Spring til indhold

Jeppe Kofod: Jeg må klart afvise, at samarbejdet med amerikanerne skulle være naivt

Af udenrigsminister Jeppe Kofod (S)
Politiken, 5. maj 2020

Der har den seneste tid været en ret ophedet debat om den amerikanske pakke på ca. 83 mio. kr. til økonomisk udvikling og uddannelse i Grønland. Det, der grundlæggende er en god nyhed for Grønland, har affødt mange harske kommentarer fra højre og venstre. Jeg byder enhver debat om vores rigsfællesskab velkommen, for der sker unægtelig vigtige ting i Arktis og i rigsfællesskabet i disse år. Men det er vigtigt at have fakta og proportioner med i debatten – i respekt for rigsfællesskabet og for vores nære internationale partnerskaber.

Jeg deler bestemt ikke det synspunkt, at det er farligt eller forkert, at vores tætteste allierede, USA, giver projektstøtte til Grønland. Det afgørende er, at det kommer det grønlandske samfund til gavn, og at det er en støtte, som Naalakkersuisut, det grønlandske Landsstyre, selv er interesseret i. Det er i øvrigt ikke exceptionelt, at Grønland modtager økonomisk støtte fra nærtstående internationale partnere. EU giver f.eks. årligt ca. 230 mio. kr. til den grønlandske uddannelsessektor.

Det er en prioritering for regeringen og mig personligt, at den øgede amerikanske interesse for Grønland kommer det grønlandske samfund til gode. Det har vi, siden regeringen kom til, arbejdet aktivt for sammen med Grønland – og kommunikeret ud offentligt. Det er godt, at vi nu begynder at se resultater. Vi fortsætter sammen med landsstyret den tætte kontakt til USA angående den amerikanske tilstedeværelse i Grønland, bl.a. på baggrund af den amerikanske hensigtserklæring fra 2018, som netop lægger op til et tættere samarbejde med kongeriget og til amerikanske investeringer i infrastruktur i Grønland.

Noget af den kritik, der har lydt, går på, at det grønlandske Landsstyre har haft direkte kontakt med amerikanerne om projektstøtten. Det er, må jeg slå fast, en forfejlet kritik. Der er ikke noget mystisk eller nyt i, at Nuuk har direkte kontakt med andre lande og internationale og regionale organisationer. Det følger af selvstyreloven, at Grønland også kan agere internationalt på sagsområder, som Grønland selv har overtaget ansvaret for, f.eks. fiskeri, uddannelse, råstoffer og turisme.

Det skal ske i et tæt samarbejde med København. Og det gør det også. Både statsministeren, jeg selv, andre ministre og vores embedsmænd har en meget tæt løbende kontakt med vores kolleger i Nuuk. Og det er min oplevelse, at det samarbejde er historisk tæt og godt. Det er også nøglen til et moderne og styrket rigsfællesskab, som kan begå sig på den internationale scene.

Kort sagt, hvis man vil styrke rigsfællesskabet, skal det også kunne mere – og kunne rumme mere. Forsøger man, som det kan synes i debatten, at gøre rigsfællesskabet til en begrænsning eller ligefrem at indskrænke manøvrerum, der allerede er i selvstyreloven, så svækker man først rigsfællesskabet. Det må jeg advare meget kraftigt imod.

Når det gælder udenrigs- og sikkerhedspolitikken, er regeringens ambition at styrke samarbejdet med Grønland og Færøerne. Det har alle dele af rigsfællesskabet interesse i. Og det sker også. Jeg tror på et stærkt, rummeligt og fleksibelt fællesskab, som tilgodeser alle vores interesser, både når de er forskellige og sammenfaldende. Ud fra principper om ligeværd, respekt og gensidighed har regeringen taget en række initiativer for at opnå et endnu stærkere samarbejde mellem Færøerne, Grønland og Danmark om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.

Et vigtigt princip er, at alle fælles sager skal drøftes i fællesskab. Derfor deltog naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Ane Lone Bagger i mit første møde med den amerikanske udenrigsminister, og derfor koordinerer vi tættere og inddrager hinanden mere, end man har gjort tidligere. Et andet vigtigt princip er mere politisk dialog. Derfor deltog jeg i den årlige udenrigspolitiske debat i det grønlandske parlament, ligesom jeg mødtes med det færøske parlaments udenrigsudvalg. Det vil jeg gøre hvert år.

Der skal også i dagligdagen være endnu tættere kontakt og informationsudveksling i alle spørgsmål, der vedrører Grønland og Færøerne. Derfor etableres der sikre kommunikationslinjer og nye mødeformater på ministerniveau.

Så jeg køber ikke præmissen om, at rigsfællesskabet skulle være truet, svækket eller underprioriteret. Tværtimod har samarbejdet næppe været mere intenst og konstruktivt, end det er netop nu. Det øgede internationale fokus på Arktis og dermed også på Grønland og Færøerne har kun styrket samarbejdet inden for rigsfællesskabet. Det har ledende politikere i Nuuk og Tórshavn også nævnt offentligt.

Jeg må også klart afvise insinuationerne om, at samarbejdet med amerikanerne skulle være naivt. Der er ingen, der er naive her. Hverken i København, Nuuk eller Tórshavn. Vi forholder os tværtimod aktivt til den omskiftelige verden omkring os – og finder løsninger på en god, sober og konstruktiv måde. Både internt mellem de tre rigsdele og eksternt.

Den globale interesse for Arktis og rigsfællesskabet stiger. Den interesse skal vi gribe og sikre, at det bliver til de tre rigsdeles og hele rigsfællesskabets bedste. Det kræver et køligt overblik, proportionssans og tæt og respektfuldt samarbejde – og det har vi.