Tirsdag den 24. marts 2026 er der valg til Folketinget. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan stemme på en dansk repræsentation.
Alle, der på valgdagen opfylder følgende, har ret til at brevstemme til folketingsvalget:
Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valgret til folketingsvalget i Danmark. Disse personer har i stedet valgret til folketingsvalgene på Færøerne og i Grønland, hvor der vælges i alt fire medlemmer til Folketinget.
Sådan brevstemmer du
Hvis du opholder dig i udlandet og opfylder overstående betingelser, kan du brevstemme på enhver dansk ambassade eller konsulat i det land, hvor du opholder dig. Husk at medbringe gyldig legitimation (pas, kørekort el.lign.).
Stem til og med den 9. marts 2026 for at være sikker på, at din stemme til folketingsvalget når frem i tide.
Læs mere om valg til Folketinget på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside https://www.valg.im.dk/valg/folketingsvalg.
Brevstem på den danske ambassade i Moldova
Du kan brevstemme på ambassaden i Chișinău mandag-fredag fra klokken 10.00 til 14.00.
Adressen er: 73/1 Stefan cel Mare Blvd, 3. sal. MD-2001, Chisinau, Moldova
Kontakt venligst ambassaden på email [email protected] og oplys, hvornår du gerne vil stemme.