Praktikantstillinger
Position open for Danish Students only.
Position open for Danish Students only.
Et praktikophold i den danske udenrigstjeneste byder på masser af muligheder og giver dig lejlighed til at få indblik i dansk diplomati og at prøve dine færdigheder af i et internationalt miljø. Som praktikant vil du indgå som en integreret del af den afdeling/team, du tilknyttes, og du vil få tildelt en vejleder i afdelingen/teamet. De konkrete opgaver, som du vil skulle varetage, varierer afhængig af, hvilken afdeling/team du tilknyttes.
Ambassaden i New Delhi er en af de største danske repræsentationer. Ambassaden varetager interesser i både Indien, Sri Lanka, Bhutan, Nepal og Maldiverne. Du vil i løbet af dit ophold få et unikt indblik i bilaterale samarbejder og den danske udenrigstjenestes arbejde i et land i rivende udvikling. På ambassaden får du mulighed for at beskæftige dig med verdens mest folkerige lande, som udgør en afgørende og voksende global politisk magtfaktor i forhold til både klimaomstilling, opfyldning af FN’s verdensmål og sikkerhedspolitiske spørgsmål.
I tillæg til seks praktikpladser på ambassaden i New Delhi har Danmark et generalkonsulat i Bangalore med to praktikpladser. På generalkonsulatet får du mulighed for at beskæftige dig med økonomisk diplomati og varetagelsen af danske forsknings-, innovations-, og kommercielle interesser i Indien.
Politisk praktikant, Ref. Nr. POL-1
Den politiske praktikant er del af afdelingen for politik og kommunikation. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i at:
Praktikant, Public Diplomacy og kultur, Ref.nr. PD-1
Der søges en praktikant til ambassaden arbejde med Public Diplomacy og kultur. Praktikanten er del af afdelingen for politik og kommunikation. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i at:
Praktikant til sektorpolitisk afdeling, Ref.nr. UDV-2
Der søges to sektorpolitiske praktikanter. Den nærmere arbejdsdeling mellem dem fastlægges afhængigt af kandidaternes interesse og baggrund. Afdelingen for sektorpolitik har primært ansvar for Det Grønne Strategiske Partnerskab med Indien. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i at:
Praktikant til Handelsafdelingen, Ref.nr. TC-2
Der søges to handelspraktikanter. Den nærmere arbejdsdeling mellem dem fastlægges afhængigt af kandidaternes interesse og baggrund. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i at:
Praktikant til Handelsafdelingen i Bangalore, Ref.nr. TC-1
Der søges en handelspraktikant til Generalkonsulatet. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i at:
Praktikant til Innovation Centre Denmark i Bangalore, Ref.nr. INN-1
Der søges en innovationspraktikant til Innovation Centre Danmark. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i at:
Varighed og ansøgningsfrister
Vi søger praktikanter to gange årligt, og praktikopholdet er på seks måneder.
Forårsholdet: 1. februar – 31. juli
Efterårsholdet: 1. august – 31. januar
Krav
Du skal være studerende og under hele praktikopholdet være tilmeldt en højere uddannelsesinstitution på bachelor- eller kandidatniveau. Hvis du er udenlandsk statsborger, skal du have boet i Danmark i mindst 3 år på ansøgningstidspunktet, have fast bopæl i Danmark og under hele praktikopholdet være indskrevet på et studie på en højere læreanstalt i Danmark.
Det er en betingelse, at du kan sikkerhedsgodkendes af de danske myndigheder, og at du opretholder din sikkerhedsgodkendelse under hele praktikopholdet. Der vil blive indhentet referencer i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsen.
Vi gør opmærksom på, at man kun kan have ét praktikophold i den danske udenrigstjeneste.
Kvalifikationer
Vi leder efter studerende med gode analytiske evner, gå-på-mod og et stort engagement samt en nysgerrig, kreativ, åben og positiv tilgang til opgaveløsningen. Du må meget gerne komme med gode eksempler på disse kvalifikationer i din ansøgning. Derudover forventer vi, at du har gode dansk- og engelskkundskaber samt kendskab til MS Office Package (PowerPoint, Excel & Word).
Opholdet skal bidrage til din uddannelse og vil foregå under vejledning af en akademisk medarbejder. Vi anbefaler, at du, inden du søger om et praktikophold, undersøger, hvilke akademiske krav din uddannelsesinstitution stiller til dig i forbindelse med et praktikophold.
Ferie og arbejdstid
Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer ugentligt (inkl. frokostpause). Du optjener 2,08 feriedage pr. måneds praktik svarende til 12,5 dag i løbet af dit 6-måneders praktikophold. Hvis dit studie forlanger, at du skriver en større akademisk opgave i forbindelse med dit praktikophold, vil du desuden kunne få visse skrive-fridage (antallet fastsættes af repræsentationen baseret på krav til omfang og kompleksitet af opgaven, men vil aldrig kunne overstige 10 dage).
Bolig og forsikringer
Du er selv ansvarlig for at finde bolig og afholde alle udgifter forbundet hermed. Du skal endvidere for egen regning tegne forsikring, der dækker hjemrejse ved sygdom og død samt ansvar uden for arbejdstider.
Refusion af visse udgifter
Praktikopholdet er ulønnet, men der ydes en kompensation på kr. 5.000 kr. pr. måned til dækning af dokumenterede udgifter til logi, transport, forsikring og andre udgifter, der knytter sig til praktikopholdet.
De fleste praktikanter vil desuden have mulighed for at medtage deres SU, men det bør du selv søge afklaret med Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Hvordan ansøger man?
Du søger praktikophold ved at udfylde og indsende et elektronisk ansøgningsskema – Klik her for at ansøge.
Linket er aktivt fra den 10. februar-10. marts og 10. august-10. september.
I ansøgningsskemaet bliver du bedt om at angive dine prioriteter. Her skal du vælge det relevante referencenummer, der er angivet ud for hver praktikantstilling. Du kan kun søge praktikantstillingerne via ovenstående link og kun anvende de ovenfor angivne referencenumre. Hvis du – parallelt hermed – ønsker at søge praktikantstillinger på andre repræsentationer, skal du gå til deres hjemmesider, og søge via deres ansøgningslink.
Når du ansøger om en praktikantstilling, skal du uploade CV, motiveret ansøgning og eksamensbevis/ karakterer. Herudover kan du vælge at uploade andre relevante dokumenter, f.eks. udtalelse fra arbejdsgiver eller uddannelsesinstitution, hvis du mener, det har relevans for din ansøgning. Din motiverede ansøgning bør max. fylde én side, skrives på hvidt papir, og den bør indeholde en beskrivelse af, hvorfor du ønsker et praktikophold, hvad du gerne vil have ud af praktikopholdet, og hvad du har af relevant erfaring og færdigheder (gerne også på sprogområdet) ift. den konkrete praktikantstilling.
Hvis du har generelle spørgsmål til praktikopholdet, er du velkommen til at kontakte os på [email protected].
Deadline for din ansøgning er 10. marts og 10. september.