Skip to content

View contributions

Consultation response concerning:  Danida Business Finance: Power transmission lines project in Kayes Region, Mali

Fold out
Fold in

Submitted by:
Organisation: OxfamIbis
5/22/2019 3:14:17 PM

Please see the attached document

Download:

Oxfam IBIS Hringssvar til DBF i Mali _ 22_05_2019.pdf

Submitted by:
Organisation: Mellemfolkeligt Samvirke
5/20/2019 8:53:03 PM



Udkast til Høringssvar
http://um.dk/en/danida-en/about-danida/Danida-transparency/Public-consultations/pc290519/

DBF PROJEKT I MALI – Transmissionsledning i Kayes regionen:
Mellemfolkeligt Samvirke takker for muligheden for at blive hørt på dette projekt.

Overordnet bifalder vi vigtigheden af at sikre energiforsyning til Mali, særligt når dette er rettet mod familier uden adgang til bæredygtig energi til en pris, de kan betale.

(1) Format for høring: Det er ikke muligt at vurdere projektet på det foreliggende grundlag. Man valgt at lægge projektforslaget i høring før der laves feasibility studier. Derfor anbefaler vi og forventer, at projektet fremlægges i høring igen efter feasibility studium og før projektdokumentet udarbejdes.

(2) Det fremgår at PP, at projektet går ud på at finansiere strømforsyning til minerne i Mali (guldminer i Kayes region) via finansiering af en transmissionsledning fra en/flere energiproducenter (se nedenfor) til minerne. Argument for projektet er, at minerne bidrager substantielt til skatteindtægter og arbejdspladser i Mali. Det er alment kendt at mineindustrien i Afrika ofte er forbundet med store udfordringer i form af forflyttelse af lokalbefolkninger uden høring og kompensation; manglende skattebetalinger; elendige arbejdsforhold,; store forureningsudfordringer; Korruption; med mere. Det er ikke klargjort hvordan projektet vil sikre, at danske bistandsmidler ikke bruges ti at understøtte en stærkt uansvarlig minedrift. Det bør være tilgangen i projektet at disse forhold klargøres og Danmark simultant understøtter Malis regering i at styrke de institutioner, der skal sikre at udvindingen af landets værdifulde naturressourcer i sidste ende kommer befolkningen til gode, i stedet for som det ofte ses, kommer udenlandske selskaber og en korrupt økonomisk-politisk elite til gode.

a. Hvor mange arbejdspladser ventes skabt? Minedrift er typisk kapital-intensivt og fører dermed typisk ikke til mange arbejdspladser
b. Hvilke arbejdsforhold vil der være? Arbejdsforholdene i minerne i Afrika er typisk ikke i overensstemmelse med ILO-konventioner – men er farlige (mange dør i minerne); sundhedsskadelige (bl.a. pga. kemikalier); mv.
c. Minerne i Afrika er typisk en miljøkatastrofe – med open mining (som fx i Zambia, Ghana, Tanzania); med store miljømæssige konsekvenser i form af kemikalier i vandforsyning mv.
d. Der henvises til, at ILO-konventionerne vil blive overholdt – det fremgår ikke, hvordan man tænker sig, at DK kan sikre dette ved at finansiere strømforsyningen. Så hvordan kan man godtgøre, at både arbejdsmiljø og miljø generelt er i overensstemmelse med internationale og acceptable standarder? Hvordan vil man løfte det medansvar man får for udvindingen af guldreserverne kommer den brede befolkning til gode?

e. Det fremgår også, at Mali har underskrevet EITI om transparens – men det er jo ikke ensbetydende med, at der faktisk genereres skatteindtægter fra minerne, EITI sammenligner blot minernes angivne skattebetalinger med regeringens angivne indtægter. Stort set alle lande har efterhånden underskrevet EITI, uden at det har ført til store nye skatteindtægter, ofte ved at mineselskaberne gennem skatterabatter (linket til korruption) eller aggressiv skatteplanlægning flytter overskuddet ud af landet. Så hvordan vil man sikre sig, at minerne (både de eksisterende og nye licenser) lever op til kravene om, at der skal betales en ’rimelig’ skat af fortjenesten i minerne og dermed bidrage til udvikling af andet end privat overskud? Vil man sammen med regeringen lave en vurdering af minerne eller understøtte regeringens og civilsamfundets kompetence til at sikre udviklings-impact fra mineindustrien?


(3) Fattigdomsorientering: hvordan vil projektet bidrage til at reducere fattigdommen? Det fremgår ikke af PP, udover at der ventes flere arbejdspladser og flere skatteindtægter. Det omtales, at fattige husholdninger (80% af 40.000 husholdninger) vil få adgang til elektricitet, hvis DK finansierer transmissionsledningen. Hvordan vil man i praksis sikre dette – det er også skudt til feasibility studie at fremkomme med en mulig måde at levere strøm til husholdningerne. Det er ikke oplagt, at det overhovedet vil være muligt at gennemføre – der er vel i forvejen en transmissionsledning (se nedenfor), som ikke giver denne adgang. Hvordan vil man sikre en rimelig prissætning for fattige mennesker så de rent praktisk også får adgang til energi som opstillet i Verdensmålene?

(4) Prisen på elektricitet: det fremgår, at feasibility studiet skal undersøge, hvilke priser, der skal sættes på minernes adgang til og forbrug af strømmen. De priser burde jo være let tilgængelige – og det er selvfølgelig afgørende for, om DBF overhovedet kan finansiere transmissionsledningen. Hvorfor har man ikke undersøgt dette, før man beslutter sig for DBF-finansiering? Typisk vil man jo forvente, at kommercielle foretagender – som fx guldminer – skal betale den fulde pris for deres forbrug af el, vand, mv. Hvis det er tilfældet, burde minernes pris for el være så høj, at alle omkostninger (både produktion og transmission) er dækket – altså: prisen for el afspejler omkostningerne ved både produktion og transmission af strømmen. Og i så fald er betingelserne for et DBF-projekt ikke opfyldt – DBF kan kun finansiere det, som ikke er kommercielt. Hvis prisen på el ligger lavere end de faktiske omkostninger, så vil DBF-finansiering af transmissionsledningen betyde, at danske skatteydere subsidierer guldminerne i Mali – og det er vel ikke meningen med udviklingsbistand.

(5) Energikilden: det fremgår ikke af PP hvilken energikilde, der leverer elektricitet til fremførelse via transmissionsledningen. Men i forkortelserne i PP indgår BWSC – altså Burmeister&Wain Scandinavian Contractors. Derfor formoder vi at:

a. BWSC er ved at lave et kraftværk på 90MW i Kayes regionen. Det fremgår ikke klart at energien er brug af fossile brændstoffer (diesel). BWSC-anlægget fremføres som ’grønt’, idet anlægget er mere effektivt end de eksisterende dieselgeneratorer – og dermed anføres, at CO2-udslippet er lavere end med eksisterende diesel-generatorer. Der er ingen analyser, der godtgør, at diesel er den eneste mulige energiform. Anlægget er stort (90 MW) og vil fungere i ca. 20 år. Så nok kommer der mere energi, men der vil blive udledt betydeligt mere CO2 end nu. Med klimadagsordenen bør man vel ikke bidrage til yderligere CO2-udledninger, hvis der er andre muligheder – og det fremgår ikke om man har undersøgt andre muligheder. PP nævner, at størstedelen af energiforsyningen i regionen er sol (dvs. vedvarende) – alligevel vil man lave en transmissionsledning til energi baseret på fossile brændstoffer. Det er en bekymring at Danmark gennem en relativt stor investering bidrager til at fastholde en fossilt drevet energisektor i stedet for at bidrage til at investere i en bæredygtig energisektor. Vores opfordring er, at Danida og IFU – på linje med flere internationale investorer – helt stopper med at investere i fossil energiprojekter.

b. BWSC er et dansk-ejet firma, der for nylig er omtalt i forbindelse med korruptionsskandaler – og der er fyret en række medarbejdere i BWSC pga. korruption i deres udenlandske foretagender. Det skal sikres at et dansk bistandsprojekt ikke associeres med korruption.

c. IFU har medfinansieret BWSC’s projekt i Kayes i Mali – og man må derfor formode, at BWSC-projektet er kommercielt bæredygtigt (IFU investerer kommercielt). Hvis det er bæredygtigt, må der være en aftale om at aftage den energi, BWSC-anlægget producerer – og dermed må der være en eksisterende transmissionsledning. Hvorfor skal der så laves en ny, der skal finansieres af danske udviklingsmidler via DBF? Er der et behov for at øge rentabiliteten fra BWSC-anlægget med brug af dansk udviklingsbistand?


(6) Life-cycle costing: Det fremgår af PP, at der vil gennemføres life-cycle costing i udbuddet af transmissionsledningen. Hvad betyder dette i praksis? Det er ikke oplagt, at der overhovedet kan være tale om ’life-cycle costing’ på en transmissionsledning. Begrebet henviser til, at dansk teknologi ofte medfører højere kapitalinvesteringer, men til gengæld lavere driftsomkostninger – og dermed over hele investeringens levetid kan være konkurrencedygtigt på pris. Og den danske teknologi både sparer driftsomkostninger og ressourcer (fx energiforbrug i et vandrensningsanlæg). Men det er langt fra oplagt, at der er lavere driftsomkostninger ved en transmissionsledning anlagt af et dansk-ejet firma – driftsomkostningerne må formentlig mest være almindelig vedligehold som at udskifte ledningerne. Det er heller ikke oplagt, at der findes særlig dansk teknologi på transmissionsledninger – og at Danmark har en international spidskompetence på det område.