Spring til indhold

EU-udenrigsministre i fælles opråb: Rusland og Assad skal holdes ansvarlige for katastrofen i Idlib

Af udenrigsminister Jeppe Kofod (S)
Politiken, 27. februar 2020

Jeppe Kofod (m.fl.)
Udenrigsminister

Verden er i øjeblikket vidne til en humanitær katastrofe i Idlib. Måske den værste under den snart tiårige konflikt i Syrien. Uden det mindste hensyn til den civile befolkning fortsætter det syriske regime sin militære erobringsstrategi om kontrol over hele landet for enhver pris.
Indlægget er skrevet af:

Af Jeppe Kofod (udenrigsminister, Danmark), Jean-Yves Le Drian (udenrigsminister, Frankrig), Heiko Maas (udenrigsminister, Tyskland), Luigi Di Maio (udenrigsminister, Italien), Stephanus Blok (udenrigsminister, Holland), Arancha Gonzalez Laya (udenrigsminister, Spanien), Augusto Ernesto Santos Silva (udenrigsminister, Portugal), Philippe Goffin (udenrigsminister, Belgien), Jacek Czaputowicz (udenrigsminister, Polen), Linas Linkevicius (udenrigsminister, Litauen), Urmas Reinsalu (udenrigsminister, Estland), Ann Linde (udenrigsminister, Sverige), Pekka Haavisto (Finland) og Simon Coveney (Irland).

Med støtte fra det russiske luftvåben er regimets militære offensiv i det nordvestlige Syrien vokset i intensitet siden december. De konstante luftbombardementer har tvunget næsten 1 million syrere på flugt på bare få uger. Hundredtusinder af syrere, hvoraf de fleste er kvinder og børn, søger beskyttelse i midlertidige lejre. De er alle udsat for sult, kulde og sygdom. I direkte modstrid med den humanitære folkeret går luftbombardementerne målrettet efter hospitaler, sundhedsfaciliteter og skoler. 79 hospitaler og sundhedsklinikker fungerer ikke længere. Og ifølge tal fra FN er 298 civile blevet dræbt i Idlib siden 1. januar.

Der er ingen tvivl om, at der findes ekstremistiske grupper i Idlib. Terrortruslen fra Syrien skal tages meget alvorlig. Men bekæmpelsen af terrorister må og kan aldrig retfærdiggøre de massive overtrædelser af den humanitære folkeret, som vi er vidne til hver eneste dag i det nordvestlige Syrien.

FN har advaret om risikoen for en hidtil uset humanitær krise, hvis offensiven fortsætter. Regimet og dets støtter må og skal derfor omgående indstille offensiven og vende tilbage til den våbenhvile, der blev forhandlet på plads i efteråret 2018. Alle kamphandlinger bør ophøre med det samme. Og regimet og dets støtter må og skal leve op til deres internationale forpligtelser, herunder beskyttelsen af de humanitære nødhjælpsarbejdere, der dagligt sætter deres liv på spil for at hjælpe civilbefolkningen i Idlib. Vi opfordrer også Rusland til at fortsætte sine forhandlinger med Tyrkiet for at bidrage til deeskalering og en politisk løsning.

Rusland også stoppe med at blokere for, at FN’s Sikkerhedsråd kan forny den resolution, der sikrer, at den yderst tiltrængte humanitære nødhjælp kan transporteres over den syriske grænse. Det har Rusland allerede obstrueret i det nordøstlige Syrien. Det er naivt at tro, at det syriske regime af egen drift vil tillade, at nødhjælpen når frem til civilbefolkningen, når regimet har det største ansvar for den nuværende humanitære krise.

Endeligt er det afgørende at huske på, at kun en forhandlet politisk løsning kan bringe den syriske konflikt til ophør. En politisk normalisering af forholdet til Assad-regimet kan kun komme på tale, når regimet har udvist reel politisk forhandlingsvillighed, og en irreversibel politisk proces er sat i gang. Regimet har indtil videre undermineret og obstrueret enhver bredtfavnende politisk proces, som FN under ledelse af FN’s særlige udsending Geir Pedersen har lagt på bordet. Men regimets militære erobringsstrategi er et blændværk og vil kun resultere i flere fordrivelser i et land, hvor over halvdelen af befolkningen er internt fordrevne eller flygtninge. Den vil også lede til radikalisering og ustabilitet. Vi anerkender den enorme indsats, som Syriens naboer yder, ved at give beskyttelse til de syrere, der har været tvunget til at flygte.

Vi må derfor fortsætte det politiske pres på regimet. Europa tager sin del af ansvaret. EU og dets medlemsstater er samlet set den største humanitære donor til krisen i Syrien. Vi vil fastholde og øge denne støtte som reaktion på krisen i Idlib.

Europa fortsætter også sit kontinuerlige pres på regimet for at få gang i en politisk proces. Og så sent som i sidste uge vedtog EU nye sanktioner mod Syrien, der er målrettet en række syriske forretningsfolk, der støtter regimets krigsindsats og tjener penge på det.

Det er også vores ansvar at sikre, at der ikke er nogen form for straffrihed for de forbrydelser, der er blevet begået under konflikten. Det er et helt grundlæggende spørgsmål om retfærdighed og retssikkerhed. Det er også en afgørende forudsætning for en bæredygtig fred i Syrien, hvor samfundet er blevet sønderrevet af snart et årtis konflikt.

Vi vil fortsætte med at støtte initiativer under FN, som f.eks. den internationale, upartiske og uafhængige mekanisme (IIIM), der har til mål at indsamle bevismateriale til fremtidig retsforfølgelse af de ansvarlige. Vi vil også fortsat presse på for, at sager kan henvises til Den Internationale Straffedomstol (ICC). Forbrydelser begået i Syrien må ikke gå ustraffet hen. Disse forbrydelser har bl.a. omfattet brugen af kemiske våben i strid med de mest grundlæggende folkeretlige normer. Det afgørende må være, at de ansvarlige stilles til regnskab for deres handlinger. Og vi har brug for klarhed over, hvad der er sket med de mange tilbageholdte og savnede personer.