Spring til indhold

Udenrigsministerens tale ved lanceringen af handelspolitisk forum, den 29. oktober 2019

- Det talte ord gælder -

Kære alle

Velkommen til lanceringen af Forum for fair og bæredygtig handelspolitik. Og tak til Xellia Pharmaceuticals for at lægge hus til arrangementet i dag.

I dag den 29. oktober er det 90 år siden, at krakket på det amerikanske børsmarked nåede sit højdepunkt. Den såkaldte Black Tuesday. Børskrakket på Wall Street i 1929 indledte den Store Depression.

Det var et af verdenshistoriens første eksempler på, at økonomiske kriser kan være grænseløse. Krakket fik katastrofale konsekvenser for international handel.

Det skete i en tid, hvor USA efter første verdenskrig i høj grad havde trukket sig fra internationalt samarbejde og gik unilateralt.

I dag er det også tirsdag. I dag er den globale handel også udfordret. Men til forskel fra dengang har vi i dag strukturer og organisationer, der understøtter verdenshandlen. Det gælder ikke mindst WTO!

Men samtidig står vi over for andre udfordringer. Klimakrisen, migration og global ulighed stiller nye krav til håndtering af globalisering og handelspolitik.

Derfor er jeg glad for, at så mange er dukket op i dag. At I vil bidrage til at geare dansk handelspolitik til den nye økonomiske virkelighed, vi står over for.

*   *   *

Men lad mig starte ved mit eget udgangspunkt. Jeg er fra Bornholm. Jeg voksede op i et lærerhjem. I et tætknyttet lokalsamfund i Svaneke.

På trods af hårde økonomiske tider i 80’erne holdt vi sammen. I solidaritet. I tillid. Og med fælles ansvar. Det har formet den socialdemokrat, jeg er i dag. Og det vil præge mig som udenrigs- og handelsminister.     

Min generation var vidner til Murens fald i 1989, der gav håb og gejst.

Men vi oplevede også kollapset af World Trade Center den 11. september 2001. Jeg var selv i Washington og så røgen fra Pentagon. Det var den dag, vi fik vished for, at 90ernes tegning til fred og stabilitet desværre viste sig som en alt for kort halvleg mellem det 20. og 21. århundrede.

Vi oplever i dag et enormt pres på den regelbaserede verdensorden. De multilaterale regler i WTO har været fundament for økonomisk vækst. For fremgang i verdenshandlen siden anden verdenskrig.

Men om to måneder får fundamentet formentlig en alvorlig revne. Det sker, fordi den internationale samhandels bestyrer og dommer, WTO, er på vej til at blive lammet.

Der er en risiko for, at WTOs appeldomstol ikke længere er funktionsdygtig, fordi amerikanerne blokerer.

Med andre ord; kampens dommer står foran at få det røde kort: Landene kan herefter tryne hinanden med rå magt, der trumfer ret. Det kan få store negative konsekvenser for den globale økonomi.

Handelskrigen mellem USA og Kina har betydning for danske arbejdspladser og virksomheder.

En ny IMF-rapport anslår, at handelskrigen forventes at reducere den globale vækst med 0,8 pct. i 2020. Handelskonflikten er ikke kun et spørgsmål om told og eksportbegrænsninger, men en strategisk kappestrid om global økonomisk lederskab.

Hvor skal Danmark og EU stille sig i denne økonomiske konflikt, hvor begge parter bryder de multilaterale regler? Hvad hvis WTO kollapser? Hvad skal vi som eksportafhængig nation så stille op? Hvilken rolle kan EU spille?

Det er nogle af de spørgsmål, jeg håber, at vi kan diskutere i dag.

*   *   *

Lad mig slå fast: Danmark lever af at handle med omverdenen. Men frihandel må ikke være et mål i sig selv. Handelsaftalerne skal give EU’s befolkninger et bedre liv og flere muligheder. Økonomisk fremgang, som samtidig sikrer klima og miljø.

Regeringen ønsker med andre ord ikke bare fri, men fair og bæredygtig handel.

Det kræver mere styr på globaliseringen, så velfærdsgevinsterne ved global handel fordeles retfærdigt og forbedrer levevilkår for alle.

Ellers risikerer vi politisk og social uro. Et øget migrationspres fra fattige og skrøbelige lande. At befolkningerne mister tilliden til EU og de multilaterale institutioner.

Samtidig udfordres vi i EU af protektionistiske kræfter både internt og udefra. Modsvaret er at holde fast i åbne markeder og fælles regler. Men vi skal have fair konkurrence baseret på rettigheder og standarder. Vi skal undgå et kapløb mod bunden for løn, arbejdsforhold og skatteunddragelse. 

Handelspolitikken skal også medvirke til at fremme grøn omstilling og bæredygtig produktion.

Regeringen har sat historisk høje målsætninger på klimadagsordenen. Som udenrigsminister har jeg en særlig forpligtigelse til at levere. Jeg har altid troet på, at Danmark kan lede ved eksemplets magt. Vi er en lille nation, men en grøn stormagt.

Jeg tror på, at handelspolitik og bæredygtighed kan gå hånd i hånd, men det kræver nytænkning.

Skovbrandene i Amazonas understreger, at handelspolitik ikke kan ses i isolation. Og holdningerne er jo nok delte her i dag, når det kommer til betydningen af en handelsaftale med Mercosur-landene. Og ikke mindst hvordan der skal reageres, når Amazonas står i flammer.

Min holdning er, at vi ikke må afvise handel og samarbejde.

Min holdning er, at vi skal styrke bestemmelserne om klima og bæredygtighed i EU’s handels- og investeringsaftaler. Både nye og gamle aftaler skal kigges efter i sømmene.

Og min holdning er ikke mindst, at vi skal gøre handelspolitikken grønnere for klimaets skyld.

Derfor er det også helt naturligt, at dette forums næste møde i december handler om, hvordan handelspolitikken kan gøres mere miljø- og klimavenlig. Her håber jeg på lige så stor deltagelse som i dag. Vi har brug for nye perspektiver og ideer – alle bidrag vil blive værdsat.

Bæredygtighed er dog mere end klima og miljø. Vi skal også sikre, at den er fair.

Jeg har i min tid i Europa-Parlamentet kæmpet en indædt kamp for at lave en mere fair og solidarisk skattepolitik. Det er med den samme tilgang, jeg går til handelspolitik.

Handel må ikke føre til, at produktion flyttes til lande, der har de ringeste arbejdstagervilkår. Det er et uacceptabelt kapløb mod bunden.

Det ser vi desværre alt for mange eksempler på. Ifølge ILO er der op mod 152 millioner børnearbejdere i alderen 5-17 år på verdensplan. Internationalt økonomisk samarbejde må frem for alt sikre solidaritet.

Vi skal undgå ulige og unfair konkurrencevilkår. Fairness handler grundlæggende om, at vi skal spille efter samme regler.

Derfor skal vi sikre, at handelsaftalers forpligtelser om arbejdsmarkedsvilkår er tilstrækkeligt robuste og kan håndhæves.

Det skal vi gøre både af hensyn til arbejdstagere i udviklingslande. Men også så vi kan fastholde danske arbejdsplader og sikre en ordentlig løn for danskere. Fair handelspolitik giver gevinst både ude og hjemme.

*   *   *

Jeg har i dag inviteret et bredt udsnit af erhvervsorganisationer, fagforeninger, civilsamfundsorganisationer og eksperter til at deltage i debatten. Der er mange dilemmaer og udfordringer på bordet. Dem skal vi have drøftet de kommende måneder, hvor I vil få mulighed for at komme med indspil og forslag.

Jeg har altid troet på, at solid politik forankres bedst hos hverdagens eksperter. I dag har vi mange forskellige eksperter, som nok ikke altid ser ens på handelspolitik. Men uenighed og diskussion er vigtig. Og jeg efterspørger input og holdninger fra alle.

Vi vil lytte nøje til jeres anbefalinger og forslag. Det vil danne grundlag for Danmarks forsøg på at påvirke den nye EU Kommission og udviklingen i WTO, hvor der er ministermøde i juni.

Jeg har naturligvis også selv ambitioner og handelspolitiske holdninger. Derfor kan jeg ikke garantere, at jeg vil omfavne alle jeres anbefalinger. Men jeg vil garantere, at jeg åbent og fordomsfrit lytter til jeres input.

Vi har nedsat forummet, fordi verden forandrer sig. Ved store skift er vi alle tjent med at lytte til hinanden. I Danmark har vi en stolt tradition for at lave kompromissøgende og inddragende handelspolitik. Den arv vil jeg som handelsminister værne om.

*   *   *

Det er som sagt 90 års dagen for Black Tuesday. Børskrakket der ændrede global økonomi og skabte nye vilkår for handel.

Som bekendt lykkedes det præsident Franklin D. Roosevelt at genoprette amerikansk økonomi gennem reformprogrammet New Deal. Det blev udtænkt af en gruppe rådgivere, der fik navnet ”The Brain Trust”.

Medlemmerne havde meget forskellige synspunkter, og det blev fremhævet som en styrke. Jeg håber, at Forummet for bæredygtig og fair handelspolitik bliver min ”Brain Trust”. At uenighederne også bliver vores styrke.

New Deal hvilede på principper om solidaritet og inddragelse. Aftalen sikrede bl.a. arbejdernes organisations-, strejke- og forhandlingsret og skabte samtidig en mere solid nationaløkonomi. På den måde blev solidaritet, nytænkning og inddragelse løsningen. Jeg tror svaret, er det samme i dag.

Jeg glæder mig til at høre jeres indspark og ser frem til en god debat med jer de næste 45 minutter.