Spring til indhold

Global varehandel faldt 0,8 pct. i september 2021. Årsvækstraten steg til 8,7 pct.

26.11.2021  11:43
I september faldt den globale varehandel i faste priser med 0,8 pct. i forhold til august, viser den seneste sæsonkorrigerede opgørelse fra CPB World Trade Monitor.

Verdenshandelen med varer var dermed 4,6 pct. højere end i september 2020. I tredje kvartal 2021 var varehandelen 1,8 pct. højere end samme kvartal i 2020, og 1,1 pct. lavere end andet kvartal 2021. Årsvæksten steg 8,7 pct.

Tilbagegangen i september i forhold august kan især henføres til en markant lavere import fra Kina, hvor importen fra andre regioner generelt steg. Ses på tredje kvartal i forhold til andet kvartal i år, har der været en tilbagegang i verdenshandelen med varer på 1,1 pct. Dette skyldes især handlen ind og ud af Kina og Japan, mens udenrigshandelen for Euroområdet og for USA kun er faldet i begrænset omfang, og Storbritannien har haft en vækst i vareimporten, men et fald i vareeksporten. For de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, har væksten i vareeksporten været højst for Kina, øvrig Asien og Japan, mens importvæksten har været højest for Latinamerika, øvrig Asien og USA.

[1] CPB World Trade Monitor: Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis. CPB er en uafhængig enhed under det nederlandske økonomiministerium, som har til formål at levere videnskabelige og aktuelle økonomiske data og analyser. https://www.cpb.nl/en