Spring til indhold

Indien

Vi anbefaler, at du kontakter immigrationsmyndighederne eller Indiens ambassade, inden du rejser, og undersøger de aktuelle regler. Det er dit ansvar at overholde reglerne.  

De indiske myndigheder har oplyst, at følgende regler gælder for danskeres indrejse i landet:

  • Visumpligt.
  • Passet skal være gyldigt i 6 måneder udover visumperioden.
  • Der skal være minimum 2 blanke sider i passet. 
  • Danske forlængede pas anerkendes.
  • Danske midlertidige (provisoriske) pas anerkendes både ved ind- og udrejse. Der kræves stempel fra immigrationsmyndighederne (Foreigners Regional Registration Officer/FRRO) ved udrejse af Indien på midlertidigt pas udstedt i Indien.
  • Forretningsvisum kræver invitation
  • For øvrig information om visum til Indien se den indiske ambassades hjemmeside.
  • Der er særlige regler for turister, der ankommer til Indien med krydstogsskibe. For nærmere information, kontakt venligst den indiske ambassade i København.  

Redigeret: 17. oktober 2019

 

Oplysningerne her på siden gælder for danske statsborgere, der rejser på et dansk nationalitetspas, og for rejser, hvor turisme er det primære formål.

 

Rejser du med et flygtninge- eller fremmedpas, eller er du statsborger i et andet land end Danmark, skal du spørge myndighederne i landet du vil besøge, hvilke pas- og visumregler, der gælder for dig. Du kan også spørge på landets ambassade i Danmark eller i et nærliggende land.

 

Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne, og afgør om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du kontakter immigrationsmyndighederne i landet eller landets ambassade, inden du rejser, og undersøger de aktuelle regler.

 

Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende, og vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på vores hjemmeside.