Gå til indhold

Eksportdokumenter

Dokumenter, der er direkte relateret til eksport er ikke omfattet af Apostillekonventionen. Disse dokumenter kan undtages for gebyr og dermed legaliseres med en anden type påtegning. 
Følgende dokumenter kan legaliseres med et såkaldt gratisstempel, hvis de er udstedt af et handelskammer eller anden relevant dansk myndighed:

  • Oprindelsescertifikater (Certificates of Origin)
  • Frisalgscertifikater (Free Sale Certificates)
  • Sundhedscertifikater (Health Certificates) for eksportvarer
  • Eksportlicenser (Export Licences)

Dertil kan følgende dokumenter også legaliseres med et såkaldt gratisstempel, hvis de er udstedt af en dansk virksomhed og stemplet hos relevant handelskammer:

  • Fakturaer og pakkelister (Invoices/packing lists)

Vi gør opmærksom på, at ovenstående eksportdokumenter også kan påtegnes med en Apostille. Dette koster 230 DKK pr. dokument.

Sådan gør du:

Eksportdokumenter kan bestilles ved relevante udstedende danske myndighed eller handelskammer. Kontakt relevante udstedende myndighed eller handelskammer (Dansk Erhverv eller Dansk Industri) vedrørende udstedelse af eksportdokumenter nævnt ovenfor. Myndigheden eller handelskammeret skal udstede attesten med en fysisk/våd underskrift.

Lav et køb for legalisering/Apostille i vores webshop

Du skal foretage et køb for legalisering/Apostille i vores webshop forud for indlevering eller fysisk forsendelse af dokumentet til legalisering. Det koster 0 DKK eller 230 DKK pr. dokument, afhængigt om der er tale om gratisstempel eller Apostille-stempel. Du vil modtage kvittering for køb pr. e-mail.

Find webshoppen her
Find vejledning til webshoppen her.

Når købet er foretaget kan eksportdokumentet:

1. Modtaget med fysisk/våd underskrift fra relevante myndighed eller handelskammer indleveres ved personligt fremmøde eller alternativt sendes med fysisk post eller kurer til Legaliseringskontoret. Vi accepterer ikke scan, kopi eller udprint af fysisk underskrevede eksportdokumenter.

Når dokumentet er modtaget ved Legaliseringen kan:

1. Dokumentet, som er indleveret ved personligt fremmøde legaliseres med det samme eller alternativt sendes retur med fysisk post eller kurer. 

Når dokumentet skal sendes med post eller kurer: 

Du kan forvente en sagsbehandlingstid på 5-7 hverdage, efter vi modtager dokumenter med post eller kurer. Vi gør opmærksom på, at behandlingstiden i travle perioder kan være længere.

Du skal selv stå for postforsendelse og/eller kurerafhentning i forbindelse med legalisering af dokumenter. Du kan valgfrit købe Quickbrev returporto i vores webshop eller alternativt købe returporto direkte på PostNords hjemmeside. Kvittering for køb og returportokode/-label skal vedlægges dokumenter til forsendelse eller sendes digitalt til [email protected]

For kurerafhentning inden for vores åbningstid bedes du sende fragtbrev/waybill til [email protected] efter vi har behandlet dine dokumenter.

Udenrigsministeriet er ikke ansvarlig for forsendelse og kan ikke vejlede om forsendelsestider. Der henvises til relevant postudbyder eller kurer.

VirksomhedsDokumenter, der ikke fremgår af ovenstående liste, skal påtegnes med en apostille. Læs mere her: