Her kan du læse om hvert af Danmarks strategiske partnerskaber i Kina. Danmark har indgået strategiske partnerskaber med udvalgte lande. Partnerskaberne baserer sig på en whole-of-government tilgang, der binder en bred vifte af politiske, kommercielle og sektorspecifikke interesser sammen.
Du kan læse mere om Danmarks Strategiske Partnerskaber generelt på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Ambassaden i Beijing
Email: [email protected]
Telefon: +86 (10) 8532 9900
En global bæredygtig omstilling af landbrugssektoren kan ikke lykkes uden Kina. Kina er verdens største landbrugsproducent og rangerer som verdens største griseproducent samt verdens største producent af korn og afgrøder. Tilsvarende er mejerisektoren blandt verdens største. Det betyder også, at drivhusgasemissionerne fra landbrugssektoren i Kina er verdens største sammenlignet med andre landes landbrugssektorers udledninger. Derudover står Kina også over for andre miljømæssige udfordringer, der følger med en stor husdyrproduktion.
Samtidig er offentlighedens krav om en sikker fødevareproduktion, hvor forbrugerne kan stole på maden, og om det er sikkert og sundt at spise, tydelige. Kombineret med det faktum, at Kina har 9 % af den globale landbrugsjord, 6 % af globale ferskvand, men skal brødføde 18 % af den globale befolkning, fokuserer de kinesiske myndigheder på at udvikle en ressourceeffektiv, produktiv og sikker fødevareproduktion.
Derfor har det strategiske sektorsamarbejde mellem de kinesiske og danske myndigheder fokus på fødevaresikkerhed, ressourceeffektivitet og på at reducere madspild og tab. Med udgangspunkt i danske styrkepositioner inden for grise- og mejeriproduktion er der to bilaterale samarbejder.
Det bilaterale samarbejde om en ressourceeffektiv og sikker svineproduktion i Kina, har fokus på dyrevelfærd og sundhed, samt biosikkerhed, sporbarhed og reduktion af husdyresygdomme. Sammen med partnerne fra Chinese Academy of Agricultural Sciences, en forskningsinstitution under det kinesiske ministerium for landbrug og landdistrikter, samarbejder Fødevarestyrelsen om at styrke den kinesiske svineproduktion ved at:
Det bilaterale samarbejde om fødevaresikkerhed i den kinesiske mejerisektor, støtter de kinesiske myndigheder i at opnå en mere sikker fødevareproduktion, forbedre fødevaresikkerheden og sikre sunde fødevarer til den kinesiske befolkning. Sammen med partnere fra State Administration and Market Regulation samarbejder Fødevarestyrelsen om at styrke den kinesiske mejeriproduktion omkring:
Energisektoren i Kina forsøger både at understøtte den økonomiske vækst samtidig med at bekæmpe lokal luftforurening og reducere udledningen af drivhusgasser (GHG). I øjeblikket er Kinas energisystem domineret af fossile brændstoffer, og landet er både verdens største energiforbruger og udleder af drivhusgasser. Kina er fortsat den største forbruger af kul og står for 56 % af det globale kulforbrug, men Kina er også hjemsted for næsten to tredjedele af verdens solanlæg og vindenergi konstruktioner, og i 2024 vedvarende energi 20 % af Kinas samlede energiforsyning. Kina har erkendt behovet for en bæredygtig vækstmodel og har ratificeret Parisaftalen, som sigter mod at begrænse den globale temperaturstigning til under 2°C sammenlignet med førindustrielle niveauer.
Kinas Nationally Determined Contribution (NDC) til Parisaftalen omfatter at nå maksimum af CO2-udledningerne inden 2030 og opnå CO2-neutralitet inden 2060. Derudover sigter Kina mod at reducere kulstofintensiteten med 65 % sammenlignet med 2005, og andelen af ikke-fossile brændstoffer i det primære energiforbrug skal være steget til 25 %.
Danmark er unikt positioneret til at hjælpe Kina med at nå disse mål og endda øge ambitionsniveauet. Den danske energimodel er baseret på flere årtiers omstilling og ambitiøse politiske mål for vedvarende energi samt et gennemprøvet og fleksibelt energisystem. Danmark har vist, at det er muligt at kombinere økonomisk vækst med samtidig reduktion af drivhusgasudledninger og energiforbrug.
Langsigtet energimodellering og -planlægning er desuden centrale elementer i det dansk-kinesiske energisamarbejde. En hovedleverance er den årlige udgivelse af China Energy Transformation Outlook (CETO), som godkendes af NDRC før offentliggørelse. CETO består af scenarieanalyser baseret på omfattende modelleringsarbejde, der skitserer en omkostningseffektiv vej til Kinas energiomstilling.
DEPP III
Et centralt kriterium for valg af partnere til DEPP III er det nationale engagement i at reducere drivhusgasudledninger samt interessen i at samarbejde med Danmark og drage nytte af de førende danske kompetencer inden for grøn energiomstilling. Kina forbliver en strategisk partner for DEPP III på grund af succesen med DEPP II samt Kinas nuværende og forventede acceleration i energiefterspørgsel, betydelige CO2-udledninger og potentialet for omkostningseffektive reduktioner af drivhusgasser.
Som en stor økonomi og verdens største udleder af drivhusgasser vil Kinas succesfulde gennemførelse af sin lavemissionsomstilling spille en afgørende rolle globalt i at opnå målene i Parisaftalen. I overensstemmelse med målene og principperne i den danske klimaindsats vil DEPP III prioritere indsatser, hvor en transformativ og bæredygtig overgang til vedvarende energi og energieffektivitet kan opnås gennem forbedrede politiske rammer og markedsstrukturer i partnerlande.
Indsatserne vil blive leveret inden for fire tematiske områder, hvor Energistyrelsen har omfattende kompetencer og en komparativ fordel i forhold til de fleste, hvis ikke alle, andre førende energimyndigheder. De fire tematiske områder er:
SSC
I juli 2020 lancerede Danmark og Kina et SSC-projekt om ren fjernvarme med planlagt afslutning i oktober 2025. Dette projekt har til formål at assistere kinesiske regeringsorganer og andre relevante aktører med at udvikle strategier, politikker og løsninger til at forbedre integrationen af vedvarende energi, energigenvinding og effektiv planlægning i varmeforsyningssektoren.
Projektet fokuserer specifikt på:
Det Maritime SSC sigter mod at fremme samarbejdet med de kinesiske myndigheder om sikker og grøn skibsfart gennem bl.a. udvikling af ”best practice” og samarbejde om international regulering. Derudover er målet at forbedre rammebetingelserne for danske rederier og fremme mulighederne for danske maritime virksomheder i Kina.
Samarbejdsprogrammet dækker et bredt spektrum af maritime områder og har blandt andet fokuseret på at styrke ”best practice” inden for:
Derudover er videns- og erfaringsdeling, for eksempel digitalisering af skibe, nul-emissionsskibe, alternative brændstoffer og offshore-fartøjer, også en del af samarbejdet. Dette har givet en mulighed for at præsentere danske virksomheders løsninger. Samarbejdet mellem de danske og kinesiske myndigheder har desuden styrket de bilaterale relationer, hvilket blandt andet har resulteret i øget samarbejde i internationale fora om for eksempel klima (IMO) og ulykkesundersøgelser (MAIIF).
De kinesiske partnere i samarbejdet er China Maritime Safety Administration (MSA)/China Ministry of Transport (Water Transport Bureau) og Ministeriet for Industri og Informationsteknologi (MIIT). Det Strategiske Sektorsamarbejde har været i gang siden 2017. Fase 3 af projektet er begyndt i 2024.
Bæredygtige udvikling af afhængig af god forvaltning af vand, som er essentielt for bl.a. både klimatilpasning samt menneskers og naturens sundhed. Kina står over for store vandudfordringer, herunder vandmangel, oversvømmelser, vandforurening og nedbrydning af økosystemer. SSC Vand- og Miljø projekterne fokuserer på deling af ’best practice’ for lovgivning og regulering på grundvands- og spildevandsområdet mellem Danmark og Kina. Dette er for at sikre tilstrækkelige vandressourcer, forbedret vandmiljø og økosystemer samt effektiv forvaltning af oversvømmelser og næringsstofudvaskning i Kina.
Dette opnås gennem løbende dialoger mellem danske og kinesiske miljø- og vandmyndigheder, studieture til Danmark og Kina samt demonstrationsprojekter på tværs af Kina.
Det bilaterale samarbejde om grundvandsforvaltning har specifikt til formål at hjælpe Ministeriet for Vandressourcer i Kina (MWR) med at sikre en bæredygtig og klimarobust vandforsyning og samtidig bekæmpe overudnyttelsen af grundvandsressourcerne på den Nordkinesiske slette. Fokus for dette samarbejde omfatter:
Det bilaterale samarbejde om spildevandshåndtering har til formål at støtte Ministeriet for Økologi og Miljø i Kina (MEE) med at udvikle politikker og løsninger til at forbedre vandkvaliteten i floder og søer med fokus på håndtering af spildevand fra industrier og landområder. Fokus for dette samarbejde omfatter:
Disse projekter understøtter det grønne bilaterale samarbejde og fremmet engagementet mellem danske vandteknologivirksomheder og kinesiske myndigheder. Desuden har samarbejdet styrket de kinesiske myndigheders kapacitet til at håndtere nutiden og fremtidens vandudfordringer.
Danmark og Kina oplever lignende udfordringer indenfor opretholdelsen af folkesundheden. I begge lande er tilstedeværelsen af kroniske sygdomme og psykiske lidelser stigende blandt befolkningen samtidigt med at der opleves udfordrende demografiske forandringer. For at bekæmpe disse sundhedsudfordringer fokuserer samarbejdet mellem kinesiske og danske sundhedsmyndigheder, manifesteret gennem det sundhedsfaglige strategiske sektorsamarbejde, på udveksling af viden og best practice-løsninger til gavn for folkesundheden. Samarbejdet blev etableret i 2018 og består af to bilaterale partnerskaber; I det første spor samarbejder Lægemiddelstyrelsen og Chinese National Medical Products Administration om regulering af lægemidler og medicinsk udstyr. I et andet spor samarbejder Sundhedsstyrelsen og Chinese National Health Commission (NHC) om forbedringer af det psykiatriske- og primære sundhedsvæsen i Kina.
Et yderligt hovedtema i det første SSC-spor er psykisk sygdom og antistigmatisering deraf. Som en tredje og vigtig part deltager Peking University Sixth Hospital i diskussionen og samarbejdet om tidlig opsporing, forebyggelse og behandling af psykisk sygdom i Kina. I denne del spiller arbejdet med det primære sundhedsvæsen også en afgørende rolle i tidlig opsporing og behandling af patienter med psykiske lidelser. Derudover er arbejdet med antistigmatisering af psykisk sygdom et stort fokusområde. Stigmatisering af psykisk sygdom gør det sværere for patienter med psykiske lidelser at komme sig, når de bliver mødt med skepsis og diskrimination i forskellige sociale miljøer. Ydermere kan indad- eller selvstigmatisering forhindre patienter i at opsøge den nødvendige hjælp, hvilket gør det vanskeligt at foretage behandlinger på et tidligt stadie af den psykiske sygdom.
