Spring til indhold

Aftalen mellem EU og Storbritannien om det fremtidige forhold

EU's og Storbritanniens forhandlere blev den 24. december 2020 enige om en samlet aftale om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien.

Den samlede aftale består af forskellige dele. Først og fremmest indeholder den en bred aftale om økonomisk samarbejde. Det gælder blandt andet handel med varer og tjenesteydelser, fair konkurrencevilkår og bæredygtighed, investeringsbeskyttelse, digital handel, kapitalbevægelser, intellektuelle ejendomsrettigheder, offentlige indkøb, mobilitet af personer, transport, energisamarbejde samt en fiskeriaftale.

Herudover indeholder aftalen også et afsnit om ambitiøst samarbejde om intern sikkerhed. Den sikrer blandt andet, at Storbritannien fortsat vil være tilknyttet Europol og Eurojust. Den lægger også op til samarbejde ift. blandt andet hvidvask, udleveringer og retshjæp.

Aftalen indeholder også et afsnit om britisk adgang til EU-programmer som bl.a. forskningsprogrammet Horizon Europe.

Endelig indeholder aftalen en struktur for implementering og håndhævelse af aftalen.

Ved siden af aftalen har parterne indgået en separat aftale om nukleart samarbejde under EURATOM.

Nedenfor kan du læse kort information om de forskellige dele af aftalen. Du kan læse mere uddybende om aftalen hos Europa-Kommissionen, hvor du også kan finde selve aftaleteksten.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Varehandel

Aftalens afsnit om varehandel indeholder fuld told- og kvotefrihed inden for alle sektorer. Det har EU ikke i frihandelsaftaler med andre tredjelande.
Herudover indeholder aftalen en række regler, der skal skabe en så gnidningsfri varehandel som mulig. Det vil sige regler om tekniske handelsbarrierer, dyre- og plantesundhed (såkaldte SPS standarder), reguleringsmæssigt samarbejde og et tæt toldsamarbejde. I aftalen lægges der desuden op til gensidig anerkendelse af certificering ift. kemikalier, økologi, vin, køretøjer og medicin.

Det tætte samarbejde på vareområdet ændrer dog ikke på, at vilkårene for samhandlen mellem EU og Storbritannien som tredjeland vil blive væsentligt forringet som konsekvens af Brexit. Det gælder, selvom aftalen er den mest åbne og ambitiøse handelsaftale, som EU har indgået med et tredjeland. Handlen med Storbritannien vil betyde flere omkostninger og mindre smidighed, fordi Storbritannien ikke længere er en del af det Indre Marked.

Ift. oprindelsesregler indeholder aftalen såkaldt fuld kumulation mellem EU og Storbritannien, der indebærer, at alle materialer, der stammer fra EU og Storbritannien samt visse bearbejdninger, der foregår i EU eller Storbritannien ”tælles med”, når en vares oprindelse fastlægges. Til sammenligning vil fx japanske materialer ikke automatisk ”tælle med”, medmindre disse bearbejdes i EU eller Storbritannien og opfylder aftalens produktspecifikke oprindelsesregler.

Du kan læse mere om betydningen for din virksomhed og hvordan du skal forberede dig, hos Virksomhedsguiden.

 

Tjenesteydelser

Aftalens kapitel om tjenesteydelser ligner overordnet set de frihandelsaftaler, som EU har færdigforhandlet med f.eks. Japan og Canada. Aftalen er således på niveau med EU's mest ambitiøse frihandelsaftaler, men går på nogle områder også videre endnu, bl.a. ift. offentlige udbud, juridiske tjenester og en ny tekst på datastrømme.

På trods af aftalen, vil handlen med tjenesteydelser med UK ligge betydeligt under niveauet i EU's indre marked. På det Indre Marked faciliteres handlen med tjenesteydelser bl.a. ved fri bevægelighed og automatisk anerkendelse af kvalifikationer. Det gælder ikke for handlen med Storbritannien, og det vil derfor blive dyrere og mere besværlig, primært pga. nye administrative procedurer, samt at virksomheder skal tilpasse sig forskellige regelsæt i henholdsvis EU og Storbritannien.

Virksomhedsguiden kan du se mere om, hvad aftalen betyder for din virksomhed, hvis du handler med tjenesteydelser i eller fra Storbritannien.

 

Fair konkurrence

Et centralt spørgsmål i forhandlingerne har været, hvordan man sikrer fair konkurrence mellem europæiske og britiske virksomheder. Man er på det område blevet enige om forpligtelser om fair konkurrence inden for bl.a. statsstøtte, konkurrenceområdet, arbejdstagerrettigheder og social beskyttelse, miljø og sundhed, klima og skat.

Ift. statsstøtte er man blevet enige om en fælles ramme, der skal sikre sammenlignelige (men ikke nødvendigvis ens) fremtidige statsstøtteregimer. Reglerne ligger meget tæt op ad EU's overordnede regler og principper for statsstøtte og baserer sig dermed på EU's tilgang om, at subsidier ikke er tilladt, medmindre der er gjort specifikke undtagelser.

konkurrenceområdet indeholder aftalen bestemmelser om, at både EU og Storbritannien skal opretholde konkurrenceregler, der indeholder forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler, forbud mod misbrug af dominerende markedsposition, kontrol med fusioner mv., og at disse regler skal anvendes gennemsigtigt og ikke-diskriminerende.

Ift. arbejdstagerrettigheder, miljø, klima (inkl. energimål) og skat indeholder aftalen såkaldte ’non-regression klausuler’. Det betyder, at parterne forpligter sig til rammer, der modvirker en sænkning af de nuværende standarder. Det etablerer i praksis de eksisterende EU-standarder som et bundniveau, der ikke kan afviges væsentligt fra.

miljøområdet vedrører standarderne en lang række områder, herunder f.eks. industrielle udledninger, luftkvalitet, natur og biodiversitet, sundhedsmæssige krav til kemisk produktion samt til landbrugs- og fødevaresektoren. Herudover fastslår aftalen det kendte ’forureneren betaler’-princip.

Ift. klima har man genbekræftet parternes forpligtelse til effektiv implementering af internationale aftaler. Det gælder også Paris-aftalen. Storbritannien vil udvikle sit eget system for carbon-pricing, der grundlæggende svarer til EU's tilsvarende system. Klimaforpligtelserne i aftalen er desuden gjort til såkaldte essentielle klausuler på linje med spørgsmål om retsstatsprincipper, menneskerettigheder og forpligtelser vedr. masseødelæggelsesvåben. Hvis den ene part bryder de essentielle aftaleklausuler vil den anden part få mulighed for særligt stærke sanktionsmekanismer, herunder suspendering af hele eller dele af aftalen.

Ift. skat sigter non-regression klausulerne bl.a. på EU's nuværende standarder for såkaldt ’good governance’. Herudover indeholder aftalen administrativt samarbejde om moms, afgifter og told, samt om gensidig bistand i relation til inddrivelse af skatter og afgifter.

transportområdet indeholder aftalen både på vejtransportområdet og luftfartsområdet bestemmelser om, at EU og Storbritannien skal sikre ikke-diskriminerende og lige muligheder for at agere på markederne. På vejtransportområdet er der fx krav om at overholde forpligtelser ift. køre/hviletid, arbejdstid, brug af takografer og krav om kvalifikationsbeviser for godschauffører.

Fiskeri

Aftalen sikrer en fordeling af fiskerimuligheder for de fælles bestande mellem EU og Storbritannien og gensidig adgang til hinandens farvande i en tilpasningsperiode frem til den 30. juni 2026.

I tilpasningsperioden reduceres EU's fiskerimuligheder for visse af de fælles arter, svarende til 25% af værdien af EU’s fangster i britisk farvand. For hovedparten af bestandene sker denne reduktion gradvist, startende med en reduktion på ca. 15% i 2021. Reduktionen i EU's fiskerimuligheder er for visse af de fælles bestande, men ikke alle, og niveauet af reduktionen for den enkelte bestand varierer.

Kommissionen har bestræbt sig på, at man internt mellem EU landene ikke har forrykket afgørende på balancerne i adgangs- og kvoteforhold, og dermed sikret en nogenlunde lige byrdefordeling mellem medlemslandene.

Aftalen skal revideres i 2030.

 

Energi

På energiområdet sikres en hensigtsmæssig udvikling af det integrerede energisystem på den irske ø, samt fortsat gensidig adgang til parternes respektive energimarkeder via eksisterende og fremtidige interkonnektorer, der forbinder Storbritannien og nærliggende EU-lande, herunder også Danmark.

Også på energiområdet er der sikret fair konkurrencevilkår, særligt ift. statsstøtte og carbon pricing.

Aftalen har også sikret, at Storbritannien fortsat kan have tilknytning til Nordsøsamarbejdet, der er et frivilligt samarbejde mellem 10 lande omkring Nordsøen, primært med fokus på havvind.

Transport

Aftalen regulerer både vejtransport, luftfart, jernbane og maritim transport. 

Inden for luftfart er EU og Storbritannien blevet enige om en aftale, der tillader markedsadgang op til den 4. frihedsgrad inden for luftfart. Det vil sige en markedsadgang, der tillader flyvninger mellem EU og Storbritannien, men for eksempel ikke, at britiske selskaber foretager interne flyvninger i EU. For at sikre en vis fleksibilitet tillades i aftalen visse former for såkaldt code sharing, samt visse former for leasing af fly.

I forhold til vejtransport er man blevet enige om en fuld liberaliseret adgang til at udføre klassisk international transport mellem Storbritannien og et EU-land, en begrænset adgang til at udføre tredjelandstransport mellem Storbritannien og et EU-land, en begrænset adgang til at udføre tredjelandstransport mellem to EU-lande med mulighed for to ture efter endt international transport, samt en begrænset adgang til godscabotage internt i et EU-land med mulighed for én cabotagetur i løbet af 7 dage efter endt international transport.

Aftalen vedrører også adgang til at udføre passagertransport ved lejlighedsvis kørsel, almindelig og speciel rutekørsel. Det er bl.a. muligt for operatører i henholdsvis Storbritannien og EU at udføre rutekørsel og speciel rutekørsel mellem Storbritannien og EU og vice versa, ligesom der er opstillet udvidede muligheder for transport mellem Irland og Storbritannien. Reglerne vedrørende lejlighedsvis kørsel suppleres af reglerne fastsat i medfør af Interbus-aftalen, der omfatter lejlighedsvis international personbefordring.

Aftalen viderefører på jernbaneområdet i høj grad den nuværende åbne adgang til parternes respektive markeder. Euro-tunnelen håndteres i en bilateral aftale mellem Frankrig og Storbritannien.
I aftalen sikres gensidig markedsadgang for søfart, baseret på et ligebehandlingsprincip. Statsstøttereglerne i aftalen vil desuden også gælde på søfartsområdet.

 

Mobilitet af personer og sociale ydelser

Aftalen betyder grundlæggende, at EU-borgere fremover behandles som andre tredjelandsborgere i Storbritannien med hensyn til adgang til arbejdsmarkedet og omvendt ift. briter i EU.

EU-borgere vil derfor i fremtiden grundlæggende skulle vurderes ift. den britiske regerings nye immigrationssystem.

Aftalen sikrer desuden koordination af sociale ydelser for personer, der ankommer til Storbritannien efter 1. januar 2021 og omvendt for briter i EU, i første omgang i en tidsbegrænset periode i 15 år.

Aftalen giver desuden adgang til nødvendig medicinsk behandling under midlertidigt ophold i henholdsvis Storbritannien og EU, og borgere vil fortsat have adgang til planlagt behandling i henholdsvis Storbritannien og EU, hvis behandlingen er forhåndsgodkendt af det land, hvor borgeren er offentligt sikret.

Britisk deltagelse i EU programmer

Aftalen indeholder en rammeaftale for britisk deltagelse i EU-programmer. Der er i første omgang enighed om principperne for deltagelse i rammeprogrammet Horizon Europe, dele af rumprogrammet (bl.a. Copernicus), Euratom og ITER.

Overordnet vil Storbritannien deltage i programmerne på tredjelandsvilkår, hvilket blandt andet betyder, at de mister deres stemmeret i programmerne.
Mobilitetsprogrammet Erasmus+ er ikke en del af aftalen. 

Intern sikkerhed

Aftalen sikrer overordnet tæt samarbejde om intern sikkerhed, det vil sige politi- og retssamarbejde.

Konkret betyder det bl.a., at Storbritanniens tilknytning til Europol og Eurojust er baseret på de gældende regler for tredjelande.

Aftalen sikrer også mulighed for udveksling af oplysninger gennem PNR systemet (passageroplysninger) og ECRIS (oplysninger om straffedomme).

Der er ligeledes indgået aftale om udveksling af såkaldte Prüm data, som er oplysninger om fingeraftryk, DNA og køretøjer. Aftalen indeholder også bestemmelser om udlevering, databeskyttelse, hvidvask og terrorfinansiering.

Aftalen giver ikke Storbritannien adgang til Schengen Informationssystemet.

Implementering og håndhævelse

Aftalen indeholder en horisontal model for implementering og håndhævelse, der omfatter hele aftalen (enkelte dele er ikke omfattet).

Den horisontale model giver mulighed for suspendering af dele af aftalen på tværs af områder, hvis parterne bryder med aftalen.

Den løbende overvågning og implementering af aftalen skal håndteres i dialog inden for rammerne af et Partnerskabsråd og en række fagspecifikke underudvalg.

Denne model suppleres af særligt effektive mekanismer inden for enkelte områder med behov for hurtige reaktionsmuligheder, som bl.a. fair konkurrence og fiskeri. 

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Kontakt:

Brexitinfo@um.dk


Du kan finde flere nyttige kontaktinformationer hos de relevante myndigheder her