning medførte stigninger i energiforbrug og CO2-udledning. Denne gang skal hjælpepakkerne designes, så de understøtter en bæredygtig grøn udvikling. Det gælder både i den hjemlige andedam, i Europa og globalt.

I Danmark er der bred opbakning til målsætningen om 70 pct. drivhusgasreduktion i 2030, og det skal selvfølgelig også være et af pejlemærkerne, når den økonomiske genstart føres ud i livet. Det er en oplagt mulighed for at bygge på de klare synergier, der er mellem jobskabelse og grøn omstilling, og foretage investeringer, der både understøtter vores kort- og langsigtede mål. Der ligger mange grønne arbejdspladser gemt i den danske muld, og dem skal vi dyrke.

Med regeringens boligudspil, hvor der afsættes 30 mia kr. fra Landsbyggefonden til grønne renoveringer af den almene boligsektor, er der eksempelvis taget et første skridt. Udspillet er et eksempel på, at man kan holde hånden under beskæftigelsen, sikre markante energibesparelser og samtidig skabe sunde og gode boliger til danskerne. Det er også et godt eksempel på potentialet i den danske energieffektivitetsindustri, som er en vigtig del af den grønne fremtid.

Danmark er imidlertid en lille åben økonomi. Vi kan ikke genstarte den danske økonomi uden at tænke den i samspillet med det, der sker uden for vores grænser. I EU skal det være Green Deal, der sætter rammerne for den økonomiske genopretning. På den måde kan vi både skabe mange nye jobs og samtidig fremtidssikre vores samfund og vores erhvervsliv til en klimaneutral verden.

Fortsat høje klimaambitioner i EU vil også være med til at garantere en høj efterspørgsel på alle de gode grønne løsninger, som danske virksomheder leverer. Eksempelvis bidrog produktionsvirksomhederne i Danmark med grøn eksport for 70 mia. kr. i 2018, og de solgte løsninger og teknologier, der globalt fortrænger ca. 350 mio. tons CO2-ækvivalenter i levetiden. Det svarer til ca. syv gange Danmarks totale CO2-udledning i 2018.

Hvis de store genopretningsplaner i EU bliver mere grønne end brune, vil det således både være godt for klimaet, for dansk erhvervsliv og, i sidste ende, danske lønmodtagere. Af de mere end 800.000 danske jobs, der ifølge DI i 2018 var knyttet til eksport, var to-tredjedele nemlig afhængige af salget til EU-lande. Derfor er det vigtigt, at Danmark står fast på, at EU, også i svære tider – eller måske især i svære tider – tager globalt klimalederskab.

EU skal fortsat være klimaneutral senest i 2050. For dansk og europæisk lederskab handler ikke kun om at begrænse vores eget klimaaftryk, men også om at vise en farbar vej for resten af verden. Vi har mulighed for at demonstrere for Kina, Indien, Sydafrika, USA og andre, at grøn genstart af økonomien både skaber jobs og er fiskalt bæredygtigt.

Det skal lykkes, og her er indsatsen for en mere effektiv brug af vores energi og en konstant udbygning med vedvarende energi helt afgørende. Et fokus på grøn genopretning i EUs hjælpepakker kan give en klar konkurrencefordel ikke alene for EU, men også for Danmark. Danske styrkepositioner inden for teknologi til den grønne omstilling kan skabe øget vækst og jobs. EU kan gå forrest som det gode eksempel og vise resten af verden, at vækst og grøn omstilling sagtens kan gå hånd i hånd.

Hvis vi skal sikre, at EUs økonomiske genstart bliver grøn, bør der fokuseres særligt på tre tiltag.

For det første skal stimuluspakkerne være fuldt ud i overensstemmelse med European Green Deal. De økonomiske hjælpepakker skal være grønne hele vejen igennem.

For det andet skal vækstpakkerne også bruges til at accelerere investeringerne i energieffektivisering, udbygningen af vedvarende energi, vedvarende opvarmning og køling, elektrificering, mobilitet, energirenoveringer og industrielle processer. Det er på disse områder, vi virkelig kan rykke på den grønne omstilling og samtidig skabe vækst og arbejdspladser.

Her er indsatser inden for energieffektivitet særligt interessante lige nu og her. De kan indføres hurtigt og have stor beskæftigelseseffekt – også på kort sigt. Ligesom regeringen vil afsætte 30 mia. kr. til grønne renoveringer i den almene boligsektor i Danmark, skal der også igangsættes en hurtig og omfattende bølge af renoveringer i EU. Det vil skabe stor efterspørgsel efter danske løsninger i et marked med næsten 500 mio. indbyggere.

For det tredje, og helt afgørende, skal vi fastholde det langsigtede ambitionsniveau for den grønne omstilling. Det betyder bl.a., at EU snarest muligt skal vedtage et stærkere mål for drivhusgasreduktioner i 2030, i overensstemmelse med Parisaftalen. Det er imidlertid også vigtigt at se nærmere på, hvordan vi i praksis lever op til målet om et klimaneutralt EU senest i 2050. Det kræver bl.a., at vi bruger vores energi mere effektivt.

Hvis vi handler klogt nu, kan både Danmark og Europa komme styrket ud af den økonomiske krise, og samtidig være markant bedre rustet til at håndtere klimaforandringerne. Med arbejdspladser, industri og samfund klar til en grøn fremtid.

Kronikken er underskrevet af Kim Fausing, CEO i Danfoss, Jens Birgersson, CEO i Rockwool, Mads Nipper, CEO i Grundfos, Connie Hedegaard, bestyrelsesformand for tænketanken Concito, Jeppe Kofod, Udenrigsminister (S) og Dan Jørgensen, Klima-, Energi- og forsyningsminister (S).