Generel anbefaling
Vi fraråder alle rejser til hele Slovakiet for at minimere risikoen for smittespredning med nye COVID-19 varianter. Vi fraråder dermed også erhvervsrejser, men med visse undtagelser.
Information om lokale restriktioner, karantæne- og testkrav kan findes hos den danske ambassade i Wien (som dækker Slovakiet).
Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse på coronasmitte.dk.
Særlige indrejserestriktioner for de enkelte danske regioner
Der er ingen indrejserestriktioner for rejsende fra danske regioner, dog gælder der et krav om en negativ COVID-19-test. Læs om lokale restriktioner hos den danske ambassade i Wien (som dækker Slovakiet).
Rejseklar og Danskerlisten
Du bør downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der sker større ændringer i indrejserestriktionerne, eller hvis rejsevejledningen skifter farve.
Rejseforsikring
Vi opfordrer dig til at tegne en privat rejseforsikring, før du rejser til Slovakiet. Du bør særligt i en tid med COVID-19 sikre dig, at rejseforsikringen dækker dine behov. En rejseforsikring dækker ikke nødvendigvis alle udgifter eller i alle situationer.
Læs mere om rejseforsikringer.
Du kan anvende dit blå EU-sygesikringskort i Slovakiet. Kortet er dog ikke et alternativ til en privat rejseforsikring.
Læs om det blå EU-sygesikringskort hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Kontakt
Der er ikke en dansk ambassade i Slovakiet. Hvis du har akut brug for hjælp, kan du kontakte den danske ambassade i Wien.
Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (+ 3392 1112), hvis du har spørgsmål eller er kommet i en nødsituation i udlandet.
Du kan også downloade vores gratis app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis situationen i Slovakiet udvikler sig.
Mere information
Læs rejsevejledninger fra andre landes udenrigsministerier.
Dato for seneste opdatering
Rejsevejledningen for Slovakiet er senest opdateret den 5. februar 2021 med ændringer i afsnittet Generel anbefaling. Det overordnede sikkerhedsniveau er ikke ændret.