Spring til indhold

Saudi Arabien

Vi anbefaler at du kontakter de saudiarabiske myndigheder og spørger, hvad de aktuelle regler er for danskeres ind- og udrejse. Det er dit eget ansvar at overholde reglerne. 

Myndighederne i Saudi Arabien har oplyst, at følgende regler gælder for danskeres indrejse i landet:

  • Visumpligt.
  • Visum gælder i 90 dage med mulighed for forlængelse i landet.
  • Passet skal være gyldigt i 6 måneder ud over opholdets varighed.
  • Forlængede pas anerkendes.
  • Danske nødpas (provisoriske) pas samt EU nødpas anerkendes, men kun ved udrejse. Der kræves stempel i passet af immigrationsmyndighederne før udrejse.

Revideret den 5. juli 2019

 

Oplysningerne her på siden gælder for danske statsborgere, der rejser på et dansk nationalitetspas, og for rejser, hvor turisme er det primære formål.

 

Rejser du med et flygtninge- eller fremmedpas, eller er du statsborger i et andet land end Danmark, skal du spørge myndighederne i landet du vil besøge, hvilke pas- og visumregler, der gælder for dig. Du kan også spørge på landets ambassade i Danmark eller i et nærliggende land.

 

Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne, og afgør om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du kontakter immigrationsmyndighederne i landet eller landets ambassade, inden du rejser, og undersøger de aktuelle regler.

 

Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende, og vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på vores hjemmeside.