Spring til indhold

Etableringen af udenrigsministeriet

Fra mandeklub under den enevældige konge til 2500 medarbejdere på arbejde for Danmark. 

For 250 år siden var der enevælde i Danmark. Al magt lå hos kongen. Kongen hed Christian i 1770 underskrev Kong Christian en såkaldt kabinetsordre om at grundlægge Departementet for udenlandske affærer som et selvstændigt regeringsorgan. 

Ideen til Departementet stammede fra kongens tyske læge, Johann Friedrich Struensee, som kongen havde overgivet en del af magten. Stærke kræfter i kongens hof fik dog kort efter fængslet Struensee. Han blev henrettet. Krop og lemmer blev bundet fast på et vognhjul og hovedet sat på en spids pæl.

Struensee faldt, men Departementet for udenlandske affærer overlevede og havde de første år blandt andet til huse i “Struensee-værelset” i det, som i dag er Finansministeriet i København. 

Departementet blev i 1948 omdøbt til Udenrigsministeriet og har i dag adresse på Asiatisk Plads på Christianshavn. I mellemtiden er de oprindelige seks små kontorer vokset til en seksetagers bygning, der huser ministeriets omtrent 750 medarbejdere i København - den såkaldte ”hjemmetjeneste”. 

Resten af Udenrigsministeriets ca. 2.500 medarbejdere arbejder i ”udetjenesten” på over 100 danske ambassader, generalkonsulater og handelskontorer spredt over hele verden.

I de første mange år var kønsfordelingen blandt de ansatte i Departementet for udenlandske affærer og senere i Udenrigsministeriet ganske ubalanceret. Alle var mænd. Det samme gjaldt de udsendte gesandter – det, der senere kom til at hedde ambassadører – rundt omkring i verden. 

Fra 1770 skulle der gå 185 år, før Danmark fik sin første kvindelige ambassadør, Bodil Begtrup, der i 1955 blev dansk ambassadør i Island. Bodil Begtrup var en bemærkelsesværdig kvinde for sin tid. Hun var blandt andet den første forkvinde for FNs Kvindekommission i 1948, og var også en af arkitekterne bag Verdenserklæringen om Menneskerettigheder

Mens diplomati i de første mange år af Udenrigsministeriets levetid var et mandefag, er 55% af ministeriets ansatte og 33% af cheferne i 2020 kvinder. Ligestillingsdagsordenen er i dag en tværgående prioritet i Udenrigsministeriets organisation. I 2020 forventes Udenrigsministeriet for første gang at nyudnævne flere kvinder end mænd til chefer.
 
Da Departementet for udenlandske affærer blev grundlagt, var udenrigspolitik et anliggende for den enevældige konge og for kongens adelige ansatte. Departementets eksistensberettigelse var at pleje kongens interesser, og cementere hans magt over det udstrakte danske rige fra Island til handelsstationerne i Indien. 

Et eksempel er forhandlingerne i Kiel i 1814 efter nederlaget i Napoleonskrigene. Her udsendte Kong Frederik den 6. diplomaten Edmund Bourke, en irsk-født rigmand, til at varetage Danmarks interesser efter nederlaget. Danmark var allieret med Frankrig, og mistede som konsekvens af Frankrigs nederlag Norge til Sverige. 

Diplomaten blev ved forhandlingsbordet med Sveriges og Storbritanniens forhandlere i fire døgn indtil det blandt andet var sikret, at Danmark, trods tabet af Norge, kunne beholde Grønland, Færøerne og Island.

Som historien om Bourke illustrerer, blev Departementet for udenlandske affærer grundlagt i en tid præget af territoriale stridigheder, militære trusler fra Danmarks nabolande og omskiftelige alliancer for at forsvare Danmarks interesser. 

Hovedformålet for nutidens udenrigsministerium er stadig at varetage Danmarks interesser over for andre lande. I dag er den diplomatiske kampplads dog ikke begrænset til den militære arena, men har et bredere fokus på at sikre Danmarks sikkerhed, velstand og værdier i en verden i hastig forandring. 

Opretholdelse af Danmarks politiske handlefrihed og beskyttelse af hele Kongerigets territorium er lige så vigtig som i 1770. Forskellen er, at vi ikke længere står alene, men sammen med vore allierede i EU og NATO, hvor nye problemstillinger som f.eks. klima har fået stor betydning. 

Modstanderne er heller ikke længere kun stater, men også terrorbevægelser, som danske soldater i tæt samarbejde med Udenrigstjenesten er med til at bekæmpe i fjerne lande som Afghanistan, Irak og Mali. 

Værdier spiller i dag en langt større rolle i dansk udenrigspolitik end en diplomat i 1770 kunne have forestillet sig. Vi arbejder for menneskerettigheder, demokrati, mindretalsrettigheder og bæredygtig udvikling både gennem direkte, bilateral kontakt til andre lande og gennem Danmarks aktive deltagelse i multilaterale organisationer som FN, EU, NATO og Verdenshandelsorganisationen WTO.  

Ikke mindst medlemskabet af EU har ændret og udvidet Danmarks internationale rækkevidde. Ved at handle i fællesskab på den internationale scene, har EU-landene samlet langt større mulighed for at fremme vore fælles værdier, end vi ville have haft hver for sig. 

I 2021 lanceres en ny Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk strategi, som de kommende år vil danne rammen for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik og for Udenrigsministeriets arbejde i København og ude i verden.