Den spanske forfatning af 1978 definerer Spanien som et
parlamentarisk monarki. Parlamentet (Las Cortes Generales) består af Kongressen og Senatet,
som vælges for fire år. Kongressens 350 repræsentanter vælges ud fra
partilister ved valg.
Senatets medlemmer vælges delvist ved direkte valg og
delvist ved udpegelse fra regionerne.
Ved seneste valg den 10. november 2019 fik det socialdemokratiske parti Partido Socialista Obrero España (PSOE) flest stemmer og dannede en
mindretalsregering med Unidas Podemos (PODEMOS-IU).
Spanien er opdelt i 17 selvstyrende regioner med betydelige,
men forskellige kompetencer. I disse regioner vælges hvert fjerde år eget
parlament, som udpeger en regional regering. Andalusien, Aragonien, Asturien,
Balearerne, Baskerlandet, Cantabrien, Castilla y León, Castilla-La Mancha,
Catalonien, Extremadura, Galicien, De Kanariske Øer, Madrid, Murcia, Navarra,
Rioja og Valencia.
De 17 regioner er opdelt i provinser, som igen er opdelt i kommuner.
Dertil kommer de to autonome byområder på Afrikas nordkyst,
Ceuta og Melilla, som har særlige forhold.
Kompetencefordelingen og forholdet mellem centralregering,
regioner og kommuner debatteres og udvikles løbende.
De vigtigste politiske temaer har de seneste år været COVID-19, den
spanske økonomi og Catalonien.
