EFTA (Den Europæiske Frihandelssammenslutning/European Free Trade Association) er en international frihandelsorganisation med fire medlemsstater: Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz. Organisationens formål er at fremme handel medlemslandene imellem såvel som med EU og tredjelande. Et af formålene med oprettelsen var at danne en modvægt til EU (dengang EØF). Handel med EU har derfor altid været en hjørnesten i organisationens arbejde. En række tidligere EFTA-medlemmer er nu medlemmer af EU, fx Danmark, Sverige og Finland.
EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) er det fælles økonomiske område, der er dannet ved EØS-aftalen mellem tre af EFTA-landene, Norge, Island og Liechtenstein, og EU. Formålet med aftalen er at styrke handel og økonomiske forbindelser mellem landene med samme konkurrencevilkår og overholdelse af de samme regler. Med aftalen er de tre EFTA-lande en del af EU’s indre marked. EU er Norges største eksportmarked.
Kernen i EØS-aftalen er det indre markeds fire friheder, dvs. frie varebevægelser, fri udveksling af tjenesteydelser, frie kapitalbevægelser og fri bevægelighed for personer. De indre marked reguleres og suppleres af regelsæt, som EØS-aftalen ligeledes giver adgang til fx konkurrence- og socialpolitik, forbruger- og miljøbeskyttelse, uddannelse og forskning og udvikling.
EØS er dog hverken et fuldstændig grænsefrit marked eller en egentlig toldunion. EØS-aftalen omfatter ikke EUs toldunion, EUs handelspolitik, EUs bistandspolitik, EUs udenrigs- og sikkerhedspolitik (men der er en EFTA/EU-konsultationsprocedure), EUs samarbejde om retlige og indre anliggender (men Norge deltager i Schengen-samarbejdet og i andre aftaler) og EUs økonomiske og monetære samarbejde.
