Gå til indhold

Menneskerettigheder

Menneskerettighederne er baseret på tanken om, at visse rettigheder er universelle, dvs. at de gælder alle individer uanset køn, seksuel orientering, nationalitet, race, kulturel, etnisk eller religiøs baggrund. Af blandt andet Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fremgår det, at eksempelvis retten til liv, frihed og sikkerhed er noget, vi alle har krav på.
Der er sket en markant udvikling på menneskerettighedsområdet siden 1700-tallet, hvor bl.a. den Amerikanske Uafhængighedserklæring (1776) og den Franske Erklæring om Menneske- og Borgerrettighederne (1789) blev udformet. Internationalt anses FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948) for at være et af kernedokumenterne i den internationale menneskeret, selvom erklæringen ikke formelt er juridisk bindende. Først i 1966 vedtog FN to juridisk bindende menneskerettighedskonventioner til beskyttelse af hhv.;
  1. Borgerlige og politiske rettigheder som har til formål at beskytte det enkelte menneskes frihed og værdighed. Dækker bl.a. over retten til liv, frihed, retfærdig rettergang, religionsfrihed samt respekten for privatlivet og familielivet.

  2. Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder indeholder krav til staten om at værne om og træffe positive foranstaltninger til sikring af borgernes fundamentale livsvilkår. Konventionen omtaler bl.a. retten til arbejde, uddannelse, deltagelse i kulturlivet, samt retten til en passende levestandard, herunder bl.a. i forhold til mad, tøj, boligforhold og sundhed.

Sidenhen har FN vedtaget en række konventioner og tillægsprotokoller med fokus på grupper med behov for særlig beskyttelse. På verdensplan er der ligeledes vedtaget adskillige regionale menneskerettighedskonventioner og erklæringer til beskyttelse af menneskerettighederne.

kontakt

Juridisk Tjeneste

Kontoret for folkeret og menneskerettigheder (JTFM)
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K

E-mail: [email protected]