Danmark-Niger Landepolitikpapir 2016-2020

Foto: Jonathan Bjerg Møller/CARE
Introduktion
Den overordnede vision for Danmarks engagement i Niger er at støtte den nigerske regering og befolkning i at bevare fred og
stabilitet, forstærke de demokratiske værdier og gøre det muligt
for befolkningen at engagere sig i langsigtede indsatser for at
forbedre levevilkårene. Niger står over for enorme udfordringer,
og landepolitikken bygger på Danmarks løfte om at støtte Niger
i den fortsatte indsats for fred og stabilitet, samt bidrage
konstruktivt til udvikling i en skrøbelig region.
Niger befinder sig i en vanskelig situation med et barskt klima,
dyb fattigdom og tilhørende sociale spændinger, der forværres
af høj befolkningstilvækst, et stort og tyndt befolket landområde,
en skrøbelig økonomi og et ungt demokrati, der trues af voldelig
ekstremisme fra nabolandene. Hertil kommer, at Niger er et
centralt transitland for migration til Europa. På trods af disse
udfordringer har Nigers regering over de seneste år formået
at etablere et relativt stabilt samfund og opnået en vis grad
af økonomisk udvikling, som delvist er baseret på udnyttelsen
af mineralforekomster.
Niger er det største og mest folkerige land i Sahelregionen
og fungerer som en stødpude mellem Nigeria og Sahara.
Fred og stabilitet i Niger er derfor afgørende for stabiliteten i hele
regionen. Et socialt og politisk sammenbrud vil således have
en destabiliserende effekt i hele regionen. EU anerkender, at
Niger spiller en vigtig rolle i håndteringen af irregulær migration,
s samarbejde med
afrikanske partnere om migration. Nigers regering er yderst
opmærksom på landets rolle som transitland, og Niger har
vedtaget lovgivning,
som styrker retsforfølgelsen af menneskesmuglere, og som
klassificerer migranter som ofre for krænkelser af menneskerettighederne.
Implementeringen af lovgivningen vanskeliggøres
dog af manglende kapacitet både på regeringsniveau og lokalt
økonomiske udfordringer. Det store pres,
som den irregulære migration gennem Niger skaber, kan kun
håndteres ved hjælp af en sammenhængende indsats, der
omfatter politisk dialog, langsigtet udviklingssamarbejde,
humanitær bistand og regionale stabiliseringsaktiviteter.
Det er derfor helt afgørende for Niger, at Danmark fortsat støtter
op omkring dets bestræbelser på at håndtere disse udfordringer.
Med udgangspunkt i den overordnede vision for Danmarks
engagement i Niger er Danmarks hovedmål at styrke stabilitet
og fred i Niger og i regionen, at fremme adgangen til basale
rettigheder og reducere ekstrem fattigdom med et særligt
fokus på fødevaresikkerhed. Danmark vil således med disse
målsætninger støtte centrale dele af Nigers udvikling såsom
stabilitet, migration og reduktion af fattigdommen.
Det danske samarbejde med Niger går tilbage til 1974. Gennem
et relativt begrænset bistandsniveau (ca. 50 mio. kr. i udviklingsbistand
pr. år) har Danmark opnået betydelige resultater og
spillet en vigtig rolle på centrale områder som demokrati og
menneskerettigheder,
vandforsyning og landbrug. Danmark anses
som en velrenommeret og pålidelig partner. Således har det
langvarige udviklingssamarbejde skabt et solidt og troværdigt
partnerskab mellem de to lande. For Niger er det vigtigt, at
Danmark, som én af få bilaterale donorer, fortsat er aktiv
i indsatser, der er rettet mod fattigdomsbekæmpelse og
konfliktforebyggelse.
Formålet med dette landepolitikpapir er at etablere den
strategiske ramme for Danmarks indsats i Niger de kommende
2020). Det danske engagement vil bygge på de
resultater, der er opnået hidtil og fokusere på områder, hvor
Danmark har komparative fordele. Det fremtidige samarbejde
vil også tage hensyn til, at Danmark ikke længere er permanent
tilstede i Niger. Det må derfor forventes, at delegerede partnerskaber
og samarbejde med multilaterale organisationer vil få
en central rolle i implementeringen af aktiviteterne. Den politiske
samarbejdet.
Den store usikkerhed forbundet med den komplicerede situation
inden for sikkerhed og demokrati kan få negativ indflydelse på
landets udvikling, og det er derfor afgørende, at samarbejdet
er baseret på en fleksibel strategi, der kan tilpasses større og
uventede begivenheder.