Spring til indhold

EU's udvidelse

Generel dansk holdning til udvidelsen

Danmark har i mange år været en stærk fortaler for EU’s udvidelse, og det er under danske EU-formandskaber, at nogle af de mest banebrydende beslutninger er blevet truffet, herunder om Københavnskriterierne i 1993 og om den store østudvidelse i 2002.

Danmark støtter principielt op om EU’s udvidelsesproces, som man anser som et væsentligt instrument til fremme af politisk og økonomisk udvikling og derigennem sikkerhed og stabilitet på det europæiske kontinent. 

Fra dansk side anlægger man en strengt meritbaseret tilgang til udvidelsen, hvor fremgang i udvidelsesprocessen afhænger af kandidatlandenes egne indsatser og reformfremskridt. For Danmark er det væsentligt, at kandidatlandene lever op til EU’s grundlæggende værdier, herunder særligt ift. demokrati, retsstatsprincipper og frihedsrettigheder. Derudover er det et krav, at kandidatlandene gradvist tilnærmer sig EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Danmark mener, at udfaldet af optagelsesforhandlinger ikke på forhånd er givet, og at der også må tages hensyn til EU’s evne til at optage nye medlemmer (absorptionskapacitet). På et tidspunkt, hvor EU-samarbejdet er skrøbeligt, vil en forceret udvidelsesproces kunne bidrage til yderligere ustabilitet.

 
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Tyrkiet

Tyrkiet

Tilnærmelsen mellem EU og Tyrkiet har været en langvarig proces som strækker sig langt tilbage. I 1963 indgik det daværende EF og Tyrkiet en associeringsaftale, som skulle bane vejen for en toldunion og senere EU-medlemskab. Tyrkiet ansøgte om fuldt medlemskab af EU i 1987, og i 1995 blev der indgået en toldunionsaftale mellem EU og Tyrkiet. Ved EU-topmødet i 1999 i Helsingfors fik Tyrkiet status som EU-kandidatland, og optagelsesforhandlingerne blev indledt den 3. oktober 2005. 

Udviklingen i Tyrkiet på retsstatsområdet og med hensyn til grundlæggende rettigheder har dog givet anledning til alvorlig europæisk bekymring. Derfor besluttede Rådet for Generelle Anliggender i juni 2018, at udvidelsesforhandlingerne med Tyrkiet var sat i bero. Regeringen har tilkendegivet, at det ikke giver mening at gennemføre EU-udvidelsesforhandlinger med det Tyrkiet, vi kender i dag. I dag står udvidelsesforhandlingerne i praksis stille. 

Det vestlige Balkan

Det vestlige Balkan

Danmark støtter op om det europæiske perspektiv til landene på det vestlige Balkan, som blev bekræftet med Thessaloniki-erklæringen i 2003 og siden er blevet genbekræftet ved flere lejligheder. 

Det europæiske perspektiv – det vil sige løftet om medlemskab af EU, når betingelserne herfor er opfyldt – er af afgørende betydning for udviklingen i landene på det vestlige Balkan (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien). EU-medlemskabet, og de reformer der er knyttet til processen hen imod dette, udgør den ramme, som kan sikre en fredelig og konstruktiv sameksistens blandt de forskellige etniske grupper på Balkan, hvor landegrænser ikke følger etnicitet.

Det europæiske perspektiv giver dog ikke automatisk ret til EU-medlemskab. Landene skal først og fremmest leve op til de Københavnskriterier, der siden 1993 har været en forudsætning for at kunne vurderes egnet til potentiel optagelse. Dernæst skal de ikke bare vedtage omfattende reformer, men også implementere dem og tilpasse deres lovgivning til EU’s samlede regelsæt, det såkaldte acquis. Det er langstrakte processer, der kræver politisk svære beslutninger og ofte et opgør med en etableret politisk kultur og økonomisk praksis.

Alle landene har, med undtagelse af Kosovo, som fem EU-lande ikke anerkender, søgt om optagelse i EU. Kosovo har dog en såkaldt Stabiliserings- og Associeringsaftale (SAA) med EU. Som det ses af nedenstående tabel, er landenes EU-tilnærmelse foregået i ujævnt tempo.

Land  Medlemsskabs-
ansøgning
 Kandidatland


Indledt 
opt. 
 forhandlinger

 
Nordmakedonien  2004  2005  Nej*
Montenegro  2008  2010  2012
Serbien  2009  2012  2014
Albanien  2009  2014  Nej*
Bosnien-Hercegovina  2016  Nej  
Kosovo  Nej    
* Albanien og Nordmakedonien fik i marts 2020 grønt lys til, at der kunne indledes optagelsesforhandlinger, når en række betingelser var opfyldt. De første regeringskonferencer, der markerer begyndelsen på optagelsesforhandlingerne, vil blive afholdt, når betingelserne er opfyldt, og når der er opnået enighed i EU om forhandlingsrammerne med de to lande. 

 

Danmark lægger stor vægt på den reviderede udvidelsesmetodologi for det vestlige Balkan, som Kommissionen præsenterede i februar 2020. Den reviderede metodologi giver bl.a. mulighed for, at man kan bremse eller tilbagerulle udvidelsesprocessen for et kandidatland, hvis udviklingen går i den forkerte retning. I dansk optik er det ikke mindst ift. brud på EU’s grundlæggende værdier, at man forestiller sig mulighederne for tilbagerulning eller opbremsning iværksat.


Betingelser for medlemskab af EU

Betingelser for medlemskab af EU

Traktaten om Den Europæiske Union fastlår, at et land kan ansøge om medlemskab, hvis det respekterer demokratiske værdier og forpligter sig til at fremme dem. 

Som betingelse for at kunne ansøge stiller EU krav til kommende medlemslande om, at de lever op til normer for demokrati, retssikkerhed og menneskerettigheder, samt at de har en fungerende markedsøkonomi. Disse krav er formuleret i de såkaldte Københavnskriterier, der blev fastlagt på EU-topmødet i København i juni 1993. Kriterierne omfatter:

  • institutionel stabilitet, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretal (det politiske kriterium)
  • en fungerende markedsøkonomi samt evne til at kunne klare konkurrencepresset og markedskræfterne inden for EU (det økonomisk kriterium)
  • at landet er i stand til at påtage sig de forpligtelser, herunder evnen til effektivt at gennemføre reglerne, standarderne og de politikker, der udgør den gældende EU-ret (»acquis«), og acceptere målene om en politisk, økonomisk og monetær union (kriteriet om overtagelse af EU’s samlede regelværk).

På topmødet i København i 1993 fastlog Det Europæiske Råd ligeledes, at EU skal være i stand til at optage nye medlemslande, uden at sætte tempoet i den europæiske integration over styr. Det betegnes som EU's "absorptionskapacitet" eller "optagelsesevne".

Foruden Københavnskriterierne skal landene på Vestbalkan møde de betingelser, som EU stiller i forbindelse med Stabiliserings- og Associeringsprocessen, som danner rammen om EU’s generelle politik over for det vestlige Balkan.

Du kan læse mere om processen hen mod EU-optagelse, herunder forhandlingsforløb og Stabiliserings- og Associeringsprocessen hos Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Europæisk naboskabspolitik og udvidelse her.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Kontakt

Europæisk Naboskab (EUN)
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K


E-mail: eun@um.dk