Din opgave som ledelsespraktikant vil være at bistå Missionens ledelse med en række forskelligartede opgaver af både praktisk og mere strategisk karakter. Der vil være tale om meget forskelligartede opgaver i en dynamisk og omskiftelig hverdag, hvor du vil spille en central rolle i forhold til at understøtte ledelsen og bidrage til en effektiv opgavevaretagelse på Missionen og større synlighed omkring Missionens arbejde.