Børn fra 5 årsalderen forventes at kunne underskrive med deres navn. Børn fra 12 årsalderen skal endvidere afgive fingeraftryk på repræsentationens biometristation, når der ansøges om fornyelse af pas. Underskriften og fingeraftrykket overføres elektronisk til det nye pas. Det anbefales at barnet øver sin underskrift på forhånd.
Sådan gør du:
Følgende skal medbringes:
- 1 pasansøgningsformular. Download formularen her.
- Begge forældres nuværende pas
- Ansøgers nuværende pas (såfremt ansøger tidligere har fået udstedt et dansk pas)
- Ansøgers originale fødsels-/navne- eller dåbsattest (legaliserede/Apostille fødselsattest, hvis barnet er født uden for Danmark)
- 1 stk. pasfoto (35mm x 45mm, farve, og digitalt eller fysisk) ved ansøgning af pas til mindre børn (under 5 år). Se eksempler på fotoregler her.
Dokumenter som skal vedlægges ansøgningen:
- 1 kopi af begge forældres pas
- 1 kopi af ansøgers sidst udstedte pas (såfremt ansøger tidligere har fået udstedt et dansk pas)
- 1 kopi af ansøgers originale fødsels-/navne- eller dåbsattest
Begge forældre skal underskrive samtykkeerklæringen på side 2 i pasansøgningsformularen. Såfremt den ene forældre har den fulde forældremyndighed skal ambassaden og generalkonsulaterne se et officielt dokument, der beviser dette.
Begge forældre skal møde op ved indlevering af pasansøgningen.
Ekspeditionstiden er ca. 3-5 uger (danske pas udstedes kun i Danmark).
Inden det nye pas kan udleveres, skal det gamle annulleres. Medbring derfor det gamle pas, når du henter det nye. Herefter går ansøger til Exit and Entry Bureau og får overført sit visum .
For yderligere oplysninger om dansk pas henvises til Borgerservice's hjemmeside her.
Digitalt samtykke:
Giv digitalt samtykke til pas til dit barn, hvis du ikke har mulighed for personligt fremmøde. Du kan give digitalt samtykke til, at dit barn får pas, hvis du har dansk cpr-nummer og Mit-ID. Dit barn behøver ikke at have dansk cpr-nummer.
Giv digitalt samtykke her
Særligt for førstegangspas
Foruden ovenstående krav bedes man medbringe barnets legaliserede/Apostille fødselsattest.
Ambassaden og generalkonsulaterne accepterer dokumenter, der er dobbeltlegaliseret (fra både kinesisk og dansk side) eller påført en Apostille fra de kinesiske myndigheder.
Fødselsattesten kan være dobbeltlegaliseret, hvis den er udstedt før Kina tiltrådte Haager Apostille Konventionen den 7. november 2023. Såfremt fødselsattesten er udstedt efter Kinas tiltrædelse af Haager Apostille Konventionen skal den påføres en Apostille fra de kinesiske myndigheder.
Forældrenes legaliserede/Apostille ægteskabsattest skal indleveres, såfremt en af forældrene ikke er dansk statsborger, hvis barnet er født før d. 1. juli 2014. Børn født den 1. juli 2014 eller senere erhverver efter de gældende regler automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk.
Se informationer om legalisering her.
Vær opmærksom på:
Kina anerkender ikke dobbelt statsborgerskab. Børn med dobbelt statsborgerskab skal søge om et særligt rejsedokument (Blue Book), hvis de agter at rejse ud af Kina på deres danske pas.
Se mere information om dobbelt statsborgerskab: her.