Spring til indhold

OBS (10.11.2020 15:44)

SLOVENIEN: Vi fraråder fortsat alle ikke-nødvendige rejser til Slovenien, fordi Slovenien ikke opfylder kriterierne for lave smittetal i modellen for rejsevejledninger for EU- og Schengenlande. Du skal være opmærksom på, at rejsende fra Region Nordjylland, Region Hovedstaden, Færøerne og Grønland ved indrejse i Slovenien skal kunne fremvise en negativ COVID-19 test, der højst er 48 timer gammel. Kan du ikke fremvise en negativ COVID-19 test, skal du gå i 10 dages karantæne. Der findes dog en række undtagelser for bl.a. erhvervsrejser. Rejsende fra Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland kan rejse ind i Slovenien uden begrænsninger. Den danske ambassade i Budapest (der dækker Slovenien) har de seneste oplysninger om lokale restriktioner i Slovenien: https://ungarn.um.dk/da/rejse-og-ophold/nycoronavirus-covid19-slovenien/. Du bør altid følge de lokale myndigheders anvisninger. Udenrigsministeriets rejsevejledninger er primært rettet mod danske turistrejsende. Erhvervsrejser er ofte nødvendige rejser, og erhvervsrejsende kan i så fald godt rejse til et land, som er orange. Det er op til den enkelte virksomhed og medarbejder at vurdere, om en erhvervsrejse er en nødvendig rejse. Vi opfordrer til, at virksomhederne og deres medarbejdere følger Udenrigsministeriets særlige rejseråd til erhvervsrejser https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejseraad-til-erhvervsrejser/ og holder sig opdaterede om lokale rejserestriktioner på den relevante ambassades hjemmeside.

Midlertidig rejsevejledning - Slovenien

Abonnér
Rejsevejledning gældende fra: 01.10.2020

Vi fraråder alle ikke-nødvendige rejser til:

Hele landet.

Risiciene er så alvorlige, at du bør have særlige grunde til at besøge området/landet. Vigtige forretningsrejser og presserende familiebegivenheder kan få rejsende til at vurdere, at et besøg er nødvendigt.

Fold alle afsnit udFold alle afsnit sammen

Generel anbefaling

Vi fraråder fortsat alle ikke-nødvendige rejser til Slovenien, fordi Slovenien ikke opfylder kriterierne for lave smittetal i modellen for rejsevejledninger for EU- og Schengenlande.

Du kan læse mere hos Statens Serum Institut.

Det er bl.a. turistrejser, der anses for at være ikke-nødvendige rejser. Erhvervsrejser anses derimod ofte for at være nødvendige rejser, hvorfor erhvervsrejsende som udgangspunkt godt kan rejse i den aktuelle situation. Det er derfor op til den enkelte virksomhed at vurdere, hvorvidt en rejse er en nødvendig rejse. Vi opfordrer altid virksomheden til at holde sig opdateret om lokale rejserestriktioner i forbindelse med planlægning af erhvervsrejser. Den danske ambassade i Wien (der dækker Slovenien) har de seneste oplysninger om lokale restriktioner i Slovenien. Hvis du vælger at rejse til Slovenien, bør du altid følge de lokale myndigheders anvisninger.

Du bør løbende holde dig orienteret om udviklingen i Slovenien via den danske ambassade i Wien (der dækker Slovenien), de lokale myndigheder og nyhedsmedierne. Du bør også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten.

Du bør følge vores rejseråd i en tid med COVID-19 for at minimere risikoen for at blive smittet med coronavirus/COVID-19. 

Du kan læse mere om coronavirus/COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Du bør altid følge Sundhedsstyrelsens råd til forebyggelse af smittespredning.

Rejseforsikring

Vi opfordrer dig til at tegne en privat rejseforsikring, før du rejser til Slovenien.

Læs mere om rejseforsikringer.

Du kan anvende dit blå EU-sygesikringskort i Slovenien. Kortet er dog ikke et alternativ til en privat rejseforsikring.

Læs om det blå EU-sygesikringskort hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Kontakt

Der er ikke en dansk ambassade i Slovenien. Hvis du har akut brug for hjælp, kan du kontakte den danske ambassade i Wien.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (+ 3392 1112), hvis du har spørgsmål eller er kommet i en nødsituation i udlandet.

Du kan også downloade vores gratis app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis situationen i Slovenien udvikler sig.

Mere information

Læs rejsevejledninger fra andre landes udenrigsministerier

Dato for seneste opdatering

Rejsevejledningen for Slovenien er senest opdateret den 1. oktober 2020 med en ændring i afsnittet Generel anbefaling som følge af lempede karantæneregler ved indrejse i Slovenien. Sikkerhedsniveauet forbliver orange (vi fraråder alle ikke-nødvendige rejser), fordi Slovenien fortsat ikke opfylder kriterierne for lave smittetal i modellen for rejsevejledninger for EU- og Schengenlande.

Kort over Slovenien

HENT APP’EN REJSEKLAR

DANSKERLISTEN

Tilmeld dig - for din sikkerheds skyld!

Hvor du rejser hen, er din egen beslutning og dit eget ansvar. Udenrigsministeriet kan ikke holdes ansvarlig for oplysningerne i rejsevejledningerne.

Rejsevejledning