Hvordan bliver EU bedre til at omsætte sin økonomiske vægt til global indflydelse?
Tid: Fredag den 4. februar 2022 kl. 10.30-12.15
Sted: Eigtveds Pakhus, sal III
Som led i den danske EU-debat under Konferencen om Europas fremtid byder udenrigsministeren velkommen til andet arrangement i rækken af Eigtvedsdialoger. Debatten vil denne gang stille skarpt på, hvordan EU kan blive bedre til at omsætte sin økonomiske vægt og sine styrkepositioner til global indflydelse.
Program
10.30: Udenrigsminister Jeppe Kofod byder velkommen
10.35: Moderator Rikke Albrechtsen indleder
10.40: Margrethe Vestager, ledende næstformand i Europa-Kommissionen
10.55: Eva-Maria Liimets, Estlands udenrigsminister
11.10: Mark Leonard, direktør ved European Council on Foreign Relations
11.25: Q/A - debat med talerne
12.10: Afrunding ved udenrigsminister Jeppe Kofod
Bemærk: Arrangementet afholdes på engelsk.
Tilmelding
Du kan vælge enten at deltage ved fysisk fremmøde i Eigtveds Pakhus (begrænset antal pladser) eller at deltage i mødet online (webinar), hvor der også vil være mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne. Begge typer deltagelse kræver tilmelding via nedenstående link:
Tilmelding fysisk eller online deltagelse
Praktisk vedr. covid-19
Arrangementet gennemføres i overensstemmelse med alle på tidspunktet for afholdelsen af Eigtvedsdialogen gældende restriktioner og retningslinjer for covid-19, herunder coronapas og mundbind/visir. Håndsprit vil være tilgængeligt ved arrangementet.
Baggrund
EU er den centrale platform for dansk interessevaretagelse på den globale scene. EU’s globale vægt udfordres dog af, at EU-landene relativt set fylder mindre og mindre i takt med høj økonomisk og befolkningsmæssig vækst i andre dele af verden. Samtidig er det regelbaserede internationale samarbejde generelt under pres, ligesom EU på en række områder står over for vanskeligheder med protektionisme, unfair handelspraksis og afhængighed af visse kritiske produkter og teknologier fra tredjelande med andre værdisæt. Det udfordrer EU og dermed også Danmarks muligheder for at fremme vores interesser og værdier globalt.
Der er derfor behov for at overveje, hvordan EU varetager sine udenrigspolitiske interesser og vedbliver med at spille en central rolle i international sammenhæng. Her ligger det lige for bl.a. at se på, hvordan EU kan blive bedre til at mobilisere og sammentænke interne og eksterne politikinstrumenter i sin globale interessevaretagelse. EU’s sektorpolitikker kan i det henseende være et effektivt instrument, da de i stigende grad indgår med større vægt i udformningen af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik.
EU er et stort og attraktivt marked, en betydelig investor og samlet set verdens største donor. Hertil kommer, at EU på mange områder sætter de reguleringsmæssige standarder. EU formår dog ofte ikke til fulde at omsætte sine styrkepositioner til global indflydelse, når der sammenlignes med andre aktører. Det gælder for eksempel ift. Kina men også Afrika og Vestbalkan, hvor EU er den største donor af såvel økonomiske midler som vacciner. En ændret tilgang, hvor sektorpolitikker – inden for eksempelvis industri- og erhvervspolitik, miljø og klima, handelspolitik, digitalisering og tech – også ses som udenrigspolitiske værktøjer, kan give nye muligheder for at præge den internationale udvikling. Denne tilgang kan ligeledes bidrage til, at EU i højere grad kan agere på den geopolitiske scene.
Der er gode eksempler at tage ved lære af og udbygge. Klimadagsordenen viser bl.a., hvordan EU via ambitiøse målsætninger kan lægge pres på resten af verden for at følge efter. EU’s indre marked er en attraktiv magnet for vores handelspartnere, og forhandlinger om adgangen hertil giver mulighed for at stille krav ikke alene om kommercielle indrømmelser, men også fx om standarder for miljø og arbejdstagerrettigheder. EU har endvidere høje standarder for reguleringen af den digitale økonomi, og når vi samarbejder med eksempelvis USA, kan vi sammen sikre, at de fremtidige globale standarder bygger på demokratiske værdier. EU-landene er også teknologisk førende på en række områder. Et godt eksempel er Danmarks førerposition inden for grøn teknologi, der trods vores lille størrelse gør os interessante for et land som Indien.
EU bliver dog samtidig nødt til at adressere sine sårbarheder inden for visse, kritiske områder. Et centralt spørgsmål er, om EU er blevet for afhængig af tredjelande, når det gælder strategisk vigtige produkter såsom vacciner, råstoffer og mikrochips afgørende for eksempelvis europæisk bilproduktion. Men det er en svær balance, for vækst, beskæftigelse og velstand i Danmark afhænger i høj grad af fair konkurrence på det indre marked og åben international handel. Og EU-landene vil gerne tiltrække investeringer fra tredjelande, hvilket rejser spørgsmål om, hvordan man bedst indretter et hensigtsmæssigt system for investeringsscreening.
Samlet set kan man spørge, om EU i tilstrækkelig grad formår at omsætte sin økonomiske vægt og sine styrkepositioner inden for en række politikområder til global indflydelse? Hvordan kan Danmark arbejde for, at EU øger sin internationale gennemslagskraft? Hvad bør være særlige danske mærkesager? Hvor skal balancen ligge mellem på den ene side at beskytte EU mod sårbarheder ift. kritiske produkter og på den anden side sikre hensynet om at fastholde international handel og et åbent og fair indre marked? Og hvordan kan medlemslandenes forskellige udgangspunkter og ambitioner forenes bag et styrket EU i verden? Det er nogle af de spørgsmål, som vil være omdrejningspunktet, når anden Eigtvedsdialog løber af stablen den 4. februar 2022.