Spring til indhold

EU udskriver adgangsprøve for sagsbehandlere indenfor udviklingsbistand

08.05.2015  09:46

Europa-Kommissionen er på udkig efter sagsbehandlere, som har erfaring i samarbejde indenfor udviklingsbistand.

Kandidater skal have minimum 6-års relevant erhvervserfaring kombineret med mindst en 4 årig videregående universitetsuddannelse eller mindst 7 års relevant erhvervserfaring sammen med minimum en 3 års videregående universitetsuddannelse.

Jobbet vil bestå af analysearbejde i relation til udviklingspolitik, udvikling af nationale og regionale udviklingspolitikker, identificering og udvikling af udviklingsprojekter og programmer samt i at lede budgetstøtteprogrammer mv. inden for EU's udviklingspolitik.

Læs mere om stillingsindholdet på EPSO’s (European Personnel Selection Office) hjemmeside her: Administrators in the field of development cooperation.

Tilmelding kan ske elektronisk via EPSO’s hjemmeside fra torsdag den 7. maj og frem til og med tirsdag den 9. juni 2015 kl. 12.00 (Bruxelles-tid) i overensstemmelse med instruktionen på hjemmesiden. Det anbefales, at gå i gang med ansøgningsprocessen i god tid, da tilmeldingsprocessen typisk tager lidt tid – og for at undgå tekniske udfordringer ved sen tilmelding.

EPSO’s hjemmeside indeholder link til EU's officielle meddelelse om adgangsprøven, der rummer en detaljeret gennemgang af adgangsprøvens indhold og format, tillige med de fornødne kvalifikationskrav for at tilmelde sig prøven.

For at kunne tilmelde sig adgangsprøven er det et krav, at man er statsborger i et EU-land og har en universitetsuddannelse. Det er endelig et krav, at man behersker mindst ét officielt EU-sprog fuldt ud (f.eks. dansk) og har arbejdskendskab til et af EU's hovedsprog, i.e. engelsk, fransk eller tysk.

Kontakt
Yderligere oplysning kan fås hos fuldmægtig Allan Toft (intstill@um.dk)



Seneste nyt

    Se alle