Spring til indhold

Indonesien

Vi anbefaler, at du kontakter myndighederne i Indonesien og spørger, hvad de aktuelle regler er for ind- og udrejse. Det er dit eget ansvar at overholde reglerne.

 

Du skal være opmærksom på, at der er risiko for smitte med COVID-19 i hele verden, og de forskellige landes indrejseregler kan derfor ændres med kort varsel. Du kan læse om indrejseregler, karantæne- og testkrav på den relevante danske ambassades hjemmeside. Mange lande har fortsat helt eller delvist indrejseforbud for nogle rejsende.

Undersøg også om din rejseforsikring dækker COVID-19 relaterede udgifter inden du rejser.  ________________________________________________________________________________________________________

Vi har fået oplyst, at følgende regler gælder:

  • Visumpligtigt for ophold i op til 3 mdr. Da reglerne kan ændres bedes du inden din rejse tjekke de gældende indrejseregler hos de indonesiske immigrationsmyndigheder.

  • Pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder ved indrejsen.

  • Danske forlængede pas anerkendes for ind- og udrejse.

  • Nødpas (provisorisk pas) anerkendes for ind- og udrejse.

  • BEMÆRK! at for alm. dansk pas og dansk nødpas. som er udstedt i Indonesien, gælder at du forinden udrejsen skal søge om udrejsetilladelse hos immigrationsmyndighederne.

 

Redigeret den 8. december 2021.

 

Oplysningerne her på siden gælder for danske statsborgere, der rejser på et dansk nationalitetspas, og for rejser, hvor turisme er det primære formål.

 

Rejser du med et flygtninge- eller fremmedpas, eller er du statsborger i et andet land end Danmark, skal du spørge myndighederne i landet du vil besøge, hvilke pas- og visumregler, der gælder for dig. Du kan også spørge på landets ambassade i Danmark eller i et nærliggende land.

 

Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne, og afgør om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du kontakter immigrationsmyndighederne i landet eller landets ambassade, inden du rejser, og undersøger de aktuelle regler.

 

Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende, og vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på vores hjemmeside.