Spring til indhold

4. søndag i advent

Fra hjælp til kuldsejlede sømænd til evakuering af strandede danskere.

Udenrigsministeriets assistance til nødstedte danskere i udlandet går helt tilbage til ministeriets grundlæggelse i 1700-tallet. Dengang var danske udlandsrejsende primært sømænd og deres konsulære problem var gidseltagning af pirater i Middelhavet.

En borgerservice-opgave, der tidligt ledte til etableringen af danske konsulater i Middelhavsregionen. Det er 1700-tallets konsulater i ”Barbareskerne”, nutidens Nordafrika, et eksempel på. Konsulaternes primære formål var at beskytte datidens danske handels- og søfartsinteresser mod det stigende pirateri på handelsruterne i regionen.

En opgave, som Danmark i øvrigt også har været involveret i i nyere tid. I 1928 blev der formelt etableret et konsulært kontor i Udenrigsministeriet. Siden 2003 har det heddet Borgerservice, og det er i dag en væsentlig del af Udenrigsministeriets kerneforretning at bistå danskere i udlandet.

Dette skyldes ikke mindst, at verden de seneste 250 år er blevet mere forbundet og at danskerne, i modsætning til i 1700-tallet, i dag rejser og lever over hele verden. 

Jordskælvet og tsunamien i Sydøstasien i 2004 er blevet betegnet som det store wake-up call for Udenrigsministeriets Borgerservice. Derefter blev Udenrigsministeriets kriseberedskab styrket for at kunne håndtere akutte kriser – fra terrorangreb til naturkatastrofer – over hele verden.

Kort efter demonstrerede store, konsulære kriser, for eksempel evakueringen af danske statsborgere fra Libanon i 2006, at Udenrigsministeriets kriseberedskab virkede. Det samme var tilfældet under jordskælvet i Nepal i 2015, hvor den daværende danske ambassadør i Kathmandu åbnede ambassaden som herberg for nødstedte danskere.

I 2020 har håndteringen af den globale Corona-krise været Udenrigsministeriets altoverskyggende borgerservice-opgave. Ved krisens begyndelse var antallet af registrerede danske rejsende i udlandet 117.000, som i forskelligt omfang efterspurgte bistand fra Udenrigsministeriet til at finde hjem, da verdens luftrum og grænser hurtigt lukkede.

I midten af maj var kun 8000 danske rejsende registreret i udlandet. Fra særligt vanskelige destinationer, for eksempel Peru, hjalp Udenrigsministeriet over 1400 strandede danskere hjem på andre landes særfly og 435 med fem danske særfly.

På et almindeligt år modtager Borgerservice, og Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter, ca. 28.000 opkald fra danskere. I 2020 var det tal 80.231 og under krisen arbejdede de fleste af Udenrigsministeriets medarbejdere pludselig med borgerservice-opgaver.

I dag er Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter bemandet døgnet rundt. Her kan danskere altid få hjælp, råd eller vejledning, hvis de kommer i problemer i udlandet.

Ud over de store kriser, der ofte berører et stort antal danskere, kan opkaldene dreje sig om alt lige fra biluheld, fængslinger, dødsfald, et mistet pas eller tvangsægteskaber. Men også mere fredelige opkald fra borgere, der vil høre om visumregler til USA, rejsevejledningen for Egypten eller regler for, hvordan man får medicin med på rejsen.

Med varetagelsen af disse opgaver er Udenrigsministeriets Borgerservice de fleste danske borgeres møde med Udenrigsministeriet – og dermed en meget vigtig del af hele befolkningens Udenrigstjeneste.