Spring til indhold

Hvad forhandles der om?

Den britiske regering og de 27 resterende EU-medlemslande har forhandlet en udtrædelsesaftale med det formål at fastlægge vilkårene for ”skilsmissen” mellem EU og Storbritannien. Danmark har sammen med de andre EU-medlemslande givet Kommissionen mandat til at forhandle med Storbritannien på vegne af EU. Kommissionens chefforhandler er Michel Barnier.

Derudover er der blevet forhandlet en politisk erklæring om fremtidens forhold mellem EU og Storbritannien. Erklæringen indeholder overordnede vendinger om, hvad der skal indgå i det fremtidige forhold. Det vil sige, at erklæringen skaber en ramme for forhandlingerne om fremtidens forhold mellem EU og Storbritannien, der som udgangspunkt skal afsluttes inden udløbet af overgangsperioden ved udgangen af 2020.

Efter den britiske udtræden den 31. januar 2020 er næste fase af Brexit gået i gang med disse forhandlinger om det fremtidige forhold. Forhandlingerne omhandler bl.a. en frihandelsaftale med tilhørende bestemmelser om fair konkurrencevilkår samt samarbejde om en lang række sektorområder. Hertil kommer en fiskeriaftale samt udenrigs- og sikkerhedspolitik partnerskab.

Du kan læse mere om forhandlingerne om Storbritanniens udtræden på EU-oplysningens og EU-Kommissionens hjemmesider.

EU-Kommissionen
EU-oplysningen

KONTAKT

Udenrigsministeriet
brexitinfo@um.dk

 

NYTTIGE HJEMMESIDER

EU-oplysningen
Kommissionen