Spring til indhold

Kofod: Regeringen udsteder ikke blankochecks til EU-lande

Af Udenrigsminister Jeppe Kofod (S)
Politiken, den 6. juni 2020

50 nuancer af grå. Det er nogenlunde sådan, EU-debatten fremstår for mange. Og med god grund. For af en eller anden årsag bliver lige netop EU-debatten ofte ført helt afkoblet fra den hjemlige debat og de reelle konsekvenser i den virkelige verden.

Den vigtige debat om EU’s næste 7-årige budget og genopretningsfonden er, desværre, et seneste eksempel. Her er regeringen blevet skudt i skoene, at man skulle være usolidarisk. Primært fordi vi ikke automatisk sagde ja til et fransk-tysk forslag om en genopretningsfond baseret på fælles gæld, som skulle uddele pengegaver til især de sydeuropæiske EU-lande.

Kritikken er gået på, at Danmark ikke ville yde en ekstra indsats i EU i kølvandet på coronakrisen. Problemet er bare, at den påstand ikke holder til selv det flygtigste eftersyn.

Danmark har bl.a. allerede støttet ekstraordinære covid-19-hjælpetiltag for over 4.000 mia. kr. i EU. Alene den øgede fleksibilitet i forhold til udmøntning af samhørighedsmidler, som Danmark har støttet, kan isoleret set medføre et dansk merbidrag til EU på 1,2 mia. kr. allerede i år. Herudover har vi selv foreslået en europæisk genopretningsfond og klart og tydeligt sagt, at Danmark er parat til at yde endnu mere.
Danmark bidrager allerede solidarisk til at hjælpe Europa tilbage på sporet. Fordi vi vil et stærkt europæisk samarbejde. Fordi vi ved, at vi alle bliver både rigere og friere af at handle sammen i Europa. Selvfølgelig skal de bredeste skuldre trække de tungeste læs. Det gør vi også. Danmark har i årevis troligt betalt mere ind til fælleskassen, end vi selv har trukket ud.

Spørgsmålet er altså ikke, om vi vil hjælpe. Men hvordan vi gør det på den bedste måde. Den mest ansvarlige måde. Her står vi på solide piller i dansk EU-politik.
Vi går helt grundlæggende ikke ind for et EU-budget, der vokser sig markant større, end det allerede er. Derfor arbejder vi for et fokuseret og effektivt budget. Det er en fornuftig og rimelig tilgang, som skiftende danske regeringer i øvrigt har haft i årtier.
Men det bliver der altså nu sat spørgsmålstegn ved fra nogle kommentatorer og politikere. Ingen af dem har dog rigtig forholdt sig til, hvad det ville koste i sidste ende, hvis den danske regering fulgte deres opfordringer og blot nikkede ja til EU-Kommissionens udspil.
Med Finansministeriets foreløbige beregninger har vi dog fået syn for sagen. Og det tegner til at blive dyrt. Faktisk rigtig dyrt for Danmark. Køber vi EU-Kommissionens forslag råt for usødet, udløser det en forventet ekstraregning til den danske statskasse på op mod 6,7 mia. kr. om året fra 2021 til 2027 baseret på Finansministeriets foreløbige vurdering.

Man kan selvfølgelig mene, at Danmark bare burde tage den regning på sig. Men så skylder man også at forklare, hvor man vil finde pengene henne.
Helt afkoblet bliver debatten, når man hører påstande om, at Danmark skulle have sat sig uden for indflydelse, fordi vi har turdet mene noget selv. Det er simpelthen en logisk fejlslutning. Skulle man kunne opnå mere indflydelse ved at forholde sig tavs?
Jeg kender EU indgående. Ikke bare som udenrigs- og europaminister, men også fra min tid som medlem af Europa-Parlamentet og vicepræsident for de europæiske socialdemokrater i Europa-Parlamentet. EU-samarbejdet er udsprunget af en smuk og helt rigtig tanke om, at så længe Europas lande handler og forhandler sammen, så kan vi forhindre krig og ufred mellem medlemslandene.

Men EU-systemet er også en politisk arena. Du får intet forærende, og vil du have dine holdninger igennem, så må du også arbejde for det. Det gør Danmark, og vi ser resultater af vores aktive indsats. For nu er en fair og fornuftig lånebaseret tilgang til genopretningsfonden faktisk også en del af EU-Kommissionens eget forslag. Det var ikke sket, hvis ikke vi havde sagt vores mening.

Og jeg skal hilse at sige, at interessen for Danmarks holdninger til og i EU absolut ikke er dalet blandt de andre lande. Tværtimod. Jeg er i tæt og løbende kontakt med mine kolleger i de andre EU-lande. Danmark er en spiller i EU. Vi er nogle, man gerne vil høre fra og tale med. Fordi Danmark er et yderst aktivt medlem af EU. Fordi vi har vores egne forslag, laver alliancer og søger meningsfæller. Fordi vi påvirker debatten, og fordi vi tør stå fast på vores.
En aftale om et nyt EU-budget og en genopretningsfond må og skal være et kompromis. Et kompromis, som alle 27 EU-lande kan se sig selv i.

Regeringen udsteder ikke blankochecks på vegne af den danske statskasse. Og vi har klare holdninger til, hvilket EU-samarbejde vi vil have og ikke have. Og vi har vist vores vilje til at bidrage med mere, end vi allerede gør. Det er nemlig både solidarisk, ansvarligt og rimeligt.