Spring til indhold

Udtrædelsesaftalen

Den britiske regering og EU27 blev i november 2018 enige om udtrædelsesaftalen. I oktober 2019 enedes den britiske regering og de 27 resterende EU-lande om revisioner til dele af aftalen. Denne reviderede udtrædelsesaftale blev i januar 2020 godkendt af det britiske parlament og af Europa-Parlamentet. Du kan finde Udtrædelsesaftalen på EU-Kommissionens hjemmeside.

Udtrædelsesaftalen sikrede en ordnet britisk udtræden af EU. Den skabte klarhed om bodelingen og afviklingen af over 40 års medlemskab. Det drejer sig bl.a. om det finansielle mellemværende mellem EU og Storbritannien, dvs. en opgørelse af, hvad Storbritannien mangler at betale til EU. Det drejer sig også om borgerrettigheder for britiske borgere i EU-medlemslandene og for EU-borgere i Storbritannien. Og det drejer sig om håndteringen af grænsen mellem Irland og Nordirland – den såkaldte Nordirlands-protokol. Man har også forhandlet, om en lang række andre emner. For eksempel håndhævelse af Udtrædelsesaftalen og hvilken rolle EU-domstolen skal spille i at sikre, at begge parter efterlever aftalen.

Udtrædelsesaftalen:

-  Sikrer en velordnet britisk udtræden af EU og skaber klarhed om bodelingen mellem EU og Storbritannien

-  Er en juridisk bindende aftale og regulerer bl.a. rettigheder for britiske borgere allerede bosat i EU-landene og for unionsborgere bosat i Storbritannien før 1. januar 2021; det finansielle mellemværende mellem EU og Storbritannien; øvrige skilsmisseemner, herunder databeskyttelse, intellektuelle ejendomsrettigheder, status for varer der var på markedet på udtrædelsestidspunktet, igangværende politi- og retligt samarbejde; samt håndtering af grænsen mellem Irland og Nordirland

-  Fastsatte en overgangsperiode frem til udgangen af 2020, hvor Storbritannien fortsat var omfattet af EU’s gældende regelsæt.


Overgangsperioden:

-  Løb til udgangen af 2020

-  Indebar, at Storbritannien i hele perioden forblev under EU’s samlede regelsæt, herunder fortsatte i EU’s toldunion, det indre marked og den fælles fiskeripolitik og var underlagt håndhævelsesmekanismer i henhold til EU-retten

-  Indebar samtidig, at Storbritannien ikke længere var repræsenteret eller havde stemmeret i institutionerne, idet landet efter 31. januar 2020 ikke var medlem af EU uanset overgangsperioden

-  Betød, at vilkår og rettigheder for både EU- og britiske borgere og virksomheder var uændrede frem til udgangen af 2020

-  Gav tid til at forhandle en aftale om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien.

Hvad indeholder Udtrædelsesaftalen?

Første del (Fælles bestemmelser) indeholder de fælles bestemmelser for Udtrædelsesaftalen, herunder definitioner, det territoriale anvendelsesområde for Udtrædelsesaftalen samt metoder og principper for aftalens virkning, gennemførelse og anvendelse.

Anden del (Borgerrettigheder) indeholder de bestemmelser, der tager sigte på at sikre, at EU-borgere og borgere fra Storbritannien og deres familier, som er berørt af den britiske udtræden, bevarer den status og de rettigheder, der følger af EU-retten.

Tredje del (Udtrædelsesbestemmelser) indeholder bestemmelser om andre spørgsmål i forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU. Det drejer sig blandt mange emner om varer, der allerede er på markedet, igangværende moms- og punktafgiftssager, igangværende politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, igangværende retligt samarbejde på det civil- og handelsretlige område samt data og oplysninger, der behandles eller indhentes inden overgangsperiodens udløb eller på grundlag af aftalen. Der er tale om væsentlige bestemmelser, der sikrer afklaring om en lang række tekniske og vigtige sager til gavn for borgere og virksomheder.

Fjerde del (Overgangsordningen) fastsætter en overgangsperiode, i hvilken hele EU’s gældende regelsæt med få undtagelser vil finde anvendelse i Storbritannien. Det gælder også for internationale aftaler, hvor Storbritannien fortsat vil være bundet af de forpligtelser, der følger af disse aftaler. I overgangsperioden vil Storbritannien dog hverken være repræsenteret i EU’s institutioner eller deltage i EU’s beslutningsproces, da de vil være trådt ud af EU.

Femte del (Finansielle bestemmelser) indeholder nærmere bestemmelser om den finansielle opgørelse, herunder nærmere bestemmelser om elementerne samt beregningen af værdien af den finansielle opgørelse og betalingsvilkårene.

Sjette del (Institutionelle og afsluttende bestemmelser) omfatter bestemmelser for en ensartet fortolkning og anvendelse af aftalen, nedsættelse af et blandet udvalg samt fastsættelse af en tvistbilæggelsesprocedure. Denne del indeholder også en forpligtelse for parterne til at bestræbe sig på inden overgangsperiodens udløb at nå til enighed om det fremtidige forhold.

Protokollen om Irland/Nordirland indeholder bestemmelser for at undgå en hård grænse mellem Nordirland og Irland uden at underminere det indre marked.

Protokollen er en permanent løsning for den nordirske grænse, som det dog er muligt at opsige for de nordirske politiske institutioner, hvilket tidligst kan ske fire år efter ophør af udtrædelsesaftalens overgangsperiode. Protokollen indebærer, at Nordirland fortsat i vidt omfang vil være tilknyttet EU’s toldunion, og at import til Nordirland (også fra resten af Storbritannien) som udgangspunkt vil være dækket af EU’s toldsatser og -regler. Samtidig vil Nordirland dog formelt forblive i Storbritanniens toldområde og således indgå i landets fremtidige handelsaftaler med tredjelande. Modellen indebærer, at man undgår kontrol på selve grænsen mellem Irland og Nordirland, og at kontrol i stedet vil ske mellem Nordirland og resten af Storbritannien. Dermed sikres samtidig beskyttelse af det EU’s indre marked.

Udtrædelsesaftalen omfatter også en protokol om baseområderne i Cypern.

Endelig omfatter Udtrædelsesaftalen en protokol om Gibraltar, der behandler de særlige spørgsmål, som Storbritanniens udtræden af EU giver anledning til hvad angår Gibraltar.