Note: Opdateret januar 2023

Den franske forfatning er et semipræsidentielt styre. Det er ikke et parlamentarisk styre, da det er præsidenten og ikke parlamentet, der vælger premierministeren. Men det er heller ikke et rent præsidentielt styre eftersom Frankrig dermed har en premierminister.

Præsidenten vælges for en 5-årig periode, og har med hjemmel i forfatningen for Den Femte Republik af 1958 meget udstrakte beføjelser relativt til parlamentet. Præsidenten udnævner f.eks. premierministeren og på premierministerens forslag regeringens øvrige medlemmer samt leder regeringsmøderne. Præsidenten kan desuden på forslag fra regeringen sende visse lovforslag til folkeafstemning, efter samråd med premierministeren og de to kamres forpersoner opløse Nationalforsamlingen og udskrive nyvalg, og under alvorlige og akutte kriser få ”særlige beføjelser” til at lede landet direkte uden om de sædvanlige demokratiske procedurer. Præsidenten kan ikke opløse Senatet. Det er både regeringen og parlamentsmedlemmerne, der kan fremsætte lovforslag, men regeringen har stor indflydelse på prioriteringen af arbejdet i parlamentet.

Ved en forfatningsændring i 2000 blev præsidentperioden afkortet fra syv til fem år. Denne ændring medfører, at parlamentsvalget nu finder sted et par uger efter præsidentvalget, hvilket mindsker muligheden for politisk sameksistens (”cohabitation”), som henviser til en periode, hvor præsidenten og premierministeren kommer fra to partier på hver sin side af det politiske spektrum.

Den lovgivende magt ligger hos et parlament med to kamre, Assemblée Nationale (Nationalforsamlingen) og Le Sénat (Senatet).

Nationalforsamlingen har 577 medlemmer, der vælges for en 5-årig periode. 555 medlemmer vælges i selve Frankrig og 22 i de oversøiske territorier. Ministre kan ikke være medlemmer af parlamentet. Valgene foregår som flertalsvalg i enkeltmandskredse over to valgrunder (med mindre en kandidat opnår over 50% af stemmerne i første runde). Kandidater skal have 12,5% af stemmerne for at kvalificere sig til anden runde. Hvis kun én eller ingen kandidat opnår 12,5%, går de to kandidater, der har fået flest stemmer, videre. Det seneste valg til Nationalforsamlingen var i juni 2022. Det næste valg er i juni 2027.

Siden den 28. juni 2020 har præsidenten for Nationalforsamlingen været Yaël Braun-Pivet (Renaissance)

Senatet

               Består af 348 medlemmer, som vælges for en periode på seks år                   forskudt af hinanden, således at halvdelen skiftes ud hvert tredje                   år. Desuden skal der ved hver fornyelse af Senatet vælges et antal                 senatorer, der repræsenterer franske oversøiske statsborgere.                       Senatet indgår sammen med Nationalforsamlingen i                                         behandlingen af lovforslag og har mulighed for at komme med                     ændringsforslag og at nedstemme lovforslag. Lovforslaget                             udveksles i en navette imellem de to kamre. Hvis de to                                     forsamlinger ikke når til enighed, kan regeringen                                               underkende Senatet og beslutte at Nationalforsamlingen får det                   sidste ord. Senatet kan derfor reelt ikke gøre modstand mod                           regeringens ønskede politik. Senatet har dog betydning, når der                   skal vedtages forfatningsændringer, da lovteksten her skal                             godkendes i identiske termer i begge kamre.

Oversigt over mandatfordelingen til Nationalforsamlingen

Note: Nationalforsamlingens sammensætning efter seneste valg d. 12.-19. juni 2022

Senatet består af 348 medlemmer, der vælges for en 6-årig periode. Valgene foregår som indirekte valg ved kommunale repræsentanter. Senatet fornyes med halvdelen af sine medlemmer hvert tredje år. Det seneste valg til Senatet var i september 2020. Det næste valg er i september 2023.

Senatet indgår sammen med Nationalforsamlingen i behandlingen af lovforslag og har mulighed for at komme med ændringsforslag samt at nedstemme lovforslag. Lovforslaget går frem og tilbage mellem de to kamre. Er der uenighed mellem de to kamre, kan træffer Nationalforsamlingen den endelige afgørelse. Senatet har derfor mindre magt relativt til Nationalsamlingen. Senatet har dog betydning, når der skal vedtages forfatningsændringer, da lovteksten her skal godkendes i identiske termer i begge kamre.

Siden den 1. oktober har præsidenten for Senatet været Gérard Larcher (Les Républicains).

Oversigt over mandatfordelingen til Senatet

Note: Senatets sammensætning efter seneste valg den 27. september 2020

Frankrig er den 7. største økonomi i verden målt på BNP, og den anden største økonomi i EU efter Tyskland. 

I Frankrig nyder man fortsat godt af det økonomiske opsving, der fulgte efter sundhedskrisen i forbindelse med Covid-19-epidemien. Men de omvæltninger, der fandt sted i begyndelsen af 2022, såsom krigen i Ukraine og energikrisen, vækker bekymring blandt franskmændene og har dæmpet de positive, økonomiske udsigter.

Mellem januar 2021 og juni 2022 blev husholdningernes købekraft påvirket af stigningen i energipriserne. Regeringen har gennemført flere tiltag for at hjælpe de franske husholdninger, f.eks. ved midlertidigt at indføre et prisloft på energi, rabat på brændstof samt særlige energichecks til de fattigste husholdninger. Al denne støtte gør det imidlertid ikke muligt at kompensere for faldet i husholdningernes disponible indkomst som følge af stigningen i energipriserne. Ifølge det franske statistiske institut, Insee, er den gennemsnitlige disponible indkomst i løbet af halvandet år fra begyndelsen af 2021 til midten af 2022, inklusiv regeringsstøtte og justeret for energiudgifter, 720 euro lavere, end den ville have været, hvis priserne var forblevet på samme niveau som i 2020.

Udenrigshandel

Note: Opdateret januar 2023. Informationer er fra Insee.fr

Præsident Emmanuel Macron blev genvalgt i april 2022 med 58,5 pct. af stemmerne i anden valgrunde mod den højrenationalistiske kandidat Marine Le Pen fra Rassemblement National. Det er første gang i tyve år, at en fransk præsident opnår genvalg. Regeringen er dog udfordret af den parlamentariske situation, idet Macrons præsidentalliance ”Ensemble” har mistet sit absolutte flertal i Nationalforsamlingen siden parlamentsvalget i juni. Det er første gang, at en nyvalgt præsident kun har et relativt flertal (med 245 ud af 577 mandater) siden indførelsen af den femårige valgperiode i 2002. De to største oppositionskræfter i forsamlingen er nu venstrealliancen Nupes, der samler de fire største venstrefløjspartier (socialisterne, De Grønne, kommunisterne og Jean-Luc Mélenchons La France Insoumise), og Le Pens Rassemblement National, der har fået et historisk gennembrud med 88 mandater i den nye forsamling.              Frankrig er ikke vant til den parlamentariske kompromiskultur. For at vedtage finansloven for 2023 var premierminister Elisabeth Borne tvunget til at ty til forfatningens kontroversielle artikel 49.3, som giver regeringen ret til at anse en lov for vedtaget uden et flertal i parlamentet, medmindre der efterfølgende vedtages et mistillidsvotum. Bortset fra vedtagelse af budgettet kan artikel 49.3 kun anvendes én gang pr. parlamentssæson. Det forventes derfor, at regeringen vil gøre meget for at opbygge arbejdsdygtige flertal i Parlamentet. Aktuelt tegner der sig et mønster, hvor man søger at forhandle med det traditionelle borgerlige parti Les Républicains om udrulningen af Macrons økonomiske reformprogram, herunder pensionsreformen og reformen af arbejdsløshedssystemet, samt migrationsloven. Mens man vender sig imod Socialistpartiet og De Grønne ifm. vedtagelsen af de grønne og sociale reformer.Centrale spørgsmål for 2023 er bl.a. en reform af pensionssystemet, der skal få franskmændene til at blive længere på arbejdsmarkedet. I 2022 har også udfordringerne ifm. energiforsyning, stigende energipriser og franskmændenes faldende købekraft stået højt på den politiske dagsorden. Den aktuelle franske debat er derudover fortsat præget af stort fokus på udviklingen i krigen i Ukraine. 

Centrale omdrejningspunkter i fransk udenrigspolitik er EU-, sikkerheds- og forsvarspolitikken samt forholdet til Mellemøsten, Golfregionen og Afrika, herunder især Vestafrika.

En styrkelse af EU-samarbejdet har altid været centralt for præsident Macron. Han anser EU som en nødvendig garant for at sikre en stabil og fredelig udvikling i Europa og at EU’s rolle kun er blevet endnu mere relevant i lyset af krigen i Ukraine og ændringerne i den geopolitiske kontekst. Frankrigs vægter også forholdet til USA højt og præsident Macron var som den første statsleder under Biden-administrationen på officielt statsbesøg i USA i starten af december 2022.

Frankrig er en markant og meget aktiv sikkerhedspolitisk aktør på den internationale scene og har et betydeligt antal tropper stationeret i en række FN-, EU- og NATO-operationer. Frankrig, der er fast medlem af FN’s Sikkerhedsråd, anser FN for en grundsten i fransk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Generelt foretrækker man en multilateral tilgang til internationale emner og problemstillinger. Frankrig har også ydet væsentlig støtte til Ukraine under Ruslands aggression mod landet, og det er en prioritet for Frankrig, at bistå Ukraine med at forsvare sit territorium og skabe betingelserne for en fredsaftale.

Terrorbekæmpelse har i flere år været i fokus i fransk udenrigspolitik, ikke mindst som følge af de terrorangreb, som Frankrig har været offer for, og som stadig er en vigtig del af den franske bevidsthed.

Frankrigs har et omfattende udviklingsengagement, som bl.a. skal ses som en del af det franske bidrag til at fremme FN’s verdensmål om bæredygtig udvikling frem mod 2030. Geografisk har Frankrig traditionelt set haft et særligt fokus på Vestafrika, men åbner under præsident Macron mere og mere op for hele det afrikanske kontinent inklusiv et ønske om at skabe mere ligeværdige partnerskaber. Tematisk lægger Frankrig vægt på bl.a. unge, uddannelse, kultur, ligestilling, sundhed og kampen mod klimaforandringerne..