Fremtidens kontanter

Der er brug for kontanter i Danmark – også i fremtiden.
Nationalbanken sætter derfor initiativer i gang for at sikre, at
kontanter også fremover er sikre og effektive at betale med.

Hvad skal der ske?

  • Nationalbanken arbejder på at udstede en helt ny seddelserie
    med værdierne 50, 100, 200 og 500 kroner. Serien forventes
    klar i 2028 eller 2029 og vil være produceret med de nyeste
    teknologier til at forhindre forfalskninger.

  • Alle ældre pengesedler udstedt før 2009 bliver ugyldige som
    betalingsmiddel efter 31. maj 2025. Se sedlerne på side 7-16.

  • 1000-kronesedlen, som vi bruger i dag – den med billede
    af Storebæltsbroen og Solvognen – bliver ugyldig som
    betalingsmiddel efter 31. maj 2025. Se sedlen på side 17.

  • Nationalbanken tager de ældre pengesedler og 1000-kronesedlen
    ud af omløb, i takt med at de bliver indleveret i banker
    eller brugt i detailhandlen.

  • Efter 31. maj 2025 er kun 50-, 100-, 200- og 500-kronesedlen
    fra serien med broer og oldtidsfund (2009-serien) gyldige
    pengesedler i Danmark.

Du kan læse mere på Danmarks Nationalbanks hjemmeside her