Dobbelt statsborgerskab

Loven om dobbelt statsborgerskab trådte i kraft den 1. September 2015. Dette betyder, at fra denne dato vil danske statsborgere, som ansøger om en anden nationalitet, ikke samtidig miste deres danske statsborgerskab. Desuden vil personer, som tidligere har mistet deres danske statsborgerskab, i en 5 års periode fra 1. September 2015 til 31. august 2020 kunne ansøge om at generhverve det ved erklæring gennem Statsforvaltningen.

Se oplysningerne om dobbelt statsborgerskab på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside: Dobbelt statsborgerskab.

 

Generhvervelse af dansk statsborgerskab

Er du bosiddende i udlandet, og har du mistet dit danske statsborgerskab ved at erhverve et andet statsborgerskab før den 1. september 2015? Nåede du ikke at søge i forbindelse med den første 5-årige overgangsordning, så er der godt nyt til dig. Folketinget vedtog nemlig i juni 2021 en ny 5-årig overgangsordning, som giver mulighed for at generhverve det danske statsborgerskab ved afgivelse af erklæring. Overgangsordningen træder i kraft den 1. juli 2021 og skal gælde indtil den 1. juli 2026. Reglerne fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside, hvor du også kan finde skemaet til erklæring om generhvervelse af dansk statsborgerskab for tidligere danske statsborgere.