Spring til indhold

Innovation i de strategiske civilsamfundspartnerskaber

Det er nødvendigt at tænke innovativt i en kompleks og foranderlig verden. Udenrigsministeriets 16 strategiske civilsamfundspartnere kan derfor bruge op til 10 pct. af deres bevilling på innovation. Midtvejsevalueringen for disse aktiviteter er netop afsluttet, og rapporten kan downloades her på siden.

De strategiske partnere må bruge op til 10 pct. af deres bevilling på innovation

I en kompleks og foranderlig verden er der behov for at tænke innovativt for at håndtere de globale udfordringer og opnå verdensmålene. I samarbejdet med Danmarks 16 strategiske civilsamfundspartnere, ønsker Udenrigsministeriet at fremme innovation gennem nytænkende partnerskaber. Derfor valgte Udenrigsministeriet i 2018, at de 16 strategiske partnerskabsorganisationer må bruge op til 10 pct. af deres bevilling på innovation i den indeværende partnerskabsperiode fra 2018-2021. Dette giver de strategiske partnere mulighed for at afprøve og arbejde med nye teknologier, metoder, tilgange og partnerskaber for derigennem at finde frem til mere effektive løsninger på presserende humanitære udfordringer.

 

 

Midtvejsevaluering for innovationsaktiviteterne er gennemført

Udenrigsministeriet har netop gennemført en midtvejsevaluering af de strategiske partnernes brug af innovationsmidlerne. Evalueringen er udarbejdet af konsulenthusene Quercus Group og DareDisrupt. Formålet med midtvejsrapporten har været at se nærmere på, hvordan de strategiske partnere konkret har arbejdet med innovation. Uanset at der kun har været kort tid til at arbejde med denne nye tilgang, peger rapporten på en række spændende projekter, resultater og ”lessons learned”. Rapporten sætter også fokus på de udfordringer der er med at bruge og skalere innovative løsninger, samt hvordan man bedst kan udnytte potentialerne. Midtvejsrapporten kan tilgås ved at klikke her eller ved at downloade den via linket til højre herfor.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: +45 33 92 00 00
um@um.dk